Trods rekordmange kvinder i Folketinget styrer gamle kønsroller stadig magten på Christiansborg

Med 86 kvinder ud af 179 medlemmer har Folketinget efter valget i marts 2026 nået en historisk milepæl. 48 procent af de folkevalgte er nu kvinder - det højeste nogensinde. Forkvinde i Dansk Kvindesamfund, Louise Vinther kalder det “et kæmpe gennembrud” efter mere end 100 års kamp for ligestilling. Bag denne fremgang gemmer der sig dog et andet mønster i magtens inderkreds.

En kortlægning fra Institut for Menneskerettigheder viser, at kun 32 procent af de nuværende ministre er kvinder, og i regeringens centrale udvalg falder andelen til 28 procent. I samtlige af disse regeringsudvalg ses en overrepræsentation af mænd, hvor f.eks. det grønne udvalg udelukkende består af mænd.

Gamle kønsopfattelser

Ifølge forsker i køn og politisk repræsentation Olivia Levinsen hænger den skæve magtfordeling blandt andet sammen med dybt rodfæstede kønsopfattelser om, hvem der passer til de mest magtfulde politiske roller.

“Det at være politiker er typisk forbundet med, at man skal være udadvendt, aggressiv og villig til at tage svære beslutninger, hvilket er egenskaber, der typisk forbindes med klassiske mandlige værdier.”

Den opfattelse præger ifølge Levinsen stadig fordelingen af de mest prestigefyldte poster, hvor mænd i højere grad end kvinder bliver placeret på de mere ’hårde’ områder som finans, skat, udlændingepolitik og forsvars- og sikkerhedspolitik i Folketingets udvalg.

Dette billede genkender også det nyvalgte folketingsmedlem fra SF, Nanna Bonde, der ligeledes peger på, at fordelingen i høj grad følger gamle mønstre.

“Ja, det er jo oftest sådan det er – mænd sidder på de mere økonomisk tunge poster, og kvinder besidder de mere ‘bløde’ områder,” siger hun.

De kønnede mønstre er også noget det nyvalgte SF-medlem Lise Müller allerede er opmærksom på. “Jeg har netop lagt billet ind på en plads i Transportudvalget, fordi jeg blev opmærksom på, at jeg ellers formentlig ville sidde udelukkende på nogle typisk kvindedominerede poster,” skriver hun.

Konsekvenser for beslutningerne

Den skæve kønsfordeling i magtens inderkreds er dog ikke kun et spørgsmål om repræsentation. Ifølge forkvinde i Dansk Kvindesamfund Louise Vinther, kan det også få betydning for de politiske beslutninger der bliver truffet på Christiansborg, hvis dem der træffer beslutningerne i samfundet, ikke repræsenterer befolkningen tilstrækkeligt.

Hun peger på, at politiske strukturer stadig kan være præget af en kønnet tilgang, hvor nogle hensyn i højere grad end andre bliver tænkt ind i lovgivningen.

”Hvis man f.eks. kigger på skattelovgivningen, så kan man få skattefradrag på en masse ting som f.eks. kost og logi og administration, men at få passet sine børn mens man har et aftenmøde er ikke noget man kan få skattefradrag for – Så der er jo mange ting hvor man kan se at strukturerne er farvet af en kønnet tilgang.”

Nanna Bonde tror også at mangfoldighed og repræsentation er en vigtig faktor i politiske forhandlinger. Ifølge Nanna Bonde er det afgørende, at forskellige erfaringer er repræsenteret.

"Vi kommer med forskellige udgangspunkter i forhandlinger, og der betyder det noget at der er folk med forskellige baggrunde repræsenteret, og her er køn bare en konkret faktor ift. at skabe et mere diverst rum.”

Nanna Bonde peger også på, at et for homogent forhandlingsrum kan have konsekvenser for de politiske beslutninger der bliver taget.

”Jeg tror, at hvis der sidder et forhandlingsrum hvor folk ligner hinanden meget, så vil det også resultere i mere ensartede beslutninger, hvor folk ikke udfordrer hinanden på samme måde.”

Olivia Levinsen peger samtidig på, at sammensætningen af beslutningstagere har reel betydning for den førte politik: “Der er studier, der viser, at flere kvinder i politik kan føre til andre politiske prioriteringer – blandt andet mere grøn politik og mindre korruption,” siger hun.

Mens partierne forhandler om en ny regering, er det endnu uklart, om fordelingen af de mest magtfulde poster vil afspejle kønsbalancen i Folketinget.