Sønderborg ruster sig til næste stormflod

Vandet æder sig ind over havnefronten. Time for time kryber det op over gadens brosten og tættere mod husene. Tunge halmballer barrikaderer havnen mod vandet, der ikke holder sig tilbage. Det er den 20. oktober 2023, og store dele af landet rammes af det, der siden er blevet kaldt Danmarks værste stormflod i 100 år. 

I et hus på Sønder Havnegade sidder Esben Tønder Thomsen med sin kæreste. De følger vandet, der langsomt nærmer sig deres hjem. Parret popper en flaske champagne – ikke fordi der er noget at fejre, men for at dulme nerverne. 

Flere danskere i risiko for oversvømmelser 

Esben er ikke den eneste med havudsigt fra stuen. Danmark har 8750 kilometer kystlinje, og mange har bygget sit liv langs den.  

I dag bor omkring 66.000 danskere i boliger med risiko for oversvømmelse ved stormflod.  

Klimaforandringerne betyder, at den globale gennemsnitstemperatur bliver højere. Stiger den med tre grader, vil tallet vokse til 190.000 personer inden for de næste 100 år. 

Vandet finder altid en vej 

En af dem, der mærkede stormfloden helt tæt på, er Esben Tønder Thomsen. Han sidder med sin kæreste i stuen med vinduerne vendt mod Sønderborg Havn. Klokken er 21, og vandet på havnen udenfor er steget til to meter. Han vidste, at stormfloden var på vej. Og han regnede med, at huset kunne holde til det. 

Efter at have drukket en tår bobler opdager han, at der i hjørnet af stuen begynder at sive vand ind gennem væggen. 

“Det havde jeg ikke forventet. Så jeg ringede til seks af mine kammerater, der tidligere havde tilbudt at hjælpe.” 

Kort efter står de i stuen med fejebakker. De skovler vandet op fra gulvet og hælder det ud ad vinduet. 

Imens følger de udviklingen på fjernsynet. 

“Da vi så, at luftalarmen gik i Aabenraa Havn, blev der helt stille. Der begyndte vi at blive nervøse,” fortæller han. 

Kort efter går strømmen. Sønderborgs havn udenfor forsvinder i mørket. 

Klokken 03.30 takker Esben Tønder Thomsen sine kammerater for indsatsen. Champagnen skiftes ud med et glas cognac, “for så er det ikke svært at falde i søvn”. 

Vandstanden når 2,10 meter over det normale i Sønderborg Havn. Inde i huset stopper det ved én centimeter. Men det er nok til, at gulvet er ødelagt, og huset kræver en totalrenovering. Esben Tønder Thomsen og hans kæreste pakker deres ting og må genhuse sig i halvt år. Som han selv beskriver det, var det “en træls situation”. 

Beredskabet i første række 

Da vandet steg langs Sønderborgs kyster, stod det lokale beredskab klar. Det består både af ansatte og frivillige og indsættes, når kriser rammer – hvad enten det er brand, trafikulykker eller voldsomt vejr. Stormfloden den 20.-21. oktober 2023 var varslet flere dage forinden, og hos Beredskab Sønderborg fulgte man udviklingen tæt. 

Først kom blæsten. Så kom vandet. Rundt i kommunen arbejdede beredskabet på højtryk. Watertubes, halmballer og sandsække blev lagt ud i de mest udsatte områder i et forsøg på at holde vandet væk og begrænse skaderne. 

Jesper Grau er konstitueret operativ leder ved Beredskab Sønderborg, og når han ser tilbage på indsatsen, er han tilfreds: 

“Vi leverede en forsvarlig og flot indsats med de ressourcer, vi havde til rådighed.” 

Samtidig har erfaringerne fra stormfloden sat sine spor i Beredskab Sønderborg, og der er altid plads til forbedringer. 

“Jeg ønsker, at vi bliver mere robuste og stærke på den lange bane. En stormflod er en lang og kompleks indsats. Den kan strække sig over flere døgn, så den kræver et robust beredskab,” siger han. 

Borgerne må også være klar 

Men selv med nye erfaringer er der grænser for, hvad beredskabet kan håndtere alene. Begrænset mandskab og ressourcer betyder, at beredskabet må prioritere, når stormfloden rammer. Derfor kan et styrket beredskab ikke stå alene i mødet med fremtidens stormfloder. 

Det siger Ole Fryd, lektor i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, som forsker i klimatilpasning. 

“Beredskabet kan gøre noget, men de kan ikke redde alle. Som borger er man nødt til selv at være forberedt.” 

Ifølge Ole Fryd kræver det, at borgerne opbygger en social tilpasningsevne: 

“Borgerne skal vide, hvordan de skal handle. Det er vigtigt, de sætter sig ind i, hvilken risiko, de lever med. De har selv et medansvar, når oversvømmelsen rammer,” siger han. 

Ny plan skal styrke beredskabet 

Med sine over 250 kilometer kystlinje er Sønderborg blandt de kommuner i Danmark med mest kyst. 

Så da Kystdirektoratet udpegede dele af kommunen som risikoområde for oversvømmelse, kom det ikke som en overraskelse for Henriette Bonde, der er klimatilpasningskoordinator i Sønderborg Kommune. 

Hun står i spidsen for udarbejdelsen af kommunens nye risikostyringsplan, der i høj grad er præget af stormfloden i oktober 2023. 

“I risikostyringsplanen har vi primært fokuseret på beredskabet både før, under og efter hændelser som den seneste stormflod. Hvordan klarede både beredskabet, forvaltningen og borgerne sig i Sønderborg under stormfloden, og hvad kan gøres anderledes?” 

Ifølge Ole Fryd, er det et vigtigt at kigge på beredskabet, men han understreger samtidig, at der skal være mening bag forbedringerne: 

“Det er en forkert forestilling, at bare fordi vi sender flere penge afsted til beredskabet, så er det nok.” 

Ifølge ham kan beredskabet nemlig begrænse skaderne, men ikke fjerne problemet med oversvømmelser. Samtidig advarer han mod, at fokus på løsninger og beredskab kan gøre borgerne mindre forberedte: 

“Hvis vi har et offentligt beredskab, som tager vare på oversvømmelserne for os, så bliver vi lidt dovne. Så ved vi som borgere ikke, hvordan vi skal handle.” 

Derfor fokuserer Henriette Bonde og Sønderborg Kommune ikke kun på selve hændelsen, men i stedet på den samlede indsats: 

“Planen skal være med til at styrke det samlede beredskab og hjælpe borgerne både før, under og især efter en hændelse som stormfloden.” 

Selvom de konkrete tiltag endnu ikke er på plads, handler arbejdet for Henriette Bonde især om at øge forberedelsen og forbedre samarbejdet mellem kommunen og beredskabet, så indsatsen koordineres bedre, når stormfloden rammer. 

Når vandet kommer igen 

Når næste stormflod rammer, kan Sønderborg stå bedre rustet med både planer, erfaringer og et styrket beredskab. 

Men når vandet igen stiger langs havnefronten, er det hos borgerne, konsekvenserne i sidste ende rammer. 

Den nat i oktober 2023 stod Esben Tønder Thomsen i sin stue og skovlede vand væk fra gulvet, mens havnen udenfor langsomt forsvandt under vand. 

Udenfor drev en halmballe forbi.