"Som at tage i swingerklub": Til stand-up på Alberts bliver grænserne testet

”Aftenens program bliver lidt som at tage i swingerklub,” siger aftenens værtinde med et smørret smil. ”Man ved ikke helt, hvad man går ind til, og der er en god chance for, at ens grænser bliver udfordret.” Publikum griner.

Selvom replikken leveres med et glimt i øjet, har hun måske fat i noget. For aftenens program handler ikke nødvendigvis kun om at grine. Den handler også om grænser og om det rum, hvor stand-up får lov til at gå lidt længere end det, man måske normalt slipper afsted med.

Fra munkekælder til comedy-scene

På Store Torv i Aarhus tager solen sin sidste afsked med dagen, før den helt forsvinder. Et stenkast fra Domkirken ligger byens ældste kælder. Omkring 1300-tallet var det en munkekælder, men i dag fungerer stedet som en cocktailbar og et samlingspunkt for aarhusianere, der flere gange om ugen har mulighed for at mødes til gratis stand-up, som denne onsdag aften i september.

Når man træder ned i kælderen, bemærker man straks, at rummet er tæt pakket med stole, der gør det svært at bevæge sig fra indgangen og op til baren, der er lyst op i et rødligt skær. Stolene omkranser et lille sceneområde med et mikrofonstativ og en høj barstol. En skarp projektør kaster hvidt lys på scenen, som otte komikere i aften skal underholde fra.

Et ungt publikum

Ved et bord sidder tre unge mennesker og spiller kort. På bordet står en kande øl, som de tre deler mellem sig. På forreste stolerække sidder også fire unge mænd og deler en kande øl. De er iført Adidas hoodie, løse skjorter og jeans. Publikum er unge, og det bliver tydeligt, at komikerne også har målrettet sig denne målgruppe.

”Mit navn er Benjamin Pagaard, ej at forveksle med Benjamin Pikhår,” siger en ung komiker med håret slikket tilbage. Han tilføjer, at han godt er klar over, at han ligner TV Glad-versionen af Lukas Graham.

Mange griner med ham. Foruden den skarpe projektør, er rummet kun oplyst af svage spots i loftet, og den dæmpede belysning, gør det svært at tyde publikums ansigtsudtryk. Dog kan man høre at de fleste klukker med.

En ung kvinde, iført en stor, turkisgrøn Scooby Doo-sweatshirt, laver sjov med muslimske børn, der ikke tør sige ”wallah”, når de bliver spurgt ind til snyd i Uno, og om hendes meget danske kæreste, der helt håbløst udtaler det ”wualla”. Også her griner publikum højt.

Humor med kant

Efter en time er der en kort pause. Nogle går ud for at trække lidt luft, mens andre tanker op på drikkevarer. Mange drikker øl, men der bliver også udskænket cocktails med hvidt skum og Coca-Cola på flaske. Efter lidt tid sætter folk sig igen.

Eh en høj, lyshåret komiker forsøger at balancere på grænsen med en joke, der refererer til drabet af den kontroversielle højrefløjsaktivist, Charlie Kirk, der for kun få uger siden udløste stor debat i USA. Det fremkalder et kollektivt ”ouuh” fra publikum, der kort efter bryder ud i grin.

”Too soon?” spørger den unge fyr med et presset smil.

Joken kommer i en periode, hvor diskussionen om ytringsfrihed og grænser for humor har været tydeligt til stede i amerikansk offentlighed. Få dage efter skudepisoden blev talkshowværten Jimmy Kimmel kritiseret for at lave satire om præsident Trumps reaktion på drabet, og blev i den forbindelse midlertidigt suspenderet fra sit program. 

Flere amerikanske komikere har også i kølvandet på hændelsen udtalt sig om de svære grænser mellem satire, sorg og censur, men her i Alberts kælder lader det ikke til, at nogle bliver særligt fornærmet over den høje fyrs reference. 

En joke, der derimod lander lidt mere vaklende, kommer fra en ung krølhåret fyr.

Han når knap nok at få fat i mikrofonen, før han fortæller, at han for nylig fandt ud af, at hans lillebror har kysset med en dreng. ”Shiiit,” siger han lavt ind i mikrofonen og nikker langsomt, mens han ser ud på publikum med store øjne.

”Altså jeg har det med bøsser, som jeg har det med vindmøller. Det er fint, de er her, de skal bare ikke stå i min baghave”.

Hans grin udvikler sig til små hak i luften, og han kigger rundt på publikum, som om han lige skal aflæse rummet. Nogle griner med ham, men der kommer også hidtil usete reaktioner.

En ung kvinde, der sidder på en af de forreste rækker, vender sig langsomt mod sine veninder. Hun presser læberne sammen og rynker på panden. Så griner hun ned i sin skulder, som for at gemme sig fra komikeren. Der sker en ændring i dynamikken mellem publikum og komikeren, og det er som om, at flere pludselig griner af den unge fyr fremfor med ham.

Højt til loftet i en lav kælder

Til trods for de til tider kontroversielle jokes, bliver alle komikerne grebet af publikum med både klap og højlydte grin. ”I er fandme søde Alberts,” siger flere af komikerne tilmed, og atmosfæren i den intime, svagt oplyste kælder, lader til at være behagelig for både komikere og gæster.

Mens nogle af komikerne holder sig til mere sikre emner, der viser sig hurtigt at glide ned i under-bæltestedet-materiale, er der andre, der udfordrer publikums grænser lidt mere. Og lige umiddelbart er det ikke noget, publikum har et problem med. De griner, selv når komikerne træder tæt på grænsen, og trods det lave stenloft i Alberts kælder, er der egentlig rimelig højt til loftet for, hvad man må grine af.

Således havde værtinden måske også fat i noget, da hun sammenlignede aftenen med en tur i swingerklub.