Tak for kaffe! Tiden til samvær i hjemmeplejen er ved at fordampe

Kaffekopperne står stadig på køkkenbordet.

Men det er de færreste ansatte, der har tid til at sætte sig ned og drikke af dem.

Tidligere var det ellers muligt for mange hjemmehjælpere at sætte sig ned og yde omsorg på en måde, der ellers kan være svær at få for de ældre, der for det meste sidder alene derhjemme; nemlig ved at lytte.

Lytte til fortællingen om barnebarnet, der lige er flyttet hjemmefra. Om naboen, der er blevet syg. Eller om savnet efter den ægtefælle, der ikke længere sidder på den anden side af bordet.

Alligevel er det netop den del af arbejdet, som en stigende mængde ansatte i hjemmeplejen oplever, at der er blevet mindre tid til.

Omsorg målt i minutter

Den 62-årige social- og sundhedshjælper Connie Baltzer har arbejdet i hjemmeplejen siden 1998. I løbet af sine 28 år i faget har hun oplevet, at hverdagen gradvist er blevet mere presset.

”Vi er ude af døren, før vi kommer ind,” fortæller Connie om, hvordan det i dag er at arbejde i hjemmeplejen.

Derfor kommer resultaterne af en ny undersøgelse fra det nordiske forskningsprojekt Nordcare, gennemført af forskere fra Roskilde Universitet i samarbejde med FOA, heller ikke bag på hende.

I undersøgelsen svarede 61,9 procent af de adspurgte ansatte i hjemmeplejen i 2005, at de mindst én gang om ugen havde tid til at drikke en kop kaffe med borgerne.

Da det samme spørgsmål blev stillet i 2025, var tallet faldet til 16,8 procent.

Men spørgsmålet er, hvad de forsvundne kaffekopper egentlig fortæller om kvaliteten af ældreplejen.

Mere end bare kaffe

En kop kaffe er næppe det første, de fleste ville tænke på, hvis de skulle vurdere kvaliteten af ældreplejen.

Alligevel peger forskning på, at relationen mellem ansatte og borger er en forudsætning for god og værdig pleje.

I VIVE-undersøgelsen Uden relationer kommer vi ingen vegne beskrives det relationelle arbejde som en grundlæggende del af ældreplejen. Hvis de ansatte kender borgerne, bliver det lettere at opdage ændringer i trivsel, helbred og behov.

Relationerne kan samtidig skabe den tillid, der gør det lettere for borgeren at tage imod hjælp.

For at en medarbejder kan hjælpe en borger, uanset om det er med at komme op og få tøj på, med pleje eller andet, så er relationen mellem de to afgørende for et godt samarbejde.

- Sara Louise Friis Rose, daglig leder af videnscenter for værdig ældrepleje, udtalt til Sundhedsstyrelsen.

Kaffekoppen er derfor et billede på noget, der rækker langt ud over selve kaffen: den tid til nærvær og relationer, som ifølge VIVE er en vigtig del af en god og værdig ældrepleje.

Hvor blev tiden af?

Udviklingen er ikke opstået fra den ene dag til den anden.

I løbet af de seneste to årtier er hjemmeplejen blevet mødt af nye krav og opgaver. Flere ældre lever længere med sygdomme og plejebehov, der tidligere ville have krævet en plads på sygehus eller plejehjem. Samtidig er dokumentation blevet en større del af medarbejdernes arbejde.

Allerede i 2008 advarede FOA i en kvalitetsundersøgelse om, at det voksende dokumentationskrav risikerede at flytte ressourcer "fra den tid og det personale, der anvendes på brugerne til at blive anvendt på administration.”

Siden er bekymringen ikke blevet mindre.

I rapporten Arbejdsvilkår i ældreplejen – mere dokumentation og mindre tid til social omsorg beskriver forskere fra VIVE, hvordan medarbejdere i ældreplejen fortsat oplever, at dokumentation fylder mere og mere, mens der er blevet mindre tid samvær. Rapporten peger samtidig på, at hjemmeplejen i dag løser flere sundhedsfaglige opgaver, og at medarbejderne i stigende grad møder borgere med komplekse plejebehov.

Spørger man Tanja Nielsen, der er sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i fagforeningen FOA, skyldes udviklingen ikke én enkelt ting, men hun mener alligevel, at noget fylder mere end andet.

”Der er simpelthen for mange opgaver til for få mennesker. Det betyder, at det er de allermest nødvendige opgaver, der bliver prioriteret, mens de bløde ting, som man tidligere havde tid til ude hos borgerne, er blevet skåret væk,” siger hun.

