Truslen fra de højreekstreme stiger – forebyggelsen hænger i fortiden

En gammel bekendt banker på.

Højreekstremismen vinder frem i Europa.

Det startede med nazismen i 30’erne, som satte Europa i flammer.

Demokrati, tanke- og ytringsfrihed var under angreb.

Mange af de samme tanker lever i dag hos de højreekstreme.

Det er en stigende trussel ifølge PET’s trusselsvurdering fra 2025.

Men ifølge rapporter og forskere hænger forebyggelsen i fortiden.

Med højre-populisme følger højre-ekstremisme

I Danmark er Dansk Folkeparti det største blå parti i de nyeste målinger.

I Tyskland sigter Alternative für Deutschland mod regeringsmagten.

I Frankrig står Rassemblement National til at vinde næste valg.

Med det skifte ser vi også eksempler som voldsparate og højreekstreme Active Clubs - en bevægelse der har oprindelse i USA.

De dyrker hadtale og en voldelig ideologi forbundet af kampsport.

Det er et fællesskab, som PET nævner i deres nuværende trusselsvurdering.

”Når mange politikere står på talerstolen og snakker, låner de direkte fra den højreekstreme retorik, og det sker fra midten og ud. Socialdemokratiet har også bevæget sig væsentligt mod højre, og de har også været med til at tale som om, at det her er normalen,” siger forsker i højreekstremisme ved Aarhus Universitet, Tina W. Christensen.

Når der sker en normalisering af udtalelser, der låner fra højreekstrem-retorik, bliver det også svært at spotte yderpunkterne og de mennesker, der krydser dem.

”Der er en af de ting, der kan gøre det svært at forstå højreekstremisme, og hvad hadtale egentlig er. Det bliver så almindeligt, at vi bliver mere og mere døve for det,” mener Tina W. Christensen.

Mangel på konkrete tiltag

Danmark blev i 2023 advaret om manglen på forståelse og forebyggelse mod højreekstremisme i en rapport fra Nordisk Ministerråd, som lagde vægt på, at der findes ganske få konkrete tiltag til forebyggelse af højreekstremisme i Danmark.

Blandt andet fordi vi samler alt forebyggelse under samme forståelsesramme.

”Vi er blevet dygtige til at forstå den ekstreme islamisme, men dem der sidder med arbejdet til hverdag, mangler stadig mere forståelse for højreekstremismen. For at forebygge højreekstremismen ordentligt, skal vi forstå de symboler og de rammer, som den opererer indenfor,” siger Tina W. Christensen.

Forebyggelsen bliver håndteret af et kommunalt-samarbejde med politiet i såkaldte info-huse, der håndterer indberetninger om bekymrende adfærd. Det er en foranstaltning, der primært er rettet mod de unge, som vækker bekymring hos kommunalt ansatte.

For de voksne og aktive højreekstremister findes der ikke konkrete forebyggelses-initiativer. Det foregår bag lukkede døre hos PET.

Alt er samlet i én pakke

Fra 2023 til 2024 var 30 procent af indberetninger til info-husene forsaget af mistanke om højreekstremisme og 40 procent grundet mistanke om ekstrem islamisme.

I alt 619 tilfælde fra 2023 til 2024.

En stigning på cirka 26 procent fra 2021 til 2022.

Det er i info-husene, at de forskellige former for ekstremisme bliver skåret over én kam, når alt bliver samlet under den samme forståelsesramme.

I rapporten fra Nordisk Ministerråd bliver det kaldt ’lumping’.

Konstellationer af højreekstreme symboler

Susi Meret, som er forsker i højreekstremisme ved Aalborg Universitet, bruger ordet konstellationer, når hun snakker om kortlægningen af de højreekstremes symboler og ideologier. 

Begrebet stammer fra det ydre-rum og illustrerer meget fint, hvordan de klassiske symboler er blevet fragmenteret i tusindvis, når man prøver at forstå den moderne højreekstremisme.

”For år tilbage var der helt klare indikatorer. Det kunne være en tatovering af et svastika eller lignende. I dag er det blevet meget sværere at spotte. Der opstår hele tiden nye motiver og ideologier,” siger Susi Meret.

Forskerne mener, at den højreekