Statsrevisorerne undlod kritik på trods af årelange forsinkelser i statens byggeri
En kortlægning af 120 statslige byggerier fra rigsrevisorerne, der blev udgivet i 2025 viste, at omkring 60% af statens byggeprojekter bliver forsinkede. På trods af dette, valgte rigsrevisorerne ikke at udtrykke kritik. Ekspert undrer sig.
Da Rigsrevisionen i marts 2025 udgav en kortlægning af 120 statslige byggeprojekter, der skulle have været færdig i perioden 2018-2022, var konklusionen klar:
Staten bygger sjældent, som de lover.
Af rapporten fremgår det, at 60 % af de undersøgte projekter er forsinkede, hvor 20% er mere end 3 år forsinket. Det har ifølge rapporten den konsekvens, at Folketinget godkender projekter på et forkert grundlag.
Alligevel valgte Statsrevisorerne ikke at bruge formuleringer som “utilfredsstillende”, “kritisabelt” eller “bekymrende” om ministeriernes håndtering, som de ellers har mulighed for.
Det får professor og ekspert i offentlig forvaltning, Peter Triantafillou, til at undre sig.
“Det undrer mig, at rigsrevisorerne ikke udtaler kritik i denne sag. Normalt er de meget kritiske, men det her er lidt usædvanligt,” fortæller han.
Statsrevisorerne har ellers en fast skala for, hvor hårdt de kan udtale kritik:
I denne sag har de dog valgt ikke at gøre brug af den.
“Jeg undrer mig over, hvorfor kritikken ikke er skarpere i beretningen, samtidig med der ikke er nogle krav til, hvad ministeriet skal rykke på,” fortæller Peter Triantafillou.
I stedet skriver de, at de konstaterer at 60% af byggerierne er ikke blev gennemført som planlagt, og Finansministeriet bør overveje, hvordan Folketinget kan få et bedre beslutningsgrundlag.
Og den formulering kan professoren ikke forstå:
“Der er ingen opfordringer eller krav til, hvad ministerierne skal rykke på. I stedet er der en opfordring til finansministeriet om, at de skal sørge for et bedre grundlag for Folketinget til at beslutte sig på - det er altså ret vagt,” siger Peter Triantafillou.
Vi har henvendt os til Statsrevisorerne, der ikke har nogle yderligere kommentarer, men i stedet oplyser, at beretningen først og fremmest er en kortlægning af tid og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter. Den ikke går ned i de konkrete processer bag forsinkelserne i de enkelte ministerier. Derfor har Statsrevisorerne valgt ikke at rette egentlig kritik mod ministerierne.
Det er en forklaring, som Peter Triantafillou anerkender et stykke ad vejen:
“Jeg kan godt forstå, at Statsrevisorerne ikke retter hård kritik, når beretningen ikke går dybt ned i processerne bag de enkelte projekter,“ forklarer han.
“Men det undrer mig stadig, at opfordringen ikke er mere specifikt rettet mod de ministerier, der har haft ansvaret for byggerierne. Det er lidt usædvanligt, at det primært bliver Finansministeriet, der skal overveje bedre beslutningsgrundlag.”
