Skærmbrug stjæler børns nattesøvn

Andelen af børn i 7. klasse som sover otte timer eller mindre er tredoblet siden 1984. 

Det viser skolebørnsundersøgelsen fra 2022, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. I rapporten kan man læse, at for 9. klasses elever er samme statistik fordoblet siden 1984. 

Der gives ikke en klar årsag til udviklingen, men ekspert peger på at skærmenes øgede indtog i de danske børns hverdag, kan være årsagen til den manglende søvn: 

“Vi ved, at informationer og lys kan ødelægge søvn. Når de er til stede i alle børneværelser, klasseværelser og når børn sidder med skærme på alle tider af døgnet, så ville det da være mærkeligt, hvis der ikke var en kæmpe sammenhæng.” siger Imran Rashid der er speciallæge, forfatter og ekspert i digital sundhed. Derudover, så er han en aktiv del af debatten omkring brugen af skærme i voksne såvel som børns liv.

Men det er ikke kun længden af børns søvn, som har haft en negativ udvikling. Kvaliteten af børns søvn er også blevet værre, end den var for omkring 40 år siden. 

I skolebørnsundersøgelsen fra 2022, blev kvaliteten af børns søvn også undersøgt. I undersøgelsen blev 5.823 skoleelever spurgt, om de sov uroligt eller dårligt om natten, og hvor tit de følte sig trætte om morgenen. 

Her vurderede de, at denne kobling var et udtryk for dårlig søvnkvalitet. Af eleverne i 9. klasse svarede 20 pct. af pigerne og 15 pct. af drengene, at de flere gange om ugen sov uroligt eller dårligt om natten.

Undersøgelsen viste ligeledes, at gennemsnittet af elever som føler sig trætte mindst én gang om ugen, næsten er tredoblet siden 1988. 

Problemet med trætte børn er altså blevet større med årene ifølge Skolebørnsundersøgelsen. Men det er ikke kun tal og statistik, der viser problematikken. Det mærkes også ude på de danske folkeskoler. Morten Sandvei, der er lærer på Skovbyskolen i Galten, fortæller at hans elever er mere trætte, når de møder i skole, end de var før i tiden: 

”Vi kan jo altid se på dem, om de sover dårligt. Og jeg tror, ni ud af ti gange så er det på grund af telefonen.”, siger Morten Sandvei.

Og han har god grund til at mistænke, at telefonbrug hæmmer børnenes nattesøvn. 

Blåt lys får de røde lamper til at blinke

Der er flere grunde til, at det kan være svært at falde i søvn, hvis man bruger en skærm lige inden man skal sove. Imran Rashid peger især på to årsager, der kan betyde, at man har svært ved at sove om natten: 

“Din hjerne er ikke bygget til at være vågen på det tidspunkt. Den kan ikke forstå, at der lige pludselig er en sol, når det indre ur siger, at det er tid til at sove.”, siger Imran Rashid. 

Når Imran Rashid snakker om ‘sol’, er der tale om det blå lys, som en skærm udsender. Det hæmmer søvnhormonet melatonin, hvilket gør det sværere at falde i søvn.

Udover det blå lys, så er det også fællesskabet på sociale medier, og frygten for at stå udenfor, som holder børn og unge vågne om natten. Ifølge Imran Rashid er det også en medvirkende faktor til den dalende søvnmængde hos børn og unge: 

“Det er også det psykologiske, altså det her FOMO, der opstår. Hvis du ligger i sengen og skal slappe af, så skal du kunne give slip på det der holder dig vågen.”, siger Imran Rashid 

FOMO er den engelske forkortelse for “Fear of missing out”, som betyder frygten for at misse en begivenhed, hvilket er blevet mere fremtrædende efter sociale mediers frembrud. 

En gennemgang af 42 studier The U.S Surgeon General’s Advisory, har fundet en sammenhæng mellem overdrevent brug af sociale medier, dårlig søvn kvalitet og reduceret søvnmængde samt problemer med at falde i søvn.

I rapporten ‘digitale enheders betydning for søvn hos 0-15-årige børn og unge’ udarbejdet af Syddansk Universitet, viser en undersøgelse, at brugen af digitale enheder medfører mindre søvn. 

Derudover fandt undersøgelsen, at en kort søvnlængde medfører mere brug af digitale enheder. Dermed kan det skabe en ond cirkel, der får børn til at bruge mere tid på skærmen og sove mindre. 

“Først og fremmest så er der data på, om det betyder noget for søvnen, at man har en skærm om natten. Og det er klart, at hvis man ligger med sin telefon om natten, så sover man ikke. Eller hvis man har en telefon liggende ved siden af sengen, og den siger ‘ding’, så får man lyst til tjekke den”, siger Birgitte Rahbæk Kornum. professor i molecular neuroscience ved Københavns Universitet. 

Der er dog et lyspunkt i de ellers nedslående tal om brugen af skærme: 

“Det er blevet bevist, at hvis man får masser af sollys om dagen, så mindsker det effekten af skærmbrug om aftenen.”, siger Birgitte Rahbæk Kornum 

Skolebørnsundersøgelsen viser, at 22 pct. af pigerne og 20 pct. af drengene i 7. klasse bruger deres telefon efter sengetid hver nat eller de fleste nætter. 

I 9. klasse svarede 63 pct. af pigerne og 59 pct. af drengene, at de bruger skærm hver nat eller de fleste nætter. 

