TABUBELAGT EMNE KOSTER SAMFUNDET OVER 4 MILLIARDER KRONER ÅRLIGT: ”OVERGANGSALDEREN ER MEGET MERE END HEDETURE OG TØRRE SLIMHINDER”

En morgen i januar vækkes 50-årige Marie-Louise Juhl Petersen af ubeskrivelige smerter i venstre arm, mere specifikt ialbueleddet. I sengen ligger hun og tænker: ”Hvad har jeg lavet?”. I går var en helt normal dag. Natten havde heller ikke været ekstraordinært urolig. Lægens dom? Tennisalbue. ”Du strikker for meget.” Men Marie-Louise hverken strikker eller spiller tennis. Der går ikke lang tid, før smerterne spreder sig ud i fingerknoglerne og ned i fodsålerne.

I retrospekt kan hun komme i tanke om én anden signifikant episode, der indtraf i samme måned. Januar 2024 markerer årsdagen for Marie-Louises sidste menstruation – en årsdag, lægerne definerer som overgangsalderen.

”Det føles som en fabrik, der lukker ned. Der gik det hele i stå.”

Overgangsalderens skjulte omkostninger

Overgangsalderen indtræffer, når æggestokkene stopper med at producere de kvindelige kønshormoner, og den rammer alle kvinder mellem 45- og 55-årsalderen. Som tallene er nu, vurderes det, at en tredjedel af kvinder oplever symptomer før, under eller efter overgangsalderen i moderat grad, og en tredjedel oplever dem i svær grad. Symptomer, der stikker i øst og vest, og som kan vare alt mellem et par måneder og 10 år.

Den 17. april 2024 stod det klart, i en høring i Sundhedsudvalget om sundhedsvæsenets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen, hvor lidt forskning der er på emnet. Dette har konsekvenser for de kvinder, der rammes hårdt af gener i forbindelse med overgangsalderen, men på høringen præsenterede forsker i hjerte-kar-sundhed med fokus på overgangsalderen, Lasse Gliemann fra KU, for første gang de samfundsøkonomiske konsekvenser af overgangsalderen. Og regningen lød på lige omkring 4 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste. Gliemann forklarede dette tal ved at henvise til kompleksiteten af de symptomer, kvinder kan opleve, og som, når de går hen og bliver til gener, spiller en kæmpe rolle i deres personlige liv såvel som arbejdslivet.

Arbejdslivsforsker ved RUC, Sidsel Lond Grosen, forklarer, at hvis man vil beholde disse kvinder i arbejde, kræver det en vis fleksibilitet i et allerede effektiviseret arbejdsmarked.

”En del af et sundt arbejdsmiljø er, at folk ikke bliver placeret i en rolle, hvor de bliver nødt til at forstå sig selv som syge og trække sig fra arbejdet – selvom det ikke er arbejdet, der gør dem syge,” siger hun.

Ifølge Sidsel Lond Grosen kommer der perioder i alle arbejdsliv, hvor man ikke kan præstere maksimalt, og derfor er rammerne omkring arbejdslivet altafgørende.

”Det er vigtigt, fordi ellers kan vi nemt ende i en virkelighed, hvor en meget stor del af arbejdsstyrken bliver nødt til at trække for eksempel et sygemeldingskort på tidspunkter, hvor de kunne arbejde.”

Kognitiv krise

Marie-Louise er lige nu selv sygemeldt med stress og har været det siden marts. Hun mener dog ikke, at stress er hele forklaringen: ”Ja, hvad kom først, hønen eller ægget?”

Efter den morgen i januar er symptomerne væltet ned over hende. I forbindelse med overgangsalderen fortælles der ofte om hedeture og tørre slimhinder – noget, Marie-Louise også kan nikke genkendende til. Men hun fortæller, at det, som tog hårdest på hende, var de underbelyste kognitive udfordringer, der også følger med overgangsalderen.

”Det er ligesom, at der er to brikker, der står i vejen for hinanden. Jeg har følt mig i en zombietilstand, og jeg har virkelig ikke kunnet genkende mig selv.”

I marts skal hendes bil til syn, en opgave, der på ingen måde er ny for hende, men som nu virker uoverskuelig. Med hjælp fra en veninde får hun den synet hos sin mekaniker og efterfølgende tilsendt regningen. Tre uger senere har hun stadig ikke betalt den. Derhjemme sidder Marie-Louise fuldstændig lammet af angst.

”Jeg turde ikke tage fat i mekanikeren. Det lyder jo fuldstændig åndssvagt. Det er noget, jeg sagtens kunne førhen.”

Grædende kontakter hun sin bror og beder om hjælp: ”Jeg ved ikke, hvad der sker i mit hoved, men jeg kan simpelthen ikke det her. Du bliver nødt til at tage fat i ham for mig.”

”Der følte jeg pludselig, at det hele crashede for mig. Det var skamfuldt, fordi det er et kæmpe kontroltab,” fortæller hun.

Stik en nål i tabu-ballonen

Før Marie-Louise blev sygemeldt, arbejdede hun som terapeut. Og selvom de kognitive udfordringer kulminerede i marts, havde de vist sig i flere år. Handlingslammelse, hukommelsestab, ekstrem udmattelse, koncentrationsbesvær og humørsvingninger var alt sammen noget, hun hver dag tog med sig på arbejde, og som resultat begyndte hun at takke nej til arbejdsopgaver.

”Jeg har kæmpet en brav kamp for at passe mit arbejde,” fortæller hun og fortsætter: ”Men til sidst var der bare for mange opgaver, jeg måtte sige fra på. Det var næsten pinligt.”

