Tro, tradition og tid: Vejen til fri abort på Færøerne

Da Lagtinget i december 2025 med et snævert flertal vedtog at give færøske kvinder ret til abort frem til udgangen af 12. graviditetsuge, blev der sat punktum for en lovgivning, der i årtier har adskilt Færøerne fra resten af Norden. 

Spørgsmålet er ikke alene, hvorfor abortloven ændres, men hvorfor det først sker nu - 52 år senere end Danmark.

Ifølge historiker og religionsforsker Hans Andrias Sølvará markerer lovændringen ikke en brat værdimæssig omvæltning. Snarere er den kulminationen på samfundsforandringer, der har været længe undervejs - forsinket af religion, historie, livsvilkår og politiske magtbalancer. 

Når døden er nærværende, bliver troen et holdepunkt

Færøerne adskiller sig fra resten af Norden ved at være et markant mere religiøst samfund. Det gælder ikke kun i formelle kirkemedlemskaber, men i de måder troen historisk har været vævet ind i hverdagsliv, fællesskab og moralforståelse.

“Færøerne er meget anderledes end det øvrige Skandinavien. Det er et langt mere religiøst samfund,” siger Sølvará og peger på, at øsamfundets historie har været præget af uforudsigelige livsvilkår.

Havet har gennem århundreder både været en livsnødvendighed og en fare: Det har sikret færingerne levebrød, men har også kostet menneskeliv. 

Særligt i 1920’erne og 1930’erne mistede flere hundrede færøske mænd livet under fiskeri. Sammen med tabene fra første verdenskrig efterlod det mange kvinder alene med børn og uden forsørgere. 

Det skabte et samfund, hvor usikkerheden var et grundvilkår, og ifølge Sølvará er det netop de barske forhold, der har været med til at styrke religiøse bevægelser, som tilbød mening og fællesskab. 

Brødremenigheden og den inderlige tro

Ved siden af den lutherske folkekirke har Færøerne været stærkt præget af frikirkelige vækkelsesbevægelser. Især lægmandsbevægelsen Brødremenigheden fik stor udbredelse på øerne fra midten af 1800-tallet. 

Sølvará peger på, at bevægelsen udmærker sig ved at praktisere en mere inderlig kristendom, hvor Bibelen fortolkes bogstaveligt og spiller en mere fremtrædende rolle i hverdagslivet.

I dag vurderes det, at 15 procent af den færøske befolkning tilhører Brødremenigheden, mens andelen på de nordlige øer er langt højere.

“Bevægelsen er meget stærk på de nordlige øer, for eksempel i Klaksvík, Færøernes næststørste by, hvor op mod halvdelen af befolkningen bekender sig til bevægelsen,” oplyser historikeren. 

Familien under forandring

De stærke religiøse strømninger på Færøerne har samtidig været tæt forbundet med idealer om familien. 

Tidlig familiedannelse og mange børn har historisk haft høj status og været anset som social norm - i kontrast til Danmark, hvor et langt uddannelsesforløb og senere familieliv i mange år har været standarden.

Over de seneste årtier har billedet gradvist ændret sig. Ifølge Sølvará begyndte normerne langsomt at rykke sig for 20 til 30 år siden i takt med, at flere færinger tog uddannelse i Danmark og vendte hjem med nye perspektiver og erfaringer. 

Den afgørende forandring er ifølge Sølvará et tydeligt generationsskifte, som i dag har udlignet forskellen på familieidealer på tværs af Færøerne og resten af Norden. 

Det betyder, at unge færinger nu stifter familie senere end tidligere, uddannelse fylder mere og kvinder indtager en langt mere central rolle - også politisk. Alligevel forblev abort i lang tid et politisk tabu.

Små partier med stor magt

En væsentlig forklaring på den mangeårige abortlov ligger i Færøernes politiske system. Regeringer dannes ofte med smalle flertal, og små partier kan ofte få en nøglerolle i koalitionsforhandlinger. 

Særligt de små partier, der åbent bekender sig til kritstne værdier, har historisk udnyttet denne position til at blokere værdipolitiske reformer. 

Et af dem er det kristenkonservative parti Miðflokkurin, som siden 1950’erne har været repræsenteret i Lagtinget og konsekvent har modsat sig abort, homoseksuelle rettigheder og ligestillingsreformer, forklarer Sølvará. 

“De har ofte kunnet sige: Vi vil gerne i regering, men så skal de her spørgsmål sættes på pause. Det har givet dem stor indflydelse.”

Samtidig har abortloven i praksis været mere fleksibel, end den på papiret fremstod, mener historikeren. 

“Hvis en læge sagde nej, kunne man i realiteten blot opsøge en anden, som ville give tilladelse til abort,” fortæller Sølvará og henviser til, at den nye lov i praksis ændrer mindre, end mange tror. 

“Forskellen er, at det nu formelt er kvindens beslutning og ikke lægens.” 

Kvinderne bryder tavsheden

Et afgørende skift kom, da kvinder begyndte at stå offentligt frem med deres erfaringer. Sølvará fremhæver, at abort indtil da havde været næsten usynligt i den offentlige debat. 

“For 20 år siden ville ingen have fortalt åbent, at de havde fået en abort. Det var et tabu.” 

Siden er græsrodsbevægelser og kvindeorganisationer vokset frem, og debatten er blevet mere mangfoldig. Særligt organisationen Frítt Val, som blev grundlagt i 2017, har spillet en central rolle. 

Gennem deres aktivistiske arbejde har de været med til at bryde tabuet.

“Deres indsats har været særlig betydningsfuld, fordi de har åbnet op for samtalen om abort,” understreger Sølvará.