The Search for BomBom

Ved en skole i Esbjerg samler der sig en lørdag eftermiddag en gruppe af folk på cykler. De er ikke iført bibs og cykeltrøjer af mærket Pas Normal, og de snakker ikke om bagerstop og lirens. Helt modsat er de iført Vans og løstsiddende bukser, og så har de et skateboard med i rygsækken. De hilser på hinanden med knuckles og store smil. Det er Esbjerg Skateforening, der er samlet ved en skoles skate-areal til hvad de har kaldt “The Search for BomBom.” 

 Hvem er BomBom?

Bo Villumsen er formand for Esbjerg Skate Forening. Han har skatet siden 1988, og er tilflytter fra Horsens. Han siger: “Man kan godt kalde BomBom for en slags mytisk figur.” Betydningen bag arrangements navn, der for de ikke indforståede kan virke forvirrende, skal man også tilbage i arkiverne for at finde. Rullesport Danmark udnævner hvert år blandt andet prisen for årets frivillige skateboarder. I 2021 havde Esbjerg Skateforening indstillet deres gode ven Peder “BomBom” Hansen til prisen for hans ildsjæl og hårde arbejde for skatescenen. BomBom gik så hen og vandt prisen, og Esbjerg Skateforening måtte derfor kvittere med et billede af deres gode ven, som blev det ovenstående med sit karakteristiske overskæg. Sidenhen har BomBom efter klubbens udsagn været forsvundet, og hans tilstedeværelse har været savnet. Han er dog for nyligt blevet set i byen, og derfor indleder de nu “The Search for BomBom.” Her gemmer sig en reference til skate filmen “The Search for Animal Chin” fra 1987 med blandt andet Tony Hawk som medvirkende. 

Denne reference fra 1987 må også siges at være afslørende for, at medlemmerne af foreningen ikke længere er nystartede skatere. Klubbens alderspræsident er 52 år, og flere er jævnaldrende. Foreningen blev startet i 1991 og har i dag ca. 50 medlemmer.

 En dag på skateboard

“Skatere er ikke altid helt til at regne med, når de skriver, at de kommer.” Bo kigger i telefonen og afventer svar. Drypvis ankommer flere skatere, og efterhånden er de en flok på ca. 20 der er klar til at finde BomBom. 

Den konkrete plan for The Search for BomBom er en tur igennem diverse skatespots i Esbjerg, med indlagt spise- og drikkepauser, der starter kl. 13 og slutter kl. 20. Med på turen har Bo en ladcykel med kolde drikkevarer, og en højtaler sørger for stemningen undervejs. 

Skateboardens sjæl, som en lidt rebelsk subkultur bliver holdt i live af rapmusikken og de engelske slangudtryk. “Det var gnarly!” Bliver der udbrudt. På trods af det, er de muligvis grundet skaternes modenhed ikke på kant med loven. “Vi har fået polititilladelse til det her.” Siger Bo, og et par af medlemmerne har også deres børn med på turen. På den måde en blanding af familieudflugt og skatefællesskab. 

  Et bredt fællesskab

Peder Henriksen peger særligt på det brede fællesskab som en af skatekulturens styrker. “Folk mødes på tværs af alder, køn og sociale lag. Her i klubben har vi både folk med en Phd. Og nogle der har haft et mere bøvlet liv.” Normalt mødes de om tirsdagen på Street Mekka i Esbjerg, men det er ifølge Peder modsat en fodbold- eller håndboldklub ikke noget der har det samme pres, for man skal ikke nødvendigvis være et helt hold for at have en god dag på et skateboard. 

Aldersspredningen er som Peder siger bestemt også stor, da der er alt fra folkeskolebørn til familiefædre med på turen. 

 Turen går videre

Efter 40 minutters tid kører folk mod det næste spot. Det ligger tæt på det første ved skolen. Det består ikke af rails eller ramper, men blot af en lang stribe fliser og nogle bænke ved en legeplads. Det hindrer dog ikke skaterne i at kaste sig ud i diverse tricks. Nogle vildere end andre. “Alle kan være med på hver deres niveau.” Siger Peder. Egentlig siger han også, at medlemmerne af foreningen, der er på hans alder mere er til ramper og bowls end bænke og rails. Sidstnævnte kaldes for street skating, og er ifølge Peder gået hen og blevet normen for de yngre skatere på grund af skateboardingens udvikling, hvorimod det i 1990’erne var mest udbredt at skate i bowls og på ramper.

 En pludselig eufori

Næste spot er en trappe ved en anden skole. Her hopper de en ad gangen ud over trappen og det lader til at udfordringsniveauet er steget en smule. Der er blod fra knæ og sved på trøjerne. Der bliver forsøgt et trick af flere omgange, hvor man under hoppet ned af den dobbelte trappe skal forsøge at køre et stykke på siden af væggen. Flere gange går det galt men folk hepper og filmer ufortrødent, og stemningen stiger. Det kommer tættere på at lykkes for hvert forsøg. Til sidst lykkes det og de omfavner hinanden. Det føles på en grå efterårsdag ved et trappetrin i Esbjerg pludselig som om, at det hele går op i en højere enhend. “Det er også det skateboarding kan, at man presser hinanden lidt til lige at tage et ekstra forsøg.” Siger Peder. 

Fællesskabet er da heller ikke til at tage fejl af. For flere af medlemmerne har skateboarding været en kæmpe del af deres liv, og nogle har kendt hinanden i årtier. 

“Det giver folk en mulighed for at have noget at give sig til, så de ikke ender med at sidde og spille computer hele dagen,” siger Peder, og understreger det unikke fællesskab som skateboarding giver dem. 

 En flyttemand på skateboard

Turen går nu videre til en vej ude foran en vinbar, og der bliver hentet sandwich. Pludselig dukker en flyttebil op. Det er en af skaterne, der har et flyttefirma. På ladet af bilen er der en rail, som bliver stillet ud på vejen. Så bliver der på skift lavet tricks på den, imens andre sidder på vinbarens udepladser og kigger på. “En flyttemand der ikke er bange for sine knæ.” Siger Peder med et smil, imens omtalte flyttemand kommer hoppende ud fra ladet af flyttebilen på sit skateboard. 

 Lykkedes det at finde BomBom?

Klokken er nu 15.30 og skaterne får lov til at have resten af dagen for sig selv. 

Bo svarer på et opfølgende spørgsmål om de nåede at finde BomBom på deres tur igennem Esbjerg. “Han var der mange gange.”