Temasite: Sundhed, skønhed og kropsidealer

Et paradoks i samfundet: Vi bærer sundhed som et accessorie 

Kropsidealer, skønhed og sundhed bliver i højere grad koblet sammen i takt med vores uanede muligheder for at forme kroppen. 

En velkurateret “what I eat in a day”, en influencer med glødende hud eller en fitnessprofil med synlige mavemuskler bliver ofte set som tegn på sundhed. Også selvom det ikke nødvendigvis siger noget om personens helbred. 

Men hvorfor kobles vores forståelse af det, vi forstår som sundhed til, hvad vi ser udefra? 

Fra funktion til facade  

“Langt hen ad vejen er vores kropsidealer bundet op på noget kosmetisk.” 

Sådan lyder det, når Lene Bull Christiansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab hos Roskilde Universitet, svarer på, hvordan sundhed og skønhed hænger sammen. 

Opfattelsen af sundhed drejer sig for nogle
ikke så meget om
hvordan kroppen fungerer
men hvordan den ser ud

Kropsidealerne er synlige, målbare og konstant til stede. At se sund ud er altså blevet et synonym for at være slank og have et ungt ydre.

Er man til stede på blot ét socialt medie, vil man automatisk vide, hvad det vil sige at blive eksponeret for den såkaldte sundhedsdille. Her flyder det med råd og vejledning om sundhed, og det kan være svært at skelne mellem fup og fakta.  

Dermed opstår et paradoks, hvor sundhed vurderes på kroppens udseende fremfor gennem trivsel, sygdomsforebyggelse og mental balance. 

Vi er ikke længere flove over kosmetiske indgreb 

For 15 år siden var kropsidealer mere forbundet med træning og livsstil end kosmetiske indgreb. Sundhed blev forstået som en ting, man opnåede gennem vaner fremfor noget, der kunne justeres eller forbedres gennem behandlinger.  

Ifølge Lene Bull Christiansen er der sket en forskel i, hvordan vi ser på at få ændret sit udseende ved hjælp af behandlinger. 

“Det, der har været kendetegnende for udviklingen de sidste 15 år er, at før i tiden gik man og puttede med, hvis man fik lavet behandlinger,” siger Lene Bull Christiansen. 

I dag er der altså større mulighed for at opnå det ‘sunde udseende’. 

Se min nye næse 

Kosmetiske indgreb er blevet en del af den offentlige samtale og det ideal, som flere orienterer sig mod. Behandlinger deles på sociale medier, og vejen dertil skjules ikke længere, men vises aktivt frem.  

Lene Bull Christiansen peger på, hvordan realityfamilien The Kardashians har bidraget til at flytte grænsen for, hvad der anses som acceptabelt at vise frem. 

“The Kardashians er et eksempel på, at billedet af kosmetiske behandlinger har ændret sig. De er åbne om forskellige teknologier, de bruger for at se ud, som de gør,” fortæller Lene Bull Christiansen. 

Udviklingen peger på en bredere kulturel forskydning, hvor vejen til den sunde krop ikke længere kun handler om kroppens sundhedstilstand. Dermed udgør udseende en central del af forståelsen om sundhed og at ‘se sund ud’.  

Men hvad er årsagen til det?  

”Sundhed er blevet æstetisk” 

En del af forklaringen ligger i, at sundhed ikke længere kun vurderes ud fra sygdom og trivsel, men også kroppens fremtoning. Det er blevet et ideal at fremstå sund, hvilket ofte forbindes med en slank og ungdommelig krop.

Det fortæller Karen Hvidtfeldt, professor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.  

 ”Sundhed er i stigende grad blevet synlig, æstetisk og performativ – noget, der både skal mærkes i kroppen og ses udefra.” 

Denne udvikling kommer også til udtryk i danskernes forbrugsvaner. En gennemgang af scrapet data fra Matas’ hjemmeside viser, at 22 procent af de mest populære produkter ligger i kategorien ”Helse og Madvarer,” mens 41 procent hører under hudpleje.  

Det peger mod, at produkter, der forbedrer kroppens udseende og livsstilsvaner tilsammen udgør over halvdelen af de mest solgte produkter. 

Kroppen som modellervoks  

Ifølge Karen Hvidtfeldt afspejler interessen en bredere samfundsudvikling, hvor kroppen i stigende grad betragtes som noget, der kan vedligeholdes, optimeres og forbedres. Denne forståelse af sundhed er tidligere blevet beskrevet gennem begrebet healthism, hvor sundhed ikke blot ses som en tilstand, men som et individuelt projekt, folk forventes at arbejde med for at optimere sig selv.  

