Søg på ét ord ad gangen og dokumentér dine valg; sådan vælger du søgeord i systematisk litteratursøgning

Som bibliotekar kender jeg godt den følelse. Jeg ved også, hvordan du undgår FOMO, når du søger. Altså følelsen af Fear Of relevante artikler Missing Out. Her viser jeg dig, hvordan du arbejder systematisk ved at kvalificere dine søgeord ét ord ad gangen og dokumentere dine valg undervejs.

Det virker altid, men hvis du bare skal hitte en tilfældig artikel om et emne, er metoden overflødig. Hvis du til gengæld søger, fordi du kortlægger viden om et fokuseret spørgsmål i en studieopgave eller et bachelorprojekt, en klinisk retningslinje eller et systematisk review, er metoden yderst vigtig.

Her viser jeg hvordan med et eksempel. Jeg vil finde alle videnskabelige artikler, der handler om, hvordan fædre til for tidligt fødte børn føler sig involverede i deres børns behandling, mens de er indlagt på hospitalet.

Fædre bør være hovedpersonerne i de artikler, jeg gerne vil finde. Det er deres perspektiv, jeg er interesseret i, og derfor prioriterer jeg at søge på dem som det første. Spørgsmålet handler også om for tidligt fødte børn, involvering, behandling og hospitalsindlæggelse, men det gemmer jeg til senere.

Kalder alle ord, der betyder far

Nu finder jeg så mange ord som muligt, der betyder far. Ordene oversætter jeg til engelsk, fordi de fleste videnskabelige artikler i databaserne er skrevet på engelsk. Én artikel bruger ordet Father, mens en anden har ordet Fatherhood. For at finde begge artikler, må jeg søge på begge ord. Pointen med en kortlægning er at finde ALLE videnskabelige artikler, som svarer på dit spørgsmål. Derfor bør du finde og vælge alle de ord, som betyder far og som giver relevante resultater, når du søger i databasen for at sikre dig, at du faktisk finder det hele.

Når jeg oversætter, bruger jeg Ordbogen.com, CoPilot, Google Translate, mine venner og min fantasi. Her er de ord, jeg finder i første omgang: Father, Fathers, Fatherhood, Dad, Daddy.

Har jeg fundet alle ord for far eller faderskab? Nej, det sker sjældent i første hug. Giver ordene relevante resultater? Det finder jeg ud af ved at søge på ét ord ad gangen, før jeg samler dem til blok 1 med den booleske operator OR. Historien om booleske operatorer og søgemetoden bloksøgning kender du måske i forvejen og ellers venter den på dig i en anden historie.

Nu prioriterer jeg far-ordene, så de ord jeg tror mest på er oplagte for akademisk sprogbrug står først – det er jo videnskabelige artikler jeg leder efter og jeg vil finde det bedste først. Søgeordsskemaet giver mig overblik og viser min prioritering i søgningen ved, at det vigtigste og mest specifikke står først. Se videoen, hvor jeg skriver de første ord i mit søgeordsskema:

Opskriften

Jeg starter næsten altid i PubMed med sundhedsfaglige søgninger, fordi databasen er venlig og viser mig, hvad den gør ved mine søgeord i Details. På den måde lærer jeg mine søgeord at kende på en måde, jeg ikke kan i de andre databaser. Jeg arbejder sådan:

1) Jeg søger på ordet Father i databasen PubMed og ser ned over resultaterne på første side. Jeg lægger mærke til, om ordet Father står i artiklernes titler, abstract og emneord, for så vurderer jeg, at både databasen og ordet er relevant.

2) Jeg åbner Details og ser, at PubMed automatisk søger på bøjninger af ordet. Det betyder, at jeg ikke selv behøver at søge på Fathers og Fathering. Jeg opdager det nye ord Fathered og senere ordet Daddies.

3) Jeg dokumenterer de nye ord i mit søgeordsskema. Andre databaser som Cinahl og APA PsycINFO hjælper mig ikke på den måde og nu er ordene klar, når jeg søger videre der. En database er sjældent tilstrækkelig til at kortlægge al viden, men den historie tager vi en anden gang.