Hjerner på halv kraft

Den manglende søvn har mange negative konsekvenser for børn og unge. Det er blandt andet deres fysiske helbred, mentale sundhed, følelsesregulering og livskvalitet. Men det går også ud over deres skolegang. For når børn og unge ikke får tilstrækkeligt med søvn, så går det ud over deres indlæringsevne i skolen: 

“Hvis man lærer noget, og skal kunne huske det i lang tid fremover, så har man brug for søvn for at få konsolideret det man lærer, så det sætter sig bedre fast i hjernen”, siger Birgitte Rahbæk Kornum 

At børn og unge er mere trætte, når de møder ind om morgenen, er noget Morten Sandvei, kan genkende fra sin undervisning: 

”De familier, hvor man ikke formår at få taget skærmen fra børnene, inden de skal i seng, der kan man mærke på dem, at telefonen er en del af deres nat. Det er også noget vi snakker med børnene om”, siger Morten Sandvei. 

Morten fortæller yderligere, at det klart er hans vurdering, at eleverne sover mindre end de gjorde for 16 år siden, da han startede med at være lærer.

Indlæringsevnen er ikke det eneste problem, der kan opstå hos børn, hvis de sover for lidt: 

“Man har svært ved at koncentrere sig. Man får en langsommere reaktionshastighed og man har svært ved at holde fokus på en opgave.” siger Birgitte Rahbæk Kornum 

Når børnene er ukoncentrerede, påvirker det ikke kun børnenes egen læring, men ifølge Morten Sandvei påvirker det også lærerne selv: 

“Man bliver jo træt. Man ender ud i at være læreren, man ikke gider at være, som skælder ud og skal være sur og hele tiden skal rette ind. Det er federe, når man kan være positiv. Der er heller ikke nogen børn som vokser af at få skæld ud.”, siger Morten Sandvei 

Robotter og algoritmer på skoleskemaet

Tilbage i februar, blev alle folketingets partier enige om en aftale omkring fremtidens digitaliserede Danmark. I aftalen fremlægges blandt andet, hvordan vi sikrer at børn og unge får sunde digitale vaner til deres videre voksenliv. Derfor er der i aftalen afsat 160 millioner kroner, til netop at styrke de unges forhold til den digitale verden.

Det mener aftalepartierne skal gøres gennem indførelsen af et nyt fag i den danske folkeskole.

Danske grundskoleelver skal nemlig i fremtiden undervises i faget teknologiforståelse. I aftalen står der at faget skal:

“Ruste børn og unge til en digital fremtid, og fremme forståelse for og kompetencer i forhold til teknologiens muligheder og udfordringer”.

I aftalen er der lagt op til, at faget skal indføres som valgfag, samt integreres som et element i de nuværende fag. 

At faget indføres som valgfag er ikke blevet taget godt imod alle steder. Danmarks Lærerforening mener, at det er en forkert prioritering: 

”Der har vi jo været meget offensive, fordi vi mener, at digital teknologiforståelse bør indføres som obligatorisk fag for alle børn i skolen. Det har vi arbejdet meget for. ”, siger Regitze Flannov, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening og forkvinde for Undervisningsudvalget i DLF. 

Der er dog en grund til, at det nye fag i teknologiforståelse er landet som et valgfag i den nuværende aftale. En af grundene er, at man i den nye folkeskoleaftale ønsker, at børn skal gå lidt færre timer i skole. 

”Det vil skubbe noget andet ud af skemaet, hvis det bliver obligatorisk. Der er jo en begrænsning på, hvor meget undervisning, vi kan klemme ind på en uge. Så det vil komme på bekostning af noget andet.”, siger Rasmus Lund-Nielsen, der blandt andet er Børne- og Digitaliseringsordfører for Moderaterne. 

Derefter pointerer han, at det politisk er besluttet, at teknologiforståelse vil blive integreret i stort set alle fag. På den måde bliver teknologiforståelse indtænkt i fagplanen. 

Danmarks Lærerforening mener, at man sagtens vil kunne finde plads til at have teknologiforståelse som et obligatorisk fag på skemaet, uden at det vil kompromittere fagligheden i andre fag:

“Jeg synes, at argumenterne for at alle vores elever skal have de teknologiske kompetencer med sig ud i livet, er langt større end argumenterne for, at der ikke er nok plads på skoleskemaet.”, siger Regitze Flannov 

Det er blevet vedtaget, at der skal laves nye planer for, hvilke fag eleverne skal have på deres skoleskema. Regitze Flannov er overbevist om, at det vil være muligt at finde plads til teknologiforståelse som et obligatorisk fag, hvis man gennemgår alle fagene med en tættekam. 

Selve indholdet i faget er ikke endeligt fastlagt endnu. På nuværende tidspunkt sidder ekspertgrupper, som skal være med til at udforme fagplanen, og ser på hvordan faget konkret skal bygges op: 

“Børnene skal kunne gebærde sig på nettet, være digitalt dannet, forstå hvordan computeren virker samt algoritmerne bag. Men vi ser det også som et kreativt fag, hvor man kan lave alt fra en podcast til at bygge en robot.”, siger Regitze Flannov. 

Det er også et klart ønske fra Moderaterne, at faget kommer til at indeholde en dannede og oplysende del: 

”Det er min forventning, at en del af faget også bliver, hvordan sociale medier påvirker demokratiet og den enkelte forbruger negativt. Det håber jeg i hvert fald.”, siger Rasmus Lund-Nielsen. 

For Rasmus Lund-Nielsen kan det dog godt være, at teknologiforståelse som fag, kan få mere plads på skoleskemaet i fremtiden: 

”Man kan sagtens forestille sig, at det vil gå hen og blive et obligatorisk fag for alle. Men det er svært, det med at introducere et nyt fag, for det skal jo være lærerkræfter til det. Det tager jo noget tid.”, siger Rasmus Lund-Nielsen.