SoMe-forbud til børn: Beskyttelse eller begrænsning?

Regeringen har fremført et nyt udspil, hvor de foreslår en national aldersgrænse for adgang til sociale medier. Det betyder, at børn som udgangspunkt først skal kunne oprette en profil, når de er fyldt 15 år. Medmindre de har fået samtykke fra forældrene, så kan de oprette en profil fra 13–14-års-alderen. 

Ifølge regeringen er formålet med forslaget at beskytte børn og unge i en digital virkelighed, hvor flere oplever faldende trivsel og større afhængighed af sociale medier. 

En række målsætninger er nu sat op for at sikre børn og unges beskyttelse. Udover at man vil hæve SoMe-debutalderen, vil regeringen etablere en mere systematisk monitorering af techgiganternes tiltag for at sikre, at de lever op til deres ansvar i forhold til beskyttelse af børn og unge. 

Dertil vil regeringen sikre, at den nationale håndhævelse af eksisterende lovgivning bliver styrket med bedre værktøjer og flere ressourcer, så de digitale platforme bliver mere trygge at være på. 

Men hvad betyder det, når regeringen siger, at de unge mistrives? 

Børn og unge oplever i højere og højere grad at blive ramt af stress og angst. Og der er noget, der tyder på, at de unges brug af sociale medier er medskyldig i det. 

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at de danske unge er blandt verdens mest ivrige brugere af sociale medier, og deres digitale adfærd har vist sig at hænge sammen med en stigning i selvrapporterede symptomer på psykisk mistrivsel. 

Men hvordan er det helt præcist, at sociale medier påvirker børn og unge? 

Undersøgelser fra bl.a. VIVE viser, at brug af digitale medier hænger sammen med øget stress og psykisk belastning hos børn og unge, især på grund af et konstant pres for at være tilgængelige online. 

Brug af sociale medier er ikke udelukkende negativt 

På trods af sammenhængen mellem brugen af sociale medier og mistrivsel er der noget, der tyder på, at de unge til en vis grad har gavn af den. Det er især i forhold til sociale relationer, sociale medier kan være et nyttigt redskab til at opbygge venskaber og relationer. SoMe kan skabe et større tilhørsforhold til en vennegruppe. En rapport fra Trivselskommissionen viser, at noget af det bedste ved sociale medier er, at de unge kan være i kontakt med deres venner. 

Noget peger også på, at sociale medier kan være en hjælp til socialt udsatte unge. For unge, der har svært ved at skabe relationer offline, kan online kommunikation hjælpe dem med at skabe nye venskaber. 

En analyse fra Kraka har vist, at et moderat brug af SoMe, et brug på cirka 2 timer om dagen, kan have positiv effekt på unges trivsel. Det samme viser undersøgelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Unge, der bruger op til 2 timer online om dagen, har den højeste gennemsnitlige livstilfredshed, mens længere brug hænger sammen med lavere trivsel. 

Forperson kalder på handling 

Forperson for Medierådet for Børn og Unge, Miriam Michaelsen mener, at regeringens lovforslag er på sin plads: 

"Jeg synes, at det er på tide af den simple årsag, at der nu er så tilstrækkelig meget viden på området om, at børn og unge er på sociale medier, selvom de ikke har alderen til det.” 

Når hun bliver spurgt ind til, om ikke også de unge risikerer at miste noget ved at blive udelukket fra de sociale medier, svarer hun sådan her: 

“Det er klart, at det her er jo en balance mellem børn og unges ret til deltagelse, som jo er noget af det, der står i børnekonventionen, og så ret til beskyttelse, som også står i børnekonventionen.” 

Hun mener, at børn selvfølgelig har ret til at deltage, men at man skal overveje, hvad det er, de skal have ret til at deltage i.

"Jeg synes, det er vigtigt at sondre mellem digital dannelse og adgang til nogle platforme, som bruger urimelige værktøjer til at fastholde børn og unges opmærksomhed. 

Så er de digitale platforme et godt sted for børn og unge?

"Selvfølgelig skal børn og unge digitalt dannes, og de skal jo have viden og indsigt i, hvad det er for nogle forretningsmekanismer, der bliver brugt, hvad de giver af data, når de bruger de her platforme. Men lige nu er de platforme i høj grad ikke egnet for børn”. 

Mange børn og unge bruger i dag uforholdsmæssigt meget tid på digitale platforme, der fastholder dem gennem algoritmer og profilopbygning. Det skaber et behov for alternativer, som respekterer deres rettigheder og giver plads til fællesskab – både fysisk og digitalt. 

Som Miriam Michaelsen udtrykker det: “Det vigtige lige nu er, at børn og unge får adgang til gode og relevante alternativer til de platforme, hvor mange i dag bruger uforholdsmæssigt meget tid. Det kan både være fysiske fællesskaber og digitale løsninger, som prioriterer børns rettigheder frem for profiler og algoritmer.”

16-årig mener, at regeringen fralægger sig ansvar 

Pippi Lester Hyllested, der er en 16-årig gymnasieelev, er ikke enig med regeringen om, at det er en god idé at lave en aldersgrænse på 15 år og mener, at regeringen og de voksne svigter deres ansvar for digitalt at danne de unge. 

“Jeg synes i virkeligheden, at problemerne handler om sociale mediers design. Det handler om de her fastholdelsesmekanismer. Jeg synes også, nu når vi har EU-formandskabet, at vi burde fokusere på at ændre det.” 

Pippi mener også, at sociale medier i dag er en stor del af mange unges hverdag, og derfor tror hun, at det vil være svært at håndhæve aldersgrænsen. 

“Sociale medier fylder meget i vores kultur. Det svarer lidt til at forbyde ungdomsklubber, fordi én havde problemer – det rammer jo stadig noget, der er en vigtig del af unges liv. Vi har jo også haft aldersgrænser på alkohol i mange år, men det stopper ikke 15-årige fra at drikke til sidste skoledag. Og unge kender allerede til teknologi som VPN – de bruger det til at se Netflix i Tyskland eller til at være på Instagram, som om de var et andet sted.”