For mange danske læsere, er det ikke afgørende, om de bøger, de læser er på dansk eller engelsk. Når engelske bøger derfor vinder frem, er det for oversætterne ikke længere nok at levere gode, danske oversættelser. De skal også udkomme samtidig, eller endda gerne før den originale udgivelse, for at være konkurrencedygtig. Noget, der kan påvirke kvaliteten af oversættelserne, og vilkårene for oversætterne.  

Oversættelser fra engelsk følger ikke med  

Ifølge Saxo vil en tredjedel af deres læsere helst læse en bog på engelsk, hvis det er originalsproget, og for 45 procent af læserne, er det ligegyldigt, om bogen er på dansk eller engelsk.  

Når interessen for engelsksprogede bøger i Danmark derfor stiger, lægger det et pres på  danske oversættere om at konkurrere mod de oprindelige titler. Kulturministeriets bogpanel skriver i deres årsrapport, at danske forlag er blevet mere forsigtige med at oversætte bøger fra engelsk, da der er en oplevelse af, at læserne tyr direkte til originaludgaverne.  

Kigger man på tallene, er det dog ikke tydeligt, at danske forlag skulle være blevet mere forsigtige med at oversætte fra engelsk. De viser nemlig, at der de sidste 15 år ikke er blevet oversat færre bøger fra engelsk.

Så hvordan giver det mening?  

Det, man ifølge forskeren bag rapporten, Johanne Gormsen Schmidt, kan se i produktionen af oversætte bøger fra engelsk er, at de heller ikke er steget. Produktionen har været nogenlunde stabil hen over de sidste mange år, hvor den nogle år er steget og andre er faldet. For andre dele af den oversatte litteratur, har udviklingen været en anden. 

Sammenlignet med oversættelser fra andre sprog, følger engelsk ikke den generelle opadgående kurve, der har været op gennem 2010’erne og ved indgangen til 2020’erne. 

Imens engelsk stadig udgør den største andel af den oversatte litteratur i Danmark, er det det sprog, der er mindst i vækst.

Kampen mod det tikkende ur  

At oversætte international litteratur til dansk er en proces med mange led. Først skal forlaget købe de danske udgivelsesrettigheder til det udenlandske værk, og et omfattende arbejde følger, hvor både oversætter, redaktør og korrekturlæser bidrager til den endelige udgivelse.  

Formand for Dansk Oversætterforbund, Juliane Wammen, uddyber, hvordan forlag og oversættere i processen også kæmper mod tiden for at kunne udgive de oversatte værker på samme tid som de originale udgaver - eller endda gerne inden. 

”Forlagene bliver nødt til at have den danske oversættelse klar, da mange ellers tænker, at de lige så godt kan læse den på engelsk”.

Ifølge Juliane Wammen vil læserne nemlig trods alt stadig vælge den danske udgave, hvis de har mulighed for det. 

Presset fra den nøje timing af de danske udgivelser mærkes hos oversætterne. Selvom de ifølge Juliane Wammen forsøger at mindske, hvor meget kvaliteten lider som følge af dette, er det ikke altid til at undgå. I sidste ende påvirker det både værket og arbejdsvilkårene. 

”Man kan forestille sig, at nogle skynder sig mere end ville være godt, men jeg ser mere, at det går den anden vej. At man bruger mere af sin fritid på det for at gøre et ordentligt stykke arbejde”.   

Det er ikke muligt præcist at kortlægge, hvornår danske oversættelser udkommer i forhold til de engelske originalversioner, men i et øjebliksbillede ud fra de engelske bøger, der lige nu hitter på Saxo og Bog & Idés bestsellerlister, kan man se, at de danske versioner udkommer i gennemsnit 3 år og 10 måneder efter originalen.  

Juliane Wammen peger på, at problemet i fremtiden kan vokse, hvis de unge forsætter deres engelske læsevaner.

 Læs også: 24-årig Mathilde Porsmose vej til bøgerne