Storbyens boligpriser stiger hurtigere end den almindelige lønmodtagers indkomst

Medierne har i de her dage travlt med at dække boligmarkedet og den stigende boligbyrde.

Den stigende boligbyrde betyder, at man skal bruge flere af de penge, man havde tiltænkt sit eget forbrug, på at betale af på en bolig.

Boligpriserne stiger fortsat, og markedet viser på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at det vil lukke de almindelige lønmodtagere ind i varmen igen.

Tværtimod ser det ud som om, det kun bliver sværere. Almindelige lønmodtagere er defineret som en lønmodtager, der ikke har ledelsesansvar.

Ifølge Boligsidens tal, er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger steget med 78 procent over de sidste 10 år. Sammenligner vi det med den gennemsnitlige løn, er den ifølge Danmarks Statistik kun steget med 28 procent i samme periode.

Gennemsnitslønnen er ikke nok

Boligøkonom fra Jyske Bank, Mikkel Høegh, understreger at vil man ind på boligmarkedet i storbyerne, så er det ikke længere nok at have en gennemsnitsløn. Man skal have en løn, der ligger over gennemsnittet.

Han pointerer selv, at årsagen til problemet ligger i, at antallet af nye boliger ikke følger efterspørgslen, hvilket presser priserne op.

Han fortæller også, at mængden af forældrekøb er steget over den seneste tid.

Derudover er danskerne generelt også bedre uddannet, hvilket gør at der kommer flere ud på arbejdsmarkedet, med en bedre løn.

Det medfører, at der bliver dannet flere købestærke par og singler, som dermed presser nogle af de mindre købestærke par og singler ud af byen, som sidder med mellemlange uddannelser og lavere lønninger.

Er byerne kun for de rige?

AE’s rapport giver en fornemmelsen af, at det at bo i en dansk storby skal forblive i drømmene, for den almindelige borger, men er det nu også tilfældet?

For selvom det bliver sværere at eje en bolig i de danske storbyer, er det ikke umuligt at finde plads til at bo der.

Rockwool Fonden har udarbejdet en rapport, der kigger ind i ’Storbyens Velfærdsarbejdere’, som også er en stor del af AE’s kategorisering af almindelige lønmodtagere.

Her siger de, at mere end hver fjerde velfærdsarbejder (skolelærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter mv.), der arbejder i København, også bor i København. De tal har været stabile i de sidste 10 til 15 år. De understreger også, at de i stigende grad bor i lejeboliger.

En ændring i byernes samfundsdynamikker

Tallene fra AE’s rapport viser os at boligbyrden i blandt andet København er steget med 28 procent fra 2013 til 2023.

’’28 procent er meget, men det er ikke overraskende. Vi taler jo om nogle af landets mest eftertragtede områder (København og Aarhus red.). Det er de følger der kommer med den urbanisering, som vi har set i Danmark, men også internationalt. Boligefterspørgslen vokser, uden at udbuddet kan følge med,’’ siger Marc Lund Andersen, Boligøkonom ved Boligøkonomisk Videnscenter.

Det at almindelige lønmodtagere får svært ved at købe boliger, kommer med en social slagside.

Det skaber en ulighed i samfundet og kan være med til at gøre skellet mellem de sociale klasser endnu større.

Det er derfor vigtigt at man prøver at bevare de blandede byer, for at have sociale grupper til at kunne varetage alle typer jobs i storbyerne. For en buschauffør fra Korsør, kan jo lige så godt kører bus i Korsør, frem for København.

’’Hvis vi vil bevare en blandet by, hvor der er plads til alle forskellige sociale lag, så er det et problem, at færre almindelige lønmodtagere kommer ind på et i forvejen snævert ejerbolig-marked,’’ siger Marc Lund Andersen.