Sociale medier gør unge utrygge i nattelivet: ’’Shit, hvad hvis det var mig?’’

Slåskampe, selvforsvarsguides og reklamer for overfaldsalarmer.

I de unges SoMe-feed findes ikke kun de nyeste dansetrends, beauty-hacks og madopskrifter. Ofte dukker der også videoer op, som henviser til den mørke side af bylivet.

En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 68% af de unge, som føler sig utrygge i nattelivet, bliver utrygge af ting de ser eller læser på sociale medier. Selv for de unge, der normalt føler sig trygge, er tallet 42%.

27-årige Laura Sofie Nørgaard Damborg er en af dem, der mærker effekten.

’’Ofte ser jeg ting, som får mig til at tænke: Shit, hvad hvis det var mig? Det gør mig mere opmærksom – og en smule paranoid’’, siger hun.

Algoritmen bestemmer

Dårlig gadebelysning, fulde folk og uønsket seksuel opmærksomhed, er nogle af de ting, som kan gøre nattelivets unge utrygge. Men rapporten viser, at en stor del af de unges utryghed starter lang tid før byturen begynder. Algoritmen i de unges smartphones spiller nemlig en stor rolle for, hvor trygt de unge oplevet nattelivet.

Over halvdelen af de næsten 3000 deltagere i undersøgelsen svarer, at de bliver utrygge i nattelivet på baggrund af, hvad de ser på deres sociale medier.

Undersøgelsen viser også, at den del af de unge som i forvejen føler sig utrygge i nattelivet, i højere grad eksponeres for indhold som fastholder deres utryghed. Årsagen er, at medierne skaber opmærksomhed på nattelivets farer, som øger de unges opmærksomhed.

Laura navigerer i den digitale virkelighed

Men hvad er det de unge ser på sociale medier, som gør dem utrygge?

Laura Sofie Nørgaard Damborg støder blandt andet på videoguides til unge kvinder, om hvordan de bedst passer på sig selv i byen.

Hun mener, at der på sociale medier alt for ofte er fokus på selvforsvar og ofrene, i stedet for at have fokus på de personer, som skaber utryghed blandt andre.

’’Det letteste er åbenbart at anerkende, at de findes derude (de utryghedsskabende red.). Og så er det op til mig at undgå dem’’, siger hun.

Et paradox

Laura ser videoerne når de dukker op i hendes feed, fordi det giver hende en følelse af tryghed, hvilket er lidt et paradoks:

’’Jeg føler mig mere tryg, når jeg er opmærksom. Jeg ved, at det afspejler en grundlæggende følelse af utryghed, men dét at jeg forholder mig til eventuelle farer, er betryggende for mig’’, siger Laura.

Laura fortæller, at hun engang stødte på en video, hvor en kvinde fortalte om, at hun blev voldtaget af en taxachauffør. Den gjorde indtryk på hende, for hun tog næsten altid taxa hjem fra bytur.

At hun en dag selv endte i en taxa med en chauffør, der bad hende om et blowjob som betaling, kunne have været svært at forudse. Oplevelsen betød, at hun nu ikke længere tager taxa.

’’Nu føler jeg mig klart mere tryg, når jeg går eller cykler hjem. Så kan jeg vælge gader, hvor der er noget liv.’’

Unge bevæger sig i to verdener

Undersøgelserne og Lauras fortællinger vidner om, at utrygheden ikke kun bliver skabt i bybilledet, men i høj grad også i SoMe-feedet. 

Når over halvdelen af de unge føler sig mere utrygge, på grund af hvad de ser på sociale medier – og når det i Lauras tilfælde pludselig bliver til virkelighed – navigerer de unge ikke længere kun i gaderne, men også i den digitale virkelighed.

Spørgsmålet handler ikke længere kun om, hvordan vi skaber et tryggere byrum, men også om, hvordan vi håndterer den digitale virkelighed. Med øget fokus på sociale medier, og regeringens forslag om aldersgrænser, er der taget hul på debatten om de unges medievaner, som sikre en tryghedsskabende fremtid.