Studerende famler efter svar: AI-retningslinjer er svære at bruge i praksis

”Må jeg bruge AI til at omformulere min tekst? Bliver min opgave fanget i plagiatkontrollen, hvis jeg bruger AI? Hvad regnes som snyd og hvad er tilladt?”

Spørgsmålene dukker op i Facebook grupper på pædagoguddannelsen, som William Lund Pedersen er medlem af. På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvor han studerer, har der siden februar 2025 været retningslinjer for brug af AI. Alligevel oplever han, at mange af hans medstuderende stadig er i tvivl om, hvad de må.

Det billede går igen på tværs af uddannelser. Mens brugen af AI er blevet hverdag for studerende, halter undervisning i hvordan teknologien skal bruges efter. Uddannelserne har retningslinjer, men for mange studerende er de svære at omsætte til praksis.

AI er ikke længere den nye i klassen

Brugen af kunstig intelligens er vokset markant de seneste år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger 3 ud af 4 unge AI i 2025. En ny rapport fra Syddansk Universitet viser at brugen af AI blandt danskerne er steget fra 33% i 2023 til 62% i 2025.

”For to år siden kunne der sagtens være nogen, der svarede, at de aldrig havde prøvet at bruge AI. Det findes ikke mere, så det er ikke et spørgsmål, om de bruger det eller ej. Alle bruger det,” udtaler Stine Godsk Skyum, didaktisk specialkonsulent ved VIA University College.

Men mens AI udbreder sig blandt studerende, er der ikke fulgt en systematisk indsats med fra uddannelsernes side.

Studerende efterspørger konkrete svar

Anna Friis er lige startet på sygeplejerskeuddannelsen i UCL. Hun bruger AI til at opsummere tekster, koble pointer fra undervisningen og strukturere sin forberedelse.

Hun kender godt retningslinjerne, men oplever, at de ikke hjælper hende meget i praksis. ”Det, vi har fået at vide, handler mest om, at vi ikke må videregive personlige data,” forklarer hun.

Hun efterspørger ikke flere forbud, men konkret vejledning i at bruge AI korrekt i sit studie. I dag bruger hun tid på at skrive frem og tilbage med AI uden at være sikker på, om hun gør det rigtigt.

Usynlige grænser

For mange studerende føles grænserne for AI-brug på studiet uklare. Sanne Madsen, der studerer jordbrugsteknologi på UCL, sidder midt i en opgave på 2. semester. ”Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg egentlig må bruge den,” fortæller hun. ”Jeg kan jo bruge AI til rigtig meget, og så kan jeg risikere bagefter at få at vide, at jeg ikke burde have brugt den så meget.”

Den usikkerhed genkender Stine Godsk Skyum: ”Det de studerende efterspørger mest, er noget så usexet som retningslinjer. Jeg oplever, at de er enormt optaget af at gøre det rigtige, men de ved simpelthen ikke, hvad det rigtige er.”

Også hos Professionshøjskolen Absalon ser man samme mønster. ”De studerende vil gerne gøre det godt, men de har bare ikke forståelsen af al den viden, de mangler, så de gør ting i bedste overbevisning,” forklarer Kasper Ørsted Knaap, der er adjunkt på pædagoguddannelsen.

Retningslinjer kan ikke stå alene

William Lund Pedersen føler selv, at han er godt klædt på. Han har læst UCL’s retningslinjer, talt med undervisere og har en klar tilgang til at bruge AI i sine opgaver. Hvis han er i tvivl om noget, lader han være og sørger altid for at beskrive, hvordan han har brugt AI i sine opgaver. ”Jeg synes, når man både har læst og snakket med undervisere, så giver retningslinjerne mening. Så er det relativt nemt at se; nå, det er det her, de mener,” fortæller han.

Men han oplever, at ikke alle hans medstuderende har været helt så opsøgende i at få styr på retningslinjerne: ”hvis man bare læser retningslinjerne uden at snakke med nogen, så tror jeg, de er forvirrende.”

Stine Godsk Skyum oplever det som et strukturelt problem i uddannelsessektoren lige nu. Og det går ud over studerende, der bliver mødt med modstridende signaler. ”Nogle undervisere siger ja, nogle siger nej. Og så står de studerende der, og skal prøve at navigere i det,” forklarer hun.

