Stoledans på boligmarkedet: "Vi har ikke råd til at købe vores egen bolig igen"

Kristina Blegholm Nielsen har taget plads på institutionens hvide Syverstol.

”Vi griner tit lidt af, at vi ikke har råd til at købe vores eget hus igen,” siger hun, mens hun varmer sine hænder på kaffekoppen.

”Dem, som køber på vores vej, skal enten have to læge- eller to advokatuddannelser, fordi husene starter på et så højt millionbeløb.”

Kristina Blegholm Nielsen er boligejer i Aarhus og arbejder som pædagog. Hun tilhører i følge en rapport af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2025 en truet art.

Erhvervsrådet konkluderer nemlig, at de kraftigt stigende boligpriser betyder, at ejerboliger i hovedstadsområdet og Østjylland er uden for økonomisk rækkevidde for de fleste almindelige lønmodtagere.

Udbud og efterspørgsel 

Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at prisen på en ejerlejlighed det seneste år er steget med 20 procent per kvadratmeter i København og 7,6 procent i Aarhus.

”Når priserne stiger, så er det basisøkonomiske sammenhænge mellem, at efterspørgslen er større end udbuddet. I øjeblikket er der ikke nok boliger til salg, i forhold til dem der gerne vil købe, og det presser priserne op,” fortæller boligøkonom og chefanalytiker for Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Udbuddet er præget af, at byggeaktiviteten har ligget lavt, som følge af den høje inflation, og i dag der er langt flere, der flytter til København og Aarhus.

Rigmandsghetto

De stigende boligpriser har været bredt omtalt i medierne i 2025, og flere politikere har udtrykt bekymring for dannelse af rigmandsghettoer.

Lise Nytoft Bergmann sammenligner boligmarkedet i de store byer med en stoledans, og i øjeblikket er der flere dansende mennesker, end der er stole. Det skaber konkurrence, og dem med den største pengepung i baglommen skubber nemt de andre af stolen.

Hun mener, at man sagtens kan forestille sig, at ejerboligerne i København bliver for de rigeste. 

Den Danske Ordbog beskriver en ghetto som en fattig og isoleret bydel domineret af én samfundsklasse. Men hvis priserne fortsætter deres himmelflugt, risikerer Danmarks to største byer da at udvikle en ghetto bestående af rige?

Sammenhængskraft under pres

”Hvis vi bliver for ens med dem vi bor omkring, svækkes sammenhængskraften. Vi får sværere ved at forstå mennesker med andre muligheder og perspektiver,” siger Christine Benna Skytt-Larsen, lektor i socialgeografi.

Sammenhængskraft handler om de normer og værdier, der skaber samhøringhed mellem befolkningen i et samfund, hvilket skaber tryghed og fællesskabsfølelse. 

Dog peger direktør for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, på at fortællingen om ghettoskabelse er blevet hidset op.

”Det er svært at skabe en rigmandsghetto i en by som København, for der er relativt få ejerboliger. Hvis det opstår, er det i enkelte bydele, men ikke kommunen som helhed.”

Hvis Curt Liliegreen skal spå om fremtidens boligmarked, ser han et fortsat udfordret marked. Medmindre ”der sker et politisk mirakel.”

En sikret plads

Tilbage på Syverstolen genkender Kristina Blegholm Nielsen boligprisernes pres på Danmarks sammenhængskraft.

”Vi kan se i vores lokalområde, at der sker en skævvridning i, hvem der har råd til at købe hus,” siger hun og tager en tår af kaffen.

Hun kan dog læne sig tilbage, da hun allerede har sikret sig en plads i stoledansen.