For Stine Mathieu, den ene halvdel af virksomheden Hormoner på Arbejde, er Marie-Louise standardbilledet på, når kvinder på arbejdsmarkedet rammes af hormonel ubalance. Stine og hendes makker, Maja, tager ud til virksomheder og fagforeninger for at belyse, hvad de kalder et ”arbejdsmarkedsproblem”.

”Den barriere, vi møder, er, at det her er så sårbart, og man føler sig så ussel, når man har det dårligt. Så har man ikke lyst til at skulle fortælle chefen, at man har nået lavpunktet,” fortæller Stine Mathieu.

Da de startede Hormoner på Arbejde for bare 1,5 år siden, blev de af virksomheder og medarbejdere mødt med skepsis: ’Hvorfor skal vi tale om det her på arbejdspladsen?’ Hun ser høringen i Sundhedsudvalget som det første skridt til at anerkende, at der er et problem.

”Selvom man ikke undersøger overgangsalder i Danmark, så undersøger man sygemeldinger, deltid og trivsel. Og lige præcis hos kvinder i den her aldersgruppe lyser lamperne rødt, og man har ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor,” siger hun.

Og Danmark er bagud, når det kommer til viden om overgangsalderens effekt på arbejdsmarkedet. I Storbritannien er der foretaget en stor undersøgelse af kvinder i alderen 45-55 år, som er eller har været i overgangsalderen, ved navn 'Menopause and the Workplace' fra 2022. Den viser blandt andet opsigtsvækkende tal, at 10 procent af de kvinder, der har været i arbejde under overgangsalderen, har forladt arbejdsmarkedet på grund af symptomer fra overgangsalderen.

Det har fået virksomheder som LEGO og Clever til at tage problemet alvorligt, og de er nu nogle af de første større virksomheder i Danmark, der sætter fokus på overgangsalderen.

Fagforeningen DM – fagforening for akademikere – har på baggrund af tallene fra England og Lasse Gliemanns beregninger fra høringen planer om at gå i dialog med LEGO, lære, hvad de har gjort, for selv at kunne rådgive deres medlemmer og arbejdspladser sikkert igennem overgangsalderen.

”Det er enormt vigtigt, at man tør italesætte det og have en dialog på ens arbejdsplads,” fortæller Mette Fjord, afdelingschef for politik og presse hos DM.

De har heller ikke konkret statistik for overgangsalderen hos deres medlemmer, men har en forventning om, at tallene går igen hos dem.

”Der er jo nogen, der simpelthen vælger at skifte job – det ved vi – eller tager orlov og trækker sig tilbage. Hvis vi kan lave nogle løsninger, der kan understøtte, at man ikke ender der, så vil det være positivt,” fortæller Mette Fjord og understreger, at virksomhederne også er interesserede i at løse problemet.

Netop dialogen skal Stine og Maja fra Hormoner på Arbejde starte hos DM til et webinar her i slutningen af maj.

Nattens ritualer

Marie-Louise genkender, at mange kvinder går med symptomer på overgangsalderen uden at italesætte dem, for hun var selv en af dem.

”Jeg tror, rigtig mange kvinder, og det har jeg også selv gjort, prøver i et vist omfang at vende den indad og tænker: ’Hvad er der galt med mig?’”

Hun mener, der burde tales mere om det kognitive aspekt.

”Når lægerne snakker om overgangsalderen, er der fokus på hedeture og tørre slimhinder. Men overgangsalderen er meget mere end det. Der er rigtig mange kvinder, der er udmattede og kognitivt udkørte.”

Selv oplevede hun søvnproblemer i flere år, inden hun officielt gik i overgangsalderen. Afbrudte nætter, hvor hun i mørke skulle famle sig halvt sovende, halvt zombieagtigt mod toilettet op til fire gange i løbet af natten. Et toilet, hun med vilje, da hun flyttede, ville have ligge tæt på soveværelset, med forbehold for når hun om to timer igen stod i mørket. Et symptom ved overgangsalderen er også en overaktiv blære. Efter du har vinket farvel til den dybe søvn og været på toilettet, rammer hovedet igen puden, og der begynder tankerne at køre:

”Læg dig nu til at sove. Du burde sove, fordi du skal op og have en lang dag. Hvordan skal du komme igennem dagen, hvis ikke du har sovet? Og du kan heller ikke ringe og lægge dig syg, fordi du har også haft sygedage før på grund af det her,” beskriver Marie-Louise.

Søvnløshed er et symptom, der rammer mange kvinder i overgangsalderen, som oplever gener i form af hedeture, svedeture, uro og blæreproblemer i løbet af natten, en overgangsalder der kan vare i flere år. For Marie-Louise havde det store konsekvenser for hendes arbejdsliv.

”Der er jo en grund til, at man bruger det som torturmiddel,” fortæller hun. ”Jeg kunne slet ikke genkende mig selv længere. Den Marie-Louise, jeg kendte, havde masser af energi, peppede folk op, var bannerfører og gik forrest.”

I april følte Marie-Louise sig nødsaget til at gå i hormonbehandling. Det har til dels hjulpet på de fysiske symptomer, led- og muskelsmerterne, og nu skal hun ”kun” op én gang i løbet af natten. Men de kognitive udfordringer er der stadig.

”Man ser en ny udgave af sig selv, som man har svært ved at forlige sig med, som man ikke har lyst til at være. Man kæmper hele tiden for at komme tilbage til hende, man godt kunne lide at være.”