Skal det være slut med reklamer for flyrejser og nye biler?

På busstoppestedets reklamesøjle skuer en stewardesse mod himlen. I blå nederdel og knappet jakke er uniformen ikke til at tage fejl af, og blikket er rettet mod den luft, som hver dag agerer usynlig vejbane for hundredevis af fly.

Nu er flymaskiner og skyer dog erstattet af et stort SAS-logo, og to sekunder senere forvandler søjlen sig til en reklame for en ny, sølvfarvet bil, der boltrer sig i bjergerne.

Samtidig er det i EU vedtaget, at transportsektoren skal være karbonneutral i 2050. Biler, som den fra reklamen, må ikke være i produktion fra 2035. Den grønne omstilling kan kun gå for langsomt.

På trods af det er reklamer som overstående stadig tilladt, og efter alt at dømme også i fuldt flor.

En undersøgelse foretaget af Kantar-Gallup viser, at luftfartsbranchen bruger i omegnen af 122 millioner kroner på annoncer i et normalt år. Over 500 millioner kroner bruges på at indrykke reklamer for personbiler. Tocifrede millionbeløb kan også nævnes for såkaldte emissionsintensive rejseformer og produkter som krydstogter, scootere og gasfyr.

Forbud på den politiske dagsorden 

Spørgsmålet er, om sådanne reklamer snart er passé. Op mod kommunalvalget er et eventuelt forbud igen i vælten. Isabella Heilmann, kommunalvalgskandidat for Enhedslisten i Aarhus, har for nylig rejst debatten i Information:

"Det burde være en no-brainer: Vi skal ikke glorificere korte flyrejser og lade forurenende virksomheder profitere på at normalisere forbrug med højt klimaaftryk."

Politikeren bakkes op af interesseorganisationer som Fossilfri Fremtid, Danmarks Naturfredningsforening og senest Greenpeace. Sidstnævnte har i en analyse estimeret, at annoncerne fører til salg af rejser og produkter, der tilsammen udleder lige så mange drivhusgasser som hele Bornholm.

Selv FN’s generalsektretær Antonio Guterres har udtalt, at han bakker op om et forbud mod fossil fuel adds.

Det er ikke nyt, at reklamer er reguleret land: Annoncer for tobak har været forbudt siden 2002, for det var mange enige om, var noget skidt. Så sent som i sidste uge blev en ny spillelov præsenteret, der skal forbyde betting-reklamer i forbindelse med live-sport. 

Men selvom reklamerne for fly og dieselbiler for nogle kan virke ude af trit med tiden, er det ikke nødvendigvis sikkert, at et forbud er løsningen. Flere eksperter sår tvivl om forslagets reelle effekt.

Blandet disse er Lars Pynt Andersen, der forsker i forbrugskultur ved Professionshøjskolen UCL: 

"Det er svært at ændre forbrugsvaner med forbud. Folk som kører i diesel- eller benzinbiler, stopper ikke med at køre i bilerne eller købe diesel og benzin, bare fordi der ikke er nogle reklamer."

Flere lande, der prøver sig frem

Flere steder i Europa har man prøvet kræfter med at forbyde reklamer for klimabelastende produkter i forskelligt omfang.

I Frankrig har man forbudt reklamer for olie og diesel. I Stockholm har man forbudt annoncer for såkaldte ‘emissionsintensive’ produkter i den offentlige transport. Og i Haag, ja, her har man ved lov forbudt reklamer for alle produkter og services, der baserer sig på fossile brændsler. Over det hele.

Hollandske forskere, der følger tiltaget i Haag, er umiddelbart enige med Lars Pynt Andersen.

Thjis Bouman, der forsker i psykologi ved University of Groningen i Holland, skriver: 

"På grund af årtiers dedikeret annoncering er produkter og services med stort klimaaftryk dybt integreret i vores sociale normer. Vi kører SUV og flyver til feriedestinationer. Det er usandsynligt at disse normer forsvinder hurtigt på grund af et forbud."

Det egentlige formål 

Men måske er det forkert kun at fokusere på, om forbuddet vil dæmpe udledninger og begrænse salget af klimabelastende produkter. Folk ryger som bekendt stadig, selvom bybilledet ikke er fyldt med reklamer for tobak.

Et forbud kan også påvirke på andre måder, fortæller Lars Pynt:

"Reklamer handler ikke kun om køb af produkter. Det er også med til at legitimere, at et produkt findes. Et reklameforbud er en meget symbolsk ting i forhold til vores forhandling om værdier."

I Haag mødte forbuddet kritik, da det først blev foreslået. Det var ‘symbolpolitik’ og ville ikke gøre nogen nævneværdig forskel i byens udledning af drivhusgasser, lød det.

Men Thjis Bouman understreger, at netop dette kan være hele pointen med tiltaget:

"Den vigtigste betydning af Haags forbud ligger ikke i dets indvirkning på kulstofemissioner, men snarere i dets symbolik. Ved eksplicit at afvise normaliseringen af fossile brændstofprodukter og -tjenester sender Haag et stærkt budskab."

Reklamer er ikke kun markedsføring af produkter, det er også fanebærer for idealer, normer og moralske standpunkter, må det forstås.

Et spejl af sin tid 

På sigt tror Thjis Bouman også, at et forbud vil få reel indflydelse på byens klimaaftryk:

"Forbuddet vil begrænse de her virksomheder for at øge aspirationsniveauet. Det vil unægteligt mindske virksomhedernes muligheder for at greenwashe. Der fjernes altså en vigtig barriere for overgangen til mere bæredygtige forbrugsmønstre."

Ligesom det efterhånden gamle forbud mod markedsføring af tobak, understreger Bouman, at disse er langsigtede resultater. Kulturændringer tager tid. 

Hvem ved; måske vil fremtidens danskere se tilbage på disse reklamer for solnedgange sydpå og lavpristilbud for flyselskaber, som vi i dag ser på cigaretreklamer.