Størstedelen af unge amerikanere undlod at sætte deres kryds til præsidentvalget: Her er tre mulige forklaringer på tendensen

Graycen Fountain spadserer rundt i et storcenter i delstaten Georgia med en veninde for at gøre de første julegaveindkøb. Det er tirsdag den 5. november.

“For mig var valgaftenen bare en helt almindelig tirsdag,” fortæller Graycen.

Veninden trækker telefonen op af lommen og opdaterer Graycen om hvilken kandidat, der fører præsidentvalget. Resultatet af valget har Graycen dog ikke haft nogen indflydelse på. Hun er en af de 58% af unge mellem 18-29 år, som forskningsinstituttet CIRCLE estimerer ikke stemte til præsidentvalget i år, og er en del af en større tendens, der valg efter valg placerer ungdommen i bunden af de amerikanske valgstatistikker.

De unge stemmer mindst

Unges lave valgdeltagelse ved det seneste præsidentvalg er del af en statistik, som blev etableret generationer før, Graycen overhovedet kunne overveje at afgive sin stemme.

Der er en kløft i valgdeltagelsen generationerne imellem, viser tal fra den amerikanske statistikbank, Census. Eksempelvis stemte den yngste generation ved præsidentvalget i 2020 knap 25 procentpoint mindre end den ældste aldersgruppe.

Ifølge forsker i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet, Andreas Videbæk Jensen, skal de unges lave valgdeltagelse i de senere års valgstatistikker ikke forveksles med politisk apati:

“De unge i USA har aldrig været så interesserede i politik, som de er nu. I højere grad end tidligere generationer går de op i, hvem der bliver præsident. De synes, det er vigtigt at deltage i politik,” understreger Andreas Videbæk Jensen.

Så hvis de unge i USA er optagede af politik, hvorfor er deres engagement så ikke til at finde i valgstatistikkerne?

1. Årsag - Valgregistreringssystemet

På en terrasse i delstaten Georgia nyder Graycen Fountain udsigten over bedsteforældrenes prægtige have. Øjeblikkets idyl bliver brudt af et spørgsmål:

“Har du husket at registrere dig til valget?” siger bedsteforældrene henvendt Graycen.

Graycen går ind i stuen, lader sig dumpe ned i en lænestol og finder mobilen frem. På bedsteforældrenes opfordring begynder hun at scrolle ned ad de mange sider, hun skal udfylde for at registrere sig til valget, og hun opdager, at hun mangler nogle dokumenter for at komme videre i registreringsprocessen. Hun går i stå.

“Jeg synes, det var en lang og kompliceret proces, så jeg tænkte, at jeg ville få det gjort på et andet tidspunkt. Det kom jeg så aldrig til,” forklarer hun.

En praktisk barriere

Netop registreringssystemet er en årsag, flere eksperter fremhæver, når de skal forklare, hvad der afholder unge amerikanere fra at stemme. Det er også en årsag, forsker Andreas Videbæk Jensen lægger vægt på, når han skal forklare, hvad der særligt hindrer unge i at stemme:

“Det er besværligt at stemme i USA, fordi du skal registrere dig formelt, og du skal sætte dig ind i, hvordan det foregår, i den stat du bor i. Som ung har man typisk ikke lige så meget viden om, hvordan det foregår at stemme,” siger han.

Amerikansk forsker i USA’s historie Deborah Kitchen-Doderlein, påpeger, at det svære i at registrere sig består af flere dele: “De unge ved ikke, hvilke dokumenter de har brug for, hvordan man udfylder dem, og de ved ikke, hvor man finder denne information. Hvis du er 18 år og aldrig har prøvet det før, er det en anderledes situation,” siger hun. 

Delstaterne har forskellig lovgivning på området. Colorado og Nevada er eksempler på stater, der har automatisk vælgerregistrering, hvilket betyder, at borgere automatisk bliver registreret som vælgere, når de er i kontakt med statslige myndigheder – det kan være ved udstedelsen af et kørekort.

