Stor prisforskel på børnefodbold i Aarhus kommune
En gennemgang af fodboldklubber i Aarhus viser, at kontingentet varierer markant fra 400 kroner i Lisbjerg FC til 1370 kroner i VSK.
Fodbold er forsat den mest populære sport for drenge i Aarhus Kommune, hvor den hos pigerne kun er overgået af gymnastik og svømning. Selvom tilslutningen til fodbold for både drenge og piger oplevede et fald under Corona pandemien, er tallene steget igen, så andelen af børn mellem 0 og 18 år, der spiller fodbold i Aarhus kommune, er steget med 28% siden 2014, hvor det især blandt piger er steget.
En gennemgang af kontingentpriserne hos klubberne, der er en del af DBU Jylland og har fodboldtilbud for børn viser, at der er stor variation på tværs af kommunen. Selv inden for korte afstande, kan prisen variere en del.
Tag eksempelvis Skødstrup SF og Todbjerg-Mejlby IF, der ligger bare 9,4 km fra hinanden, men har 500 kr. i forskel i pris. Et andet eksempel er AIA Tranbjerg og IF Lyseng, der ligger bare 7,3 km fra hinanden, men forskellen på priserne er hhv. 575 kr. for drenge og 475 kr. for piger.
For drenge er den dyreste klub VSK, hvor et halvårligt medlemskab koster 1370 kr. På pigesiden er Lyseng dyrest med en halvårlig pris på 1200kr, mens Lisbjerg FC er billigst med en pris på 400 kr. pr. halvsæson.
Tabellen viser også, at der i nogen klubber er en variation i prisen for pigerne og drengene i samme aldersgruppe. En af dem er VSK, hvor det koster 270 kr. mere for en dreng på 10 år at gå til fodbold end for en pige på 10 år. Grunden til denne prisforskel er, at drengeholdet bliver tilbudt en træning mere om ugen end pigerne, fortæller Martin Christensen, bestyrelsesformand i VSK. I gennemsnit er det 37 kroner dyrere for drenge at spille fodbold i Aarhus end det er for piger.
Hvorfor den store variation?
Der findes ikke et entydigt svar på de varierende priser i kontingent, da der er mange parametre, der spiller ind, når en klub fastsætter kontingentet for en ung fodboldspiller, fortæller Evald Bundgaard Iversen, der er lektor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.
“Det er servicen, man tilbyder, som oftest afspejler prisen. Jeg vil også tro, at der er forskel på by og land, hvor der i byen i højere grad er licensklubber, der har nogle omkostninger i forhold til kontingent, Der er også flere klubber, der tager tillæg for kunstgræsbaner og faciliteter i det hele taget,” indleder lektoren.
En officiel licens fra DBU betyder, at klubben lever op til krav om talentudvikling og fodboldmiljø. I alt er der 46 licensklubber i landet, og tre af dem findes i Aarhus Kommune, hvor AGF, IF Lyseng og VSK Aarhus alle har licens fra DBU.
En af de ting, der spiller ind, er altså om man har licens, fordi det stiller krav til klubberne, der trækker beløbet for kontingent op.
“Større klubber deltager i højere grad i licenssystemerne og lægger vægt på at have f.eks. lønnet arbejdskraft. I mange tilfælde har større klubber også et seniorhold tilknyttet, som i nogen grad modtager overførsler fra børne- og ungdomsafdelingen,” fortæller Evald Bundgaard Iversen.
At seniorholdene i større klubber modtager penge fra børne- og ungdomsafdelingerne, er en generel betragtning, og kan ikke overføres direkte til de enkelte klubber i kommunen.
Licens og faciliteter kan presse priserne op
En af klubberne med licens, som også ligger i den høje ende af prisskalaen i Aarhus Kommune, er VSK. Formand Martin Christensen peger på flere årsager bag kontingentprisen, blandt andet deres kunstgræsbane, der er dyr i vedligeholdelse. Derudover har klubben haft svært ved at finde frivillige kræfter til at varetage eksempelvis træning af børn og ungdomshold, fortæller formanden. Dog kan han afvise, at kontingentpengene fra børne- og ungdomsafdelingen bliver brugt på seniorholdene.
I den anden ende af skalaen ligger Lisbjerg FC. De har hverken licens eller kunstgræsbane, og det spiller ind på kontingentprisen hos dem.
“Vi har ikke så store omkostninger, men der er det, der skal til, for at man kan spille fodbold. Der er fodbolde, trænere og net i målene, og så synes jeg jo ikke, vi har behov for ret meget mere,” fortæller Lars Kjeldsen, der er stifter og formand i Lisbjerg FC.
Her er det især omkostningerne, som de større klubber har ved faciliteter og ‘services’, der gør, at de kan holde prisen nede.
“En af grundene til at vi kan tilbyde så lavt et kontingent, det er, at vi ikke kan tilbyde lige så mange ting. Vi har f.eks. aldrig haft et klubhus eller en kunstgræsbane. Der har vi lejet os ind, så der har været minimalt med vedligeholdelse.”
Formanden fortæller samtidigt, at det lave kontingent er noget, folk tilvælger Lisbjerg FC på, hvorfor han vil gøre alt for at holde kontingentet lavt, selvom klubben udvikler sig og f.eks. får sit eget klubhus.
