Storbyboliger: Kun for de højtlønnede?

 ”Vi griner tit lidt af, at vi ikke kunne købe vores hus igen på det nuværende marked.”

Sådan siger Kristina Blegholm Nielsen, som er pædagog i Børnehuset Villekulla. Hun og hendes mand har købt deres bolig i Aarhus i 2014, da boligmarkedet var et andet.

En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at kraftigt stigende boligpriser i og omkring storbyerne gør, at almindelige lønmodtagere har sværere ved at finde ejerbolig og derfor forsvinder fra byerne, og det er i øvrigt på trods af, at de udgør en større andel af beboerne i almene boliger.

Kristina Blegholm Nielsen kan se det med det blotte øje:

”I vores lokalområde er der en skævvridning af, hvem der køber husene. Man er næsten nødt til at have to lægeuddannelser for at have råd”

Boligkrise

Den grundlæggende årsag er simpel ifølge Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom:

”Først og fremmest kan man jo sige, at storbyerne er populære at bo i.”

Og grunden til det er, at der er sket en fundamental ændring af samfundet og samfundets økonomiske grundlag. Traditionelle erhverv som industri, fiskeri og landbrug kræver langt færre medarbejdere end tidligere.

I stedet baseres vores økonomi i langt højere grad på videnserhverv – erhverv som kræver længere uddannelser, og som ligger i og omkring de store byer.

"Og udover at videnserhvervets arbejdspladser ligger i storbyerne, så ligger den uddannelse, som er adgangsbillet til jobbet, også i storbyerne," siger Nytoft Bergmann.

”Det er den samme boligkrise, vi står i i Europa og også udenfor Europa. De unge bliver i stadig større omfang uddannet inden for videnserhverv”, siger Nytoft Bergmann.

Social sammenhængskraft

Christine Benna Skytt-Larsen er lektor i socialgeografi ved Københavns Universitet, og Ph.d. i samfundsgeografi. Ifølge Benna Skytt-Larsen kan det have store samfundsmæssige konsekvenser, hvis almindelige lønmodtagere rykker ud af storbyerne, og der skabes en slags parallelsamfund for folk med høje indkomster.

”Jo mindre vi ser hinanden på tværs af sociale grupper, jo større er risikoen for, at vi frygter hinanden, har mistro til hinanden og udviser mindre forståelse for hinandens udgangspunkt; det svækker altså vores sociale sammenhængskraft,” siger Benna Skytt-Larsen.

Almene boliger

Hvis man ønsker at udjævne tendensen og beholde lønmodtagerne i byerne, bør man tilbyde flere almene boliger, mener Benna Skytt-Larsen.

”Man kunne eksempelvis fra kommunen stille et krav om, at hver gang der blev bygget noget nyt, skulle 25% af bygningen være almene boliger. På denne måde undgår man også et ’ghetto-ry’ om almene boliger, fordi de ligger blandt ejer- eller lejeboliger.”

Byg byg byg

En anden løsning er helt simpel: Byg løs, byg højt og byg hurtigt.

Problemet ved denne løsning er, at det er dyrt og ville ændre byens arkitektur – grønne arealer ville eksempelvis potentielt blive lavet om til boliger.

”Det har også sine konsekvenser; grønne områder har en positiv påvirkning af vores livskvalitet. Hvis der i stedet ligger en betonbygning, risikerer vi, at livskvaliteten i storbyerne vil falde,” afslutter Benna Skytt-Larsen

Uddød i byerne

Begge løsninger tager tid og kræver politisk enighed ifølge Benna Skytt-Larsen.

Så når Kristina Blegholm en dag om ikke så mange år skal sælge sin bolig, bør hun ikke regne med, at det er en pædagog som hende selv, der køber den.