I videoen kan du se, hvordan jeg søger på ét ord ad gangen og vurderer, om ordet er brugbart i den videre søgning: 

Tesaurusser forklarer, hvad ord betyder

De fleste videnskabelige databaser har deres egen ordbog, hvor faglige ord er forklaret og sat i relation til hinanden. Den slags ordbog hedder en tesaurus – husk den som en hjælpsom dinosaur. Når du har søgt på et ord, bør du slå det op og tjekke, hvad det betyder.

Ordbogen eller tesaurussen i databasen PubMed hedder MeSH. Det står for Medical Subject Headings. Jeg slår ordet Father op og ser, at det betyder ”Male or male-identifying parents, human or animal” og at det står i relation til Parents og Family. Ikke overraskende og en dejlig bekræftelse af, at jeg forstår, hvad ordet betyder. Jeg kopierer betydningen ind i min dokumentation og søger på MeSH-ordet father så det kun er de artikler som er blevet tagget eller beskrevet med det ord som kommer frem i søgeresultatet. Måske afgrænser jeg senere søgningen til emneord, hvis søgningen på fritekstordene giver for mange irrelevante resultater.

Ja, det tager laaaang tid, men du lærer noget vigtigt om dit emne

Nu gentager jeg fremgangsmåden med de næste ord. Ordet Fatherhood er ikke med i tesaurussen, men giver relevante resultater, så jeg vælger det. Ordet Dad giver mig panderynker: De fundne artikler handler om fædre, men også om mikrobiologi?! Det er mærkeligt. Forklaringen får jeg heldigvis i tesaurussen: Dad er også en forkortelse for et bestemt protein! Det vidste jeg ikke i forvejen, så tesaurussen lærte mig noget vigtigt:

Hvis jeg søger på ordet Dad i PubMed, risikerer jeg irrelevante artikler om mikrobiologi i mit søgeresultat. Måske forsvinder de irrelevante artikler, når jeg kombinerer mine ord for far med det næste, jeg gerne vil have svar på; nemlig neonatal-afdeling og følelsen af involvering. Måske bliver ordet Dad ved med at drille og støje i form af irrelevante artikler om mikrobiologi. Det ved jeg ikke endnu. I videoen kan du se, hvor jeg finder PubMeds tesaurus, og hvordan den ser ud.

Dokumentationen er din huskeseddel og dit bevis

De færreste husker, hvilke ord de lige søgte på – ikke engang en bibliotekar! For at huske  ord, hvor mange hits de hver især giver og mine tanker om det luskede ord Dad, dokumenterer jeg det hele i mit søgeordsskema. I videoen kan du se hvordan: 

Og sådan fortsætter jeg. Jeg ser på spørgsmålet og vælger, at det næste jeg skal søge på, er neonatal-afdelingen; altså den afdeling, som for tidligt fødte børn og deres forældre er indlagt på, indtil de kan komme hjem. Igen finder jeg alle ord og oversætter dem til engelsk: Neonatal Intensive Care Unit, Neonatal ICU, NICU, Neonatal Unit og Neonatal intensive care. 

Flere luskede ord

På engelsk består navneord ofte af flere selvstændige ord og ikke sammensatte ord som på dansk. Når jeg søger på Neonatal Intensive Care Unit, opdager jeg, om ordene står ved siden af hinanden eller spredt i resultaterne. Jeg håber på det første, for så har ordene den betydning, jeg håber på. Alternativt kan jeg bruge nærhedsoperatorer, men det er en anden historie.

Jeg vil også være særligt opmærksom på forkortelserne ICU og NICU. Betyder forkortelserne det, jeg tror, eller har de flere betydninger, som det er tilfældet med ordet Dad?

Jeg undersøger ordene på samme måde som før og vælger med omhu de relevante til min endelige søgning. Dokumentationen er mit bevis for mine refleksioner, valg og fravalg. Og hvis en vejleder eller tidsskriftsredaktør synes, jeg mangler ordet Dad i min PubMed-søgning, svarer jeg ”næ, nu skal jeg fortælle dig hvorfor…”.

Og du kan gøre det samme! Nu har du lært, hvordan du kvalificerer dine søgeord og dokumenterer de valg, du træffer om søgeord i en systematisk søgning efter videnskabelige artikler i databaser.