Samtidig er der kommet flere ældre med mere komplekse behov, mens medarbejderne oplever, at dokumentation fylder stadig mere i arbejdsdagen.

”I dag dokumenterer vi for at dokumentere noget andet. Der bliver dokumenteret sindssygt meget. Vi har lavet undersøgelser, der viser, at en social- og sundhedsassistenter kan bruge op til fire timer af en dagvagt på at sidde ved skærmen,” fortæller Tanja Nielsen, der dog også pointerer, at det ikke er så slemt for alle ansatte.

Når rammerne strammes

Konsekvenserne af udviklingen mærkes ikke kun blandt medarbejderne, der mangler tid, de mærkes også hos de borgere, der modtager hjælpen.

Gennem sine 28 år i faget har Connie Baltzer oplevet på egen krop, at der er blevet mindre tid til både opgaverne og menneskene bag dem. ”Vi sjusker med vores arbejde, fordi vi for eksempel er sat ned fra 45 til 29 minutter ved rengøring,” forklarer hun.

Når tiden til den enkelte borger bliver mindre, bliver medarbejderne nødt til at prioritere hårdere mellem opgaverne. Noget kan nås. Andet må vente.

Ifølge Tanja Nielsen fra FOA mærker borgerne også konsekvenserne af det stigende arbejdspres. ”Det behov, den ældre har, er ikke altid det, medarbejderen kan tilbyde, fordi tiden er begrænset,” siger hun.

Og ifølge Connie er det særligt kontakten, det går ud over: ”Jeg har mindre tid til at snakke med de borgere, jeg har,” siger hun og fortæller, at hun synes, det er et problem. ”Jeg synes, de har brug for, at vi viser, at de er værdsatte.”

Ældrereformens forsøg på at vende udviklingen

Da den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025, var ambitionen at give medarbejderne mere frihed i arbejdet og bruge mindre tid på adminstration.

I aftalen bag reformen fremgår det, at:

Medarbejderne i ældreplejen skal bruge mindre tid på unødig dokumentation og kontrol og mere tid på borgernær omsorg, nærvær pleje og praktisk bistand.

- Fra aftalen om en reform af ældreområdet (18. april 2024)

Dermed er reformen blandt andet et forsøg på at gøre op med det problem, som FOA har peget på i mange.

Om loven har gjort en forskel i praksis, er dog endnu svært at sige. For selvom reformen har været i kraft i næsten et år, oplever Connie Baltzer stadig ikke, at der er kommet mere tid til samvær i hendes arbejde.

”Desværre nej. Det er blevet meget værre,” fortæller hun.

Tanja Nielsen fra FOA peger samtidig på, at loven er et skridt i den rigtige retning, men at det kan tage tid, før der ses en reel forandring.

”Der er rigtig mange gode intentioner i ældreloven. Vi skal bare have den ordentligt implementeret. Det her er en kulturforandring, og kultur tager minimum fem år at forandre,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at lovens ambitioner kræver både tid og ressourcer.

”Det nytter ikke noget, at vi tror, vi kan gøre det her omkostningsfrit. Det kommer til at koste, og det skal man squ tage seriøst.”

Mere end en kaffepause

”Den relation, man havde til borgerne i gamle dage, den er helt væk i dag. Du kender ikke borgerne på samme måde. Du kender knap nok navnene på deres børn,” fortæller Tanja Nielsen fra FOA.

Hun mener, at kaffekoppen er blevet et symbol på noget større, og i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen kaldte hun kaffen for: ”kanariefuglen i kulminen”.

”Det er billedet af, at man faktisk har mistet den relation dannelse,” uddyber hun.

For selvom kaffekoppen er blevet et symbol på udviklingen, handler diskussionen i sidste ende om noget mere grundlæggende end kaffe.

Det er Connie også enig i. ”Man skal jo selvfølgelig udføre de opgaver, man er blevet pålagt, men mange sidder jo alene,” fortæller hun. ”Jeg er også uddannet tjener og glad for at yde en god service, men det må man ikke.”

Ifølge forskningen fra VIVE er relationen mellem ansatte og borgere en forudsætning for en god ældrepleje.

Derfor handler de nye tal også om mere end en kop kaffe.

De handler om den tid, der er tilbage til samtalen, til nærværet og til det kendskab til borgeren, som man hverken kan dokumentere eller måle med et stopur.

For kaffekoppen i sig selv har aldrig været det vigtigste.

Det er mennesket, der holder den, der betyder noget.