Et nyt studie fra Berkeley Universitet viser, at automatisk vælgerregistrering kan hæve valgdeltagelsen blandt unge i alderen 18-24 år med omkring 3%. Andreas Videbæk Jensen forklarer dog, at automatisk vælgerregistrering paradoksalt nok kan ende med at hæve valguligheden mellem generationerne:

“Man kan faktisk risikere at øge uligheden i valgdeltagelsen, hvis der er andre grupper, som stemmer relativt mere med automatisk vælgerregistrering. Men vi ved, at det generelt øger valgdeltagelsen bredt set, hvis man har automatisk valgregistrering, og det er jo godt,” siger han.

2. Årsag - Et kulturproblem

Lyset fra IPad'en kaster sig ud i det mørke rum. I den ene ende af sofaen sidder en gruppe studerende og følger med i optællingen af stemmer på den lille skærm. I sofaens anden ende sidder Graycen sammen med sin veninde. De to piger er kommet hjem fra årets første juleindkøb og har nu slået lejr i den lille stue i bofællesskabet. I stedet for at følge med i valget har de to piger sat en film på. Ligesom Graycen Fountain, har veninden heller ikke stemt. Og det er sandsynligvis ikke et tilfælde, at både Graycen og hendes veninde begge har været fraværende ved stemmeboksene under dette års præsidentvalg.

"En ond cirkel”

En meningsmåling fra Harvard Institution of Politics viser, at der er over dobbelt så stor sandsynlighed for, at unge amerikanske vælgere vil stemme til præsidentvalget, når de har en forventning om, at deres jævnaldrende også vil stemme. Undersøgelsen viser nemlig, at 79 procent af de unge, der forventede, at størstedelen af deres jævnaldrende ville stemme til årets præsidentvalg, havde planer om at gøre det samme. Modsat havde kun 35 procent planer om at stemme, hvis de forventede, at færre af deres jævnaldrende ville stemme.

Forsker Andreas Videbæk Jensen kalder denne tendens for en ond cirkel:

“Den lave valgdeltagelse blandt unge er den vigtigste årsag til den lave valgdeltagelse blandt unge,” forklarer han og griner lidt.

Denne udmelding kan umiddelbart virke en smule kryptisk, men Andreas forklarer, at den lave valgdeltagelse er med til at skabe en kultur i det amerikanske samfund, hvor politik ikke er noget for de unge.

3. Årsag - Manglende undervisning i samfundsfag

Politisk snak ved aftensmadsbordet fyldte ikke i Graycen Fountains opvækst. Faktisk er hendes oplevelse, at forældrene det meste af hendes barndom skærmede hende fra amerikansk politik: 

“Mine forældre snakkede ikke om politik med mig, før jeg blev 18. Indtil da hørte jeg mest om politik fra mine venner, eller i skolen når vi havde historie,” fortæller Graycen. 

Hun føler ikke, at hendes skolegang har forberedt hende særlig godt til at tage del i dette års præsidentvalg, til trods for at hun har fået undervisning om politik i flere forskellige fag. Det er en oplevelse, flere unge i Georgia kan nikke genkendende til. Inden du hører eksperternes sidste forklaring på, hvorfor de unge stemmer mindst, kan du høre forklaringer fra de unge selv: 

Valgundervisning som en del af pensum 

Unge amerikanere er ikke tilstrækkeligt oplyst omkring, hvad det kræver at stemme, samt hvorfor det er vigtigt at stemme. Sådan lyder vurderingen fra kandidat i amerikanske studier og skribent ved Kongressen, Dorte Rasmussen.

“Det handler om oplysning. Mange unge er ikke klar over, at man skal registrere sig. Hele den her borgerpligt bliver de ikke rigtigt uddannet i,” fortæller Dorte Rasmussen.

Ekspert Deborah Kitchen-Døderlein har et konkret bud på, hvordan man kunne tilrettelægge en undervisning i ’civics education’, en slags samfundsfag, der kunne motivere de unge:

”Undervisningen bør starte med det basale spørgsmål - Du vil ændre noget, hvad er dine muligheder, hvordan kan du gøre det?” 