Også Lene Bull Christiansen peger på, at nutidens kropsidealer hænger sammen med de mange muligheder for kosmetiske behandlinger og kropslige forbedringer. Fokus er derfor ikke længere kun på, hvad kroppen kan, men også på, hvordan man kan forme den. 

Udviklingen afspejler sig bredere i samfundet, hvor antallet af både fitnesscentre og skønhedsklinikker er steget over de seneste syv år. 

Samlet set er der i årrækken åbnet 52 procent flere skønhedsklinikker og cirka 13 procent flere fitnesscentre. Således er der rigere mulighed for at forme kroppen med motion eller for eksempel botox mod reducering af rynker.  

Udseende som målestok for sundhed 

Når sundhed, skønhed og ungdom forbindes med hinanden, kan det få betydning for, hvordan vi vurderer både os selv og andre. Risikoen er, at kropsbygning og vægt bliver tillagt en endnu større betydning i sundhedsbilledet.   

Mette Hansen, professor ved Institut for Folkesundhed og Idræt ved Aarhus Universitet, ser dog en udfordring i at måle sundhed udelukkende gennem BMI.  
 
“Man kan godt have en normal BMI, men samtidig et lavt kondital.” 

Fysisk sundhed er altså mere end blot
et tal på vægten

Sundhedsstyrelsen vurderer blandt andet sundhed gennem KRAM-faktorer. Derfor kan det være for ensidigt at se på vægten alene, på trods af, at vægten kan være en indikator for forskellige sundhedsfaktorer.  

Udseendet kan snyde 

Lene Bull Christiansen påpeger, at koblingen mellem sundhed og udseende kan føre til, at andre væsentlige sundhedsparametre overses.  

En person kan for eksempel fremstå slank og sund, men samtidig have et højt tobaksforbrug og en stillesiddende hverdag. Begge dele påvirker helbredet negativt og indgår i vurderingen af KRAM-faktorer.  

Når sundhed aflæses gennem kroppens ydre alene, risikerer man at drage forhastede konklusioner om andre menneskers helbred. Denne type antagelser kan få betydning for, hvordan vi opfatter og bedømmer hinanden og i høj grad os selv, og samtidig være med til at fastholde en snæver forståelse af, hvad sundhed er.  

Sundhed som signal  

Ifølge Karen Hvidtfeldt kan sammenkoblingen af kropsidealer og sundhed også få en anden konsekvens:  

“Det at ‘se sund ud’ bliver en måde at signalere ansvarlighed og selvkontrol på, og det kan i nogle sammenhænge blive lige så vigtigt eller vigtigere end faktisk at være sund,” fortæller Karen Hvidtfeldt. 

Dermed risikerer fokus at flytte sig fra kroppens faktiske tilstand til det indtryk, den giver. Sundhed bliver i højere grad noget, der skal kunne aflæses og fremvises, fremfor at fortælle om helbred og trivsel.  

Fitnesscentre oplever en bredere udvikling  

Brancheorganisationen Active Denmark har oplevet medlemsvækst i fitnesscentre gennem de seneste år, også selvom udviklingen nu er stagneret. Ifølge organisationen skyldes det blandt andet ændrede økonomiske prioriteringer og momsændringer – og ikke nødvendigvis en faldende interesse for træning. 

Selvom forskere peger på en øget sammenkobling mellem sundhed og udseende, genkender fitnessbranchen ikke entydigt billedet af, at ønsket om et bestemt udseende er den primære drivkraft for træning.  

Ikke længere “No pain no gain”

“Der vil altid være nogle, der kommer for at optimere deres udseende.

Men det har rykket sig fra at være no pain no gain, til det holistiske med at sove godt og spise rigtigt og træne så det passer dig,”

siger Danna Corke, branchedirektør i Active Denmark Organisation.

Hun fremhæver samtidig, at branchen arbejder på at gøre træning mere inkluderende og bryde med forestillingen om, at man skal leve op til et ideal for at være med. Målet er i højere grad at fremhæve trivsel, fællesskab og livskvalitet som centrale drivkræfter bag træning.  

Danna Corke påpeger også, at der er forskel på, hvorfor man kommer i fitness alt efter, hvor i landet man er, og hvilket center man træner i.  

En skadelig sammenkobling 

Altså understreger artiklen, at man godt kan være slank, se ung ud og samtidig være kernesund. Men hvis det er de eneste parametre, som sundhed måles på, ender den med at blive vurderet i spejlet fremfor i kroppen – og så risikerer vi at miste blikket for, hvad det egentlig vil sige at være sund. For som Lene Bull Christiansen understreger:  

“Sammenkædningen mellem sundhed og skønhed kan være skadelig for vores overordnede sundhedstilstand.” 

