Thomas er OCR-atlet og kæmper med parkinson: -tag boksehandskerne og kæmp 

”Tre, to, en, god tur!” lyder det over højtaleren, og Thomas Halkjær Rasmussen løber afsted i kompagni med konen Trina og deres ældste søn Villads. Dagens udfordring er forhindringsløbet Tough Trails i Rebild Bakker.

Foran Thomas og familien ligger fire kilometer terrænløb med 29 udfordringer på vejen. Over en væg, under et hegn, svingene gennem high- og lowrigs, hvor man ikke må falde ned, balancerende over en bum, transportering af vægte eller løb i det stejle terræn er blot et udsnit af de udfordringer, som Tough Trails byder på. Men forhindringerne er ikke den største udfordring Thomas og familien til daglig kæmper med. For Thomas fik i sommeren 2024 konstateret den uhelbredelige sygdom parkinson.

I frit fald

Da Thomas i en alder af 45 fik konstateret parkinson, ”ramlede det hele”, og Thomas tænkte: ”Hver fanden sker der nu? Dør du?” I halvanden måned følte Thomas sig i frit fald, og beskriver diagnosticeringen som ”noget lort”. Men for Thomas er opgivelse ikke en mulighed: ”Så længe jeg kan, så holder jeg det stangen”.

For Thomas’ OCR-karriere betyder det, at han ikke længere kæmper til EM og VM i elitekategorien, men derimod som paraatlet. Dette afholder dog ikke Thomas fra at levere internationale toppræstationer. I 2025 vendte Thomas vendt hjem med en sølvmedalje fra EM og to sølv, og en bronzemedalje fra VM. ”Så jeg har selvfølgelig noget, der skal forsvares i 2026”, siger Thomas med et smil på læben.

Løbetosset

Inden løbet skydes i gang, går Thomas rundt på løbspladsen, mens han hilser på et hav af venner og bekendte. ”Vi er jo en stor familie”, siger Thomas om de relationer, han har stiftet gennem OCR. ”Hej skipper” lyder det fra en mand, der giver Thomas et bjørnekram. Smil og latter fylder pladsen, og for en stund, er det ikke til at se, at Thomas er ramt af en kronisk sygdom.

Thomas falder i snak med to midaldrende mænd. ”Vi kører rundt i hele Danmark for at løbe en tur”, siger den ene. Til det svarer Thomas tørt: ”Folk må jo tro, vi er åndssvage”, og mændene bryder ud i latter.

Under startporten med teksten; ’Jeg er løbetosset’ står familien med snørede løbesko. Men til trods for, at det hverken er EM eller VM, melder sommerfuglene sin ankomst. ”Jeg kan mærke adrenalinen pumpe. Det kan jeg til alle løb”, fortæller Thomas få minutter før starten går.

På med boksehandskerne

Til dagens OCR-løb har Thomas, i samarbejde med løbsarrangøren Katja, oprettet et ’paraheatet’ for folk med psykisk eller fysisk handicap. Ønsket er at inspirere andre til at gribe boksehandskerne i kampen mod synlige og usynlige udfordringer. ”Jeg håber jo, at jeg kan trække nogen ud til OCR-løb. I stedet for at sidde derhjemme og have ondt af sig selv, så tag boksehandskerne og kæmp”, siger Thomas.

Mangel på tilmeldinger forårsagede desværre, at paraheatet måtte lukke, men Thomas kæmper videre. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke bliver sidste gang, hverken Katja eller jeg prøver at reklamere for et paraheat.” Derudover vil Thomas tage den paraatletiskefakkel med til andre løbsarrangører i Danmark. ”Sporten rummer alle, om du er ung eller gammel, tyk eller tynd, eller har et fysisk eller psykisk handicap”, siger Thomas.

”Det er min hjerne, der er i stykker”

Efter en kilometers penge går ruten hen forbi startområdet. Et kort glimt af Thomas kan man få, inden han klarer tre forhindringer, og løber tilbage ud i Rebilds hårde terræn. Rebild Bakkers modbydelige terræn og solens stråler fra en skyfri himmel sørger for drivvådt hår og rungende åndedrag. Iført en rød sports t-shirt, med ”Rasmussen DEN” og en række sponsorers navne på, kæmper Thomas sig gennem forhindringsløbet.

Ned i en røgfyldt container med en presenning over, må Thomas kravle gennem mørket. Han sætter i løb igen og ud mellem træerne forsvinder den rød-hvide trøje.

Når løbet er i gang, kan sygdommen måske ikke ses udefra, men Thomas kan mærke parkinsons tag på kroppen. ”Det er min hjerne, der er i stykker. Det er ikke så nemt at se, men jeg bliver mentalt træt, når jeg har løbet 1.000 meter.”

Trætheden melder sig

Løbets sidste forhindring hedder ’Snowstorm’ og er et highrig med snekugler og istapper, som man skal hænge i og svinge sig fra greb til greb uden at falde ned. Thomas giver det et forsøg, men kræfterne er sluppet op. Hans ansigtsudtryk er tomt, men han må lige forsøge igen. Han tager fat i den første snekugle, og svinger sig videre til den næste. Han falder ned igen og erkender, at ”kroppen er slidt”.

I morskab kravler Thomas på alle fire over målstregen, hvor Villads tager imod ham. Thomas får en medalje om halsen, som symbol på deltagelse i Rebild Bakker Tough Trails.

Det sidste på dagens program er ifølge Thomas, at ”få givet en masse highfives, en masse kram og sagt, at vi ses i 2026.”

Sæsonen er afsluttet med et solgyldent punktum i selskab af familien, men at hvile på laurbærrene kommer Thomas ikke til. ”Nu skal jeg slappe af, og så skal jeg til at træne igen efter 14 dage, fordi jeg har en sæson, der banker på døren.”