Dorte Rasmussen er enig med Deborah Doderlein i, at det er oplagt at sætte ind på undervisningsområdet, hvis man vil øge stemmeprocenten blandt de unge til de amerikanske valg.

“Hvis man vil have flere unge til at stemme, skulle det være en del af pensum i folkeskolerne, at man har et fag, der svarer til samfundsfag, ligesom vi har i Danmark,” siger hun. 

Dorte Rasmussens udtalelser kan bakkes op af en undersøgelse fra forskningscenteret CIRCLE, der viser, at skolerne har stor indflydelse på unges holdning til at stemme. De elever, der ikke var blevet opfordret til at stemme i ’high school’, var mere end dobbelt så tilbøjelige til at svare ’enig’ til udsagnet ’det er spild at tid at stemme’.

Power of the Ballot

Ligesom andre unge har Graycen svært ved at se betydningen af hendes stemme:

“Jeg er kun én person. Jeg føler, at jeg ville være nødt til at samle en stor gruppe mennesker for at få indflydelse. Valgene bliver aldrig rigtigt afgjort af en enkelt stemme,” siger hun om, hvorfor hun ikke stemte til præsidentvalget. 

“Mange 18-årige forstår endnu ikke vigtigheden af at stemme, fordi de ikke har lært det i skolen. Derfor er vi meget interesserede i at mobilisere vores unge og uddanne dem i borgerligt engagement, så de forstår, at deres stemme betyder noget,“ siger Rachael Carrol, som arbejder for organisationen ”Power of the Ballot”, der har til formål at hjælpe unge med at få stemt ved at sprede information om vigtigheden i at deltage i demokratiet. 

Ekspert Dorte Rasmussen mener, at organisationer som ”Power of the Ballot” kan gøre en positiv forskel for valgdeltagelsen, men at der også skal mere til: 

“Jeg mener helt sikkert, at organisationer som Power of the Ballot er en del af løsningen. Generelt tror jeg bare, at oplysning er vejen frem. USA er jo et kæmpe land, så organisationerne kan jo ikke nå ud til alle, men jo flere der hjælper med at oplyse, jo bedre er det selvfølgelig,” siger Dorte Rasmussen.

Unge kan tippe et valg 

Godt så. Nu er det gjort rimelig klart, at de unge amerikanere ikke stemmer i lige så høj grad som de andre aldersgrupper, og at der er forskellige årsager til, hvorfor det er sådan. Men hvad så? Hvorfor er det et problem, at de unge har en lav valgdeltagelse?

“For at et demokrati kan blive ved med at have ret til at eksistere, er det vigtigt, at valgresultatet afspejler noget, som befolkningen rent faktisk har bakket op omkring,” forklarer forsker Andreas Videbæk Jensen, der også lægger vægt på, at unges lave valgdeltagelse har konsekvenser for de unge selv: 

“Det at unge stemmer mindre ift. andre aldersgrupper gør, at deres synspunkter ikke bliver repræsenteret i samme grad, og det kan være et demokratisk problem,” fortæller han. 

Axel Hawkins, der er ’president of the student government’ på Georgia College – en slags elevrådsformand, ser samme fare ved den ulige valgdeltagelse:

“Spørgsmål som for eksempel overkommelige boligpriser, mindsteløn og livskvalitet, som virkelig påvirker unge mennesker, bliver ikke rigtig taget op politisk. Der er ikke meget motivation for politikerne til at få fat på de unge, “ fortæller elevrådsformand Axel Hawkins.

På trods af Graycens manglende tro på at hendes stemme er vigtig, kan den unge vælgergruppe potentielt være afgørende – også i udfaldet af et præsidentvalg:

“Hvis de unge er motiverede nok og mobiliserer sig, så kan de jo fuldstændig tippe et valg,” lyder vurderingen fra ekspert Dorte Rasmussen.