Danskernes forbrugsvaner indenfor personlig pleje

Sådan er en sund krop ifølge Aarhusianerne

I en voxpop deler mennesker deres bud - og svarene spænder fra motion og kost til trivsel og balance

Julies syn på sundhed har ændret sig fra sammenligning til selvforståelse 

Julie Bundgaard har gradvist udviklet et mere nuanceret syn på sundhed. I dag bygger hendes forståelse på erfaringer, der rækker ud over det fysiske og ind i det mentale.  

“Jeg tror, du kan komme et sted hen, hvor du hviler så meget i dig selv, at det du har erfaret gennem handlinger, er det, som har power og afgør, hvad du i sidste ende vælger.”  

Sådan svarer 24-årige Julie Bundgaard, da vi spørger, om gamle tankemønstre stadig kan snige sig ind. Hendes syn på sundhed har nemlig ikke altid været det samme.   

Opdagelsen af at forme egen krop   

I slutningen af folkeskolen og gennem gymnasietiden fylder sport meget i Julies liv, og hun har dyrket den samme sport i mange år. Hun er vant til at være aktiv og bruge energi. Men da hun ikke længere dyrker sin vante sport, begynder hun i stedet at styrketræne.   

Det starter som et alternativ – men udvikler sig til mere.   

I takt med, at hun bliver stærkere og får mere viden, bliver hun også opmærksom på forandringer i sit udseende. Spejlbilledet begynder at fylde mere, for selvom træningen ikke har til formål at opnå vægttab, vokser en underliggende bevidsthed alligevel frem.   

Sundhed får flere betydninger   

Som 17-årig er Julies motivation ikke drevet af et bevidst ønske om at blive tynd. Alligevel bliver hendes træning påvirket af underbevidste grunde: usikkerhed, et ønske om at passe ind og forestillingen om, at jo mindre hun bliver, jo mere accepteret vil hun være.  

“Hvis du ikke følte, at du selv var det, du så, så måtte du lave noget om for at føle dig sund,” siger Julie. 

Samtidig oplever hun, at der er en sammenligningskultur, hvor man skal have det samme tøj eller ligne hinanden.   

Hun mærker på egen krop, hvordan opfattelsen af sundhed og udseende smelter sammen.   

Et skifte i fokus   

Det er altså nogle af de tanker, som rumsterer i Julies hoved frem mod, at hun begynder sit sabbatår.   

Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt begynder hun at interessere sig for sit mentale helbred – og det kommer til at ændre hendes forståelse af sundhed.   

“Det er nok det allervigtigste, har jeg lyst til at sige. Nu kan jeg ikke snakke for andre, men jeg tror 100 procent, at det mentale ændrede alt for mig i sidste ende,” siger hun.    

Drivkraften afgør udfaldet   

I dag er Julies opfattelse af sundhed anderledes. For hende spiller mental trivsel en større rolle. For sundhed handler lige så meget om at finde ro i egen krop og være glad. For hvis man ikke er glad, er det sværere at holde fast i processen.   

“Hver gang man er drevet af noget negativt, så ender det ofte med at være negativt,” fortæller Julie.   

Derfor har hun erfaret, at hvis hun i stedet tager et standpunkt, som matcher det, der er vigtigt for hende, så er det nemmere at fastholde sin livsstil og være glad.     

At navigere i gamle mønstre   

I dag har Julie et helt andet forhold til både krop og sundhed. Alligevel dukker de gamle tanker op indimellem. Forskellen er, hvad hun gør med dem.   

Hvor hun tidligere vil lade sig opsluge af dem, møder hun dem i dag med forståelse. Hun ved, at kroppen forandrer sig – også fra dag til dag.   

“Der er en grund til, du føler, at din mave er dobbelt så stor som den plejer, fordi du skal have din menstruation lige om lidt,” beskriver Julie.   

I dag er hun mere opmærksom på, at der er en logisk grund, når maven ser oppustet ud. Det betyder ikke, at tankerne ikke kan påvirke hende. Men hun har lært at navigere i dem, stole på, hvad hun gør og ikke lade sig styre. Hvis hun finder frem til, hvor tankerne kommer fra, kan hun nemmere agere og handle rigtigt for sig selv på længere sigt. 

Ønsket om at hjælpe andre   

I dag arbejder Julie som onlinecoach, hvor hun hjælper kvinder med madro, kropsro og balance indefra og ud.   

Hendes egen historie er motivationen for hendes arbejde.  

“Min drivkraft er 100 procent at få lov til at hjælpe dem, der har brug for at komme på den anden side, som jeg selv havde brug for – og det er derfor, jeg gør det,” siger Julie.   

Hun ønsker at vise, at man ikke behøver at presse sig selv ind i en bestemt kasse for at være “rigtig”.    
  

For i sidste ende handler det for Julie om at nå til et sted, hvor man hviler i sine handlinger.