Som en slags fællesskab

Vi får ofte sådan noget udenlandsk mad. Det bryder jeg mig ikke rigtig om. Jeg kunne egentlig bedre lide maden, da det var Bente der lavede den. Alligevel spiser jeg gerne til middag hernede i kulturhuset et par gange om ugen. Så kan man i stedet få sådan et par frikadeller med rugbrød, og vist også sådan nogle sandwich. Når jeg laver mad derhjemme, er det rigtig dansk mad.

Jeg har ikke noget kørekort, men det har heller aldrig været nødvendigt. Jeg har altid kunnet komme rundt med bussen. Det er ikke besværligt. Når jeg skal herned, kan jeg bare gå. Jeg bor lige heroppe bag den røde bygning.

Jeg var faktisk den allerførste, der flyttede ind i den lejlighed. Nu har jeg boet der i 43 år. Hele mit liv har jeg boet i Aarhus. Engang brugte jeg byen meget, men nu synes jeg, at der er sådan et virvar af mennesker. Uha, det kan jeg ikke så godt lide.

Jeg er nok kommet her i kulturhuset siden det åbnede. Det må snart være 25 år siden. De fleste der arbejder her, er frivillige. Der en af damerne i kreabutikken inde ved siden af, som flere gange har været efter mig. Om jeg ikke også vil ind i butikken. Men jeg synes ikke rigtig. Hvis jeg nu ikke er så meget hjemme. Når man siger ja til sådan noget, så skal man holde ved.

 Jeg har i perioder været meget nede hos min datter for at hjælpe. Hun er jo alene med en datter på 9 år. De bor i Ry. Jeg har aldrig overvejet at flytte væk fra Aarhus. Når jeg tænker over det, kunne jeg da måske godt have tænkt mig at bo i Ry. Der er så stille og roligt.

Hver anden fredag er der sådan noget brunch. Så får de noget madspild, hedder det, som de så laver det af. Mandag til onsdag er der mere stille.

I morgen er det torsdag, der får vi altid dansk mad. Den danske mad trækker flere til.Om torsdagen kommer der flere faste. Engang kom der fast to, der arbejdede i psykiatrien. De var tilknyttet nogle borgere, der havde det svært. Men der skulle spares, så nu kommer de ikke længere. Nu kommer der fast en fra kirken i stedet. Så er der også nogle, der strikker eller spiller kort. Der lidt som en slags fællesskab.

I starten troede jeg ikke rigtig, at man sådan måtte være med, så der satte jeg mig et andet sted. Men så var der en dag en, der sagde, at jeg da bare kunne komme derover og sidde. Nu synes jeg da, det er meget hyggeligt.

Jeg ved endnu ikke, hvad der er på menuen i morgen. Der står det er en overraskelse, så det må jeg vente og se til.