Kasper Knaap Ørsted peger også på, at den systematiske koordinering ikke er på plads endnu. ”Det er ligesom en bold, der ikke rigtig er landet nogen steder endnu,” udtaler han.

Gennemsigtig skaber nye spørgsmål

De fleste uddannelser kræver, at studerende er åbne om deres brug af AI i opgaver. Men det skaber også nye tvivlsspørgsmål.

William Lund Pedersen peger på, at retningslinjerne er skrevet på en måde, der er svært at omsætte til praksis.

På papiret handler det om gennemsigtighed. Men samtidig påpeger retningslinjerne alle de risici og problemer brug af AI kan have, hvis de studerende bruger det. Og det gør studerende nervøse for, om det kan få negative konsekvenser, hvis de er åbne om AI brug i deres opgaver.

Det er lige præcis der, Stine Godsk Skyum oplever mange frustrationer og spørgsmål fra studerende. ”De får at vide, at de skal være transparente. Men så spørger de: hvad det vil sige? Eller hvordan gør jeg det? Eller I siger: ’det er okay at bruge AI, men trækker det så ned, hvis jeg gør?’"

Uddannelserne halter efter

Usikkerheden om, hvordan AI må bruges i opgaver, er ikke isolereret til enkelte uddannelser.

”Det er en udfordring i forhold til hele uddannelsessektoren fra børnehave til folkeskole til ungdomsuddannelse til videregående uddannelse,” forklarer Stine Godsk Skyum. ”Det er ikke kun teknologi og anvendelsen af den. Det er dannelse, vi skal genbesøge som begreb.”

Hun peger på, at undervisningen i AI i dag er tilfældig, og at det kan få konsekvenser, når professionshøjskolerne skal uddanne studerende til arbejdsmarkedet og samfundet.

”Lige nu så er den undervisning, de studerende får, i hvert fald i vores del af verden, tilfældig og fragmenteret. Der er ikke nogen større strategi i forhold til at klæde de studerende på,” siger Stine Godsk Skyum.

Famler efter svar

Mens uddannelserne forsøger at finde fodfæste, er de studerende allerede i gang med at bruge teknologien.

Spørgsmålet er ikke længere om de bruger AI. Det gør de.

Spørgsmålet er, om de når at bruge det ansvarligt?

Men ifølge Anders Nørgaard, uddannelseschef for pædagoguddannelserne i UCL, er det ikke så enkelt at give entydige svar.

”Retningslinjerne er udviklet over de sidste år med det vilkår, at AI udfordrer os løbende. Så de bliver også justeret løbende,” forklarer han og understreger, at de eksisterende retningslinjer er så klare, som de kan være lige nu.

Han genkender samtidig billedet af, at studerende kan opleve modstridende beskeder fra undervisere.

”Det er sandsynligt, at undervisere giver forskellige svar. Men jeg vil altid pege på retningslinjerne. Det er dem, vi træffer afgørelser på baggrund af,” siger han.

Det ændrer dog ikke den usikkerhed, mange studerende oplever i praksis.

For selv hvis retningslinjerne findes, kræver de ofte fortolkning. Og når underviserne tolker forskelligt, står de studerende tilbage med ansvaret for at navigere i det.

Ifølge Anders Nørgaard er det dog et grundvilkår i en tid, hvor AI udvikler sig så hurtigt. Samtidig understreger han, at opgaven for uddannelserne ikke kun handler om retningslinjer, men om at gentænke undervisning og eksamener.

”Vi skal sørge for, at vores undervisning og ikke mindst vores prøver tager højde for, at AI findes," siger han.

Men midt i udviklingen er det stadig de studerende, der står med tvivlen i hverdagen.

”De hungrer efter hegnspæle. De hungrer efter et svar. Det gør de virkelig, og vi som så mange andre gør vores bedste, men for det meste famler vi,” siger Stine Godsk Skyum.

Og det efterlader uddannelsessektoren i en balance mellem behovet for klare retningslinjer og en virkelighed, hvor svarene hele tiden ændrer sig.