Teenagepiger falder fra sporten - og mistrivslen vokser

Alma Kathrine Laier er 13 år og bruger sin fritid på at være sammen med sine venner og at lave sine lektier. Hun plejede også at gå til håndbold, hvor hun spillede kampe og hyggede sig med sine veninder.

I dag dyrker hun ikke længere nogen sport.

Alma Kathrine Laier er en del af en bredere tendens blandt unge piger mellem 13-15 år, som dyrker mindre motion end andre børn. Ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut, dyrker kun 75 procent af denne gruppe motion, mens tallet er 86 procent for danske børn mellem 7 og 15 år.

Livstilfredshed og motion

I den samme gruppe af 13-15-årige piger ser man også en større andel med lav livstilfredshed end hos drenge og yngre piger.

Ifølge ungdomspsykolog Maja Vain Gilbert er det normalt at se dyk i livstilfredsheden omkring teenagealderen, men hun understreger, at det netop er piger fra 13 og op til 17 år, der slår allermest ud på mistrivselsundersøgelser.

Hvis hun skal pege på en hovedårsag til den lave livstilfredshed blandt unge piger, mener Maja Vain Gilbert at det handler om deres forhold til at præstere.

”Der er noget i tidsånden, hvor vi kommer til at højne præstation frem for alt”.

Ifølge Gilbert glemmer forældre, trænere og andre instanser at få kommunikeret til de unge, at livet ikke handler om at være bedst eller dygtigst, men derimod om at have nogle værdier, som man vil efterleve, og som kan gøre livet meningsfyldt.

Rapporten fra Idrættens Analyseinstitut viser en tydelig sammenhæng mellem at dyrke sport og motion og generel trivsel. Denne sammenhæng ser Maja Vain Gilbert også: ”Normalt plejer trivsel og sport at gå hånd i hånd”. 

Ifølge ungekonsulent i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Stephanie Hougaard, skal det sociale tænkes med ind i det mentale, når det kommer til sport.

”Det med at være en del af et fællesskab, og at man har noget andet at gå op i end skole, ved vi, betyder rigtig meget for dem, der bliver ved med at være i idrætten.”

Præstationer og perfekthedskultur

I DIF er man også opmærksom på, at man taber unge piger i sporten, når de rammer teenagealderen. Det skyldes ifølge Stephanie Hougaard, at de begynder at gå rigtig meget op i skolen og bliver bevidste om, at deres karakterer har stor betydning for deres fremtid.

”Hele perfekthedskulturen rammer især den her målgruppe”, siger hun. 

Maja Vain Gilbert mener, at træneren har et ansvar for at sørge for, at sport ikke også skal være et sted, hvor børn skal præstere.

”Det er en afbalancering mellem, at der skal være noget faglighed og udvikling i det, men at det lige så meget handler om fællesskab, og det de laver uden for banen”

I DIF er netop trænerrollen noget, de arbejder med. Både som medvirkende til at skabe fællesskaber og som en værdifuld voksenrelation. 

Nye prioriteringer

Alma stoppede til håndbold, fordi hun skulle være med i MGP 2023. Siden dengang er hun startet på en ny skole og har prioriteret at have tid til det. 

Den nye prioritering har betydet, at hun endnu ikke er vendt tilbage på håndboldbanen. Og udsigterne til en tilbagevenden er lange, for som hun siger: 

”Så gad jeg egentlig heller ikke”.