Tilliden til politiske institutioner er faldet – løsningen kan ligge i dialog og mangfoldighed
Danskernes tiltro til regeringen, folketinget og kommunalbestyrelser har nået et lavpunkt, der ikke er set i syv år. I blandt andet Aarhus kommune eksperimenterer de nu med øget borgerinddragelse
Vi efterlader babyer alene udenfor, lægger ud for fremmede i køen, hvis deres kort ikke virker, og sælger havens frugter i vejkanten med troen på, naboen ikke stjæler dem.
Ifølge World Values Survey er Danmark faktisk det samfund i verden, hvor vi har højest generel tillid til hinanden.
Danskernes tillid til politiske institutioner nåede tilmed et før uset højdepunkt under coronapandemien i 2020. Men siden er den faldet til et niveau, som ikke er set siden 2017.
Dette konkluderede TrygFonden i deres Tryghedsmåling fra 2024.
Tillid er en enormt vigtig byggesten i demokratiets hus. Så hvordan sørger vi for at bevare den?
Grupper føler sig overset og underrepræsenteret
Ifølge Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er tallene i hvert fald nogle, vi skal være opmærksomme på.
Ifølge ham drejer det sig især om en lille gruppe af borgere, som har meget lav tillid til politiske institutioner.
Det drejer sig f.eks. om ufaglærte, socialt udsatte og borgere med minoritetsetnisk baggrund. Det bakkes op af flere undersøgelser.
De har ikke lav politisk selvtillid, men en oplevelse af, de ikke bliver lyttet til, taget alvorligt eller er repræsenterede i demokratiet.
Det er her, den centrale kilde til dyb, politisk mistillid ligger.
Derfor er det vigtigt, der bliver set på, hvad der skaber frustrationer, og hvad borgerne konkret ikke føler, bliver hørt og ændret på.
Øget afstand mellem borgere og politikere
Michael Bang Petersens forskning har vist, at mange borgere oplever, politikere agerer på måder, som i højere grad handler om at holde sig til magten end at løse problemer.
Han forklarer, at der er efterspørgsel på mere autentisk kommunikation. Det kan være en løsning på den afstand, der i dag er opstået mellem borgere og politikere:
”Tidligere har partier i høj grad virket som bindeleddet mellem borger og det politiske system, men der er meget få, der i dag er medlemmer af et politisk parti, og det har gjort det nødvendigt at kigge på andre inddragelsesformer for at etablere den her forbindelse,” siger han.
Tryghedsmålingen fra TrygFonden viser også tydeligt at folk, der mener, politikere er gode til dialog med borgerne, har højere tillid til dem.
Sammen om byudviklingen
Rundt om i landets kommuner eksperimenteres der nu med nye demokratiske tilgange.
F.eks. har man i Aarhus Kommune gennem de seneste to år, i et samarbejde mellem borgere, politikere, kommunale medarbejdere, lokale aktører og interesseorganisationer, udviklet modellen Sammen om byudviklingen.
Det er en ny model for borgerinddragelse i byudviklingen, som har fokus på dialog, mangfoldighed og tydelige formål. Den bygger på viden og erfaringer og skal løbende justeres igennem evalueringer.
Håbet er, nye måder at samarbejde og kommunikere på vil øge engagementet for demokratiet og tilliden til politikerne.
Hvis initiativer som dette viser sig at have en positiv effekt, kan de muligvis bruges til at styrke den samlede tillid i samfundet.
”Vi ved fra forskningen, at borgerne i nogen grad bruger deres erfaringer med det kommunale system som pejlemærke i forhold til, hvad de skal tænke om det nationale,” siger Michael Bang Petersen.
