Svømmetur i septemberbølgerne
I Aarhus Havsvømning mødes de hver torsdag i sommerhalvåret for at hoppe i det åbne vand og svømme længere ture. De gør det for at bevæge sig i det fri og for fællesskabet, der følger med. Denne torsdag er der sæsonafslutning.
”Åh det var en fed tur,” udbryder Maria Goslar. Hun er på vej op ad badebroens stige. Efter hende kommer Ellen Milo, der er bestyrelsesmedlem i Aarhus Havsvømning. De kommer hurtigt i forede kåber, inden de vender sig for at kigge efter de andre.
”Det er skørt hva’, men man er helt euforisk nu” siger Ellen Milo. Hun tripper på stedet og svinger armene foran sig.
Sammen med 16 andre er de samlet på Ballehage Strand lidt syd for Aarhus centrum.
Nogle er garvede issvømmere eller triatleter, mens andre er nybegyndere i åbent vand. Alle kommer de for at få bevæget sig i fællesskab med andre. På naturens præmisser.
Hver torsdag i sæsonen, der løber fra starten af maj til slutningen af september, mødes de i klubben Aarhus Havsvømning for at hoppe i bugten og svømme længere ture. Uanset om der er havblik eller bølgerne står i kø som denne efterårsaften.
Ingen vej udenom burpees
Ved sekstiden kommer svømmerne ud fra det afdækkede omklædningsområde. De fleste i våddragter, et par stykker i badedragter, men alle med skrigfarvede badehætter og matchende oppustelige havtasker. Et virvar af neonpink, refleksorange og limegrøn tager opstilling i en halvcirkel.
”Ikke noget med burpees,” proklamerer en kvinde inden aftenens opvarmning går i gang. Skiftevis tager svømmerne initiativ til øvelser. Først er der en, der svinger armene rundt, så går en anden i gang med at give benene turen. Høje knæløft. Squats og englehop. Frem og tilbage.
En enkelt er ved at miste balancen.
”Ej vi skal sgu lige have dem!”, udslynger Ellen Milo kækt.
Hun smider sig mod jorden og hopper let op igen. Alle følger efter og burpee-øvelsen bliver overstået uden sure miner.
Mens de puster ud, går snakken om, hvor lang svømmeturen bliver i dag. Et par forskellige grupperinger danner sig.
”Vi svømmer nok til broen,” er der en, der siger, mens to unge gutter grinende melder ind: ”Vi svømmer til vi kaster op!”.
På vej ud på broen krydser de nogle af holdets tidlige hold af svømmere.
”Det er første holdet, som jeg kalder dem,” kommenterer Maria Goslar inden hun smider jakke og klipklapper. Andre kalder dem svømmetosserne. De hoppede i bølgerne en halv time før og har allerede fuldført deres tur, der også plejer at være lidt længere.
”Vi slugte det halve af bugten,” er der en der siger. De griner og går ind for at få varmt tøj på, mens de andre svømmere tager dybe vejrtrækninger og en efter en sænker sig i det ruskende vand.
Udendørs motion er overlegent
Svømningen i åbent vand har i flere år været en populær aktivitet, og ifølge Danmarks Idrætsforbund er interessen for at dyrke idræt og motion i naturen helt generelt støt stigende.
Det har de også kunnet mærke i Aarhus Havsvømning fortæller Ellen Milo, der er bestyrelsesmedlem i klubben. Dog er det stilnet lidt af de sidste par år, men der er stadigvæk folk, der har interesse for at svømme med i det fri.
En af dem er Maria Goslar. For hende er havet helt centralt for svømmeturene:
”Det siger mig ingenting at bevæge mig indendørs. Jeg skal ud. Det er sådan nogle fede oplevelser og ture, man får i naturen.”
Ny forskning fra universitetet i København og Verona tyder også på, at bevægelse i netop naturen er særligt optimalt. Lektor og en af forskerne bag studiet Stefano De Dominicis forklarer til DR, at folk er mindre stressede, har bedre restitution og motivation for at holde ved sporten, når de dyrker motion udenfor.
Selvom havet og fordelene ved motion i naturen er frit tilgængelige, betaler svømmerne i klubben et kontingent. Så kan de være med til træningerne, deltage i sociale aktiviteter og har mulighed for at låne udstyr.
Fællesskabet omkring svømningen i åbent vand er også med til at holde en i gang, forklarer Maria Goslar:
”Man får motivation fra de andre i klubben, og så er det sat i system. Man ved der er svømning torsdag.”
Man er, som man er
En skarp duft af røg breder sig og et smæld lyder, da en pølse sprækker.
Det er slut med crawl og saltvand for i dag. Og slut for i år med de ugentlige træninger i havet.
”Vi kalder det svøm ud i maj, og i dag er det så svøm ind,” forklarer Ellen Milo.
Mens solen går ned og maler himlen over Aarhus i lyserøde og gullige pasteller, bliver der snakket på kryds og tværs.
Svømmerne har pakket sig ind i dynejakker og huer og stimler sammen om bålfadet og en bænk, hvor kartoffelsalat, dyppelse, brændende varm te og dåsesodavand er sat frem.
”Man er virkelig som man er når, man kommer op af vandet. Det har vores fællesskab plads til. Det er svært at forstille sig, og det er nok noget af det, der er med til at gøre os så tætte,” fortæller Lene Nørbøge, der er en af klubbens garvede svømmere.
Rundt omkring vipper fødder og tæer. Vimplerne ved vandkanten står lige ud i luften og flaglinerne smælder.
”Det var som at være i Lalandia i dag. Op og ned i bølgerne,” er der en der siger. En anden kalder dem for ”Vesterhavsbølger”, inden grillmesteren erklærer:
”Sidste pølse, hvis nogen skal nå at have en mere med!”.
Bålet bliver slukket, og svømmerne pakker sammen og trisser henad stranden, hvor et træningshold har taget formation og gør gymnastik med elastikker og strækøvelser.
