Stigende brug af melatonin til børn og unge: Er samfundet for hurtigt til at behandle normal søvn?

Professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet, Poul Jørgen Jennum, undrer sig over det stigende forbrug af melatonin. Han mener, at mange i dag er hurtige til at opfatte almindelig søvn som unormalt.

“Det er naturligt at sove dårligt. Det er naturligt, at søvnen er afbrudt,” forklarer han. “Vi betragter det som mere og mere unormalt, og så skal vi behandle det.” 

Sine Ditlev Bihlet, medstifter af Center for Børn og Unges Søvn, deler hans synspunkt: “Det er normalt, at vi vågner mange gange om natten og nogle gange har svært ved at sove. Det skal befolkningen og forældrene vide, så vi ikke hele tiden skal fikse børnene til at blive perfekte.”

Flere børn uden diagnose får melatonin 

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at over 21.000 børn fik recept på melatonin sidste år. Heraf var omtrent en fjerdedel uden diagnose. Det er en fordobling siden 2020

Melatonin er et naturligt hormon, som dannes i koglekirtlen i hjernen. Hormonet hjælper med at regulere døgnrytmen. Ved mørke signalerer søvnhormonet til kroppen, at det er tid til at sove, og det anvendes derfor ofte som medicin til at hjælpe mod vedvarende søvnproblemer. Melatonin kan kun fås på recept i Danmark, mens det i Tyskland kan købes i håndkøb.

Mangelfuld udredning bag medicinforbruget 

Processen for at få melatonin starter som regel hos egen læge. Her vurderes barnets søvnproblemer ud fra faktorer som døgnrytme, sengetid og hvor længe problemerne har stået på. Før medicinen ordineres, skal søvnforbedrende tiltag være afprøvet i mindst fire uger.

Børnelæge Jesper Brandt Andersen modtager jævnligt henvendelser fra frustrerede forældre, der italesætter melatonin som løsning på deres børns søvnproblemer. Han behandler dog ikke selv børn med melatonin, da han mener, at langtidsvirkningerne herved ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Han så i stedet, at der kom mere fokus på løsninger uden medicin.

Ifølge Jesper Brandt Andersen er udredningen ofte utilstrækkelig.

“Når der bruges så meget melatonin iblandt børn, skyldes det, at man ikke bruger de nødvendige ressourcer på at udrede det enkelte barns søvnforstyrrelse. Hvis man målrettede behandlingen, kunne 9 ud af 10 børn hjælpes uden at bruge medicin,” vurderer han. 

Melatonin blev løsningen for familien Bay Dahl 

Hos familien Bay Dahl har søvnen været en udfordring gennem flere år. Forældrene, Maiken og Morten Bay Dahl, har tre børn, der alle har oplevet søvnproblemer. Deres to sønner, begge med ADHD-diagnoser, fik melatonin på recept. For familiens datter, som ikke har en diagnose, valgte forældrene efter gentagne forgæves forsøg med andre metoder at købe melatonin i Tyskland.

“Man har en bekymring om, det virkelig kan passe, at de skal have det her, men det måtte vi så sande, at det var nødvendigt,” siger Morten Bay Dahl.

Familien havde forsøgt sig med massage, naturmedicin, zoneterapi og meget andet, men det var kombinationen af melatonin og en kugledyne, der gjorde forskellen. I dag får datteren ikke længere melatonin, men for familien var det i en periode et nødvendigt redskab til at få en mere velfungerende hverdag. 

Melatonin som sidste udvej 

Søvnhormonet bruges primært til børn med diagnoser som ADHD eller autisme, hvor søvnforstyrrelser er hyppige.

“Hos neurodivergente børn kan melatonin være et vigtigt redskab, når andre tiltag ikke er tilstrækkelige. Det handler om at hjælpe barnet til at finde ro,” forklarer Jesper Brandt Andersen. Han mener dog, at melatonin kun bør anvendes som en sidste udvej. 

Alternativer og et nyt syn på søvnproblemer 

Mia Bernscherer Bjørnfort, holistisk søvnvejleder hos Sovende Børn, efterlyser alternative tilgange til søvnproblemer:

“Dit barn har ikke nødvendigvis et søvnproblem – problemet kan ligge i vores forventninger til barnets søvn. Vi skal ikke se dårlige søvnvaner som noget, der kan defineres ens for alle, men snarere finde de individuelle løsninger, der virker.” 

Hvis man oplever søvnbesvær, kan man finde råd til god søvnhygiejne. Men det er ikke effektivt for alle. Mia Bernscherer Bjørnfort foreslår derfor metoder som at observere barnets signaler og afprøve forskellige rutiner, som kan inkludere leg eller aktivitet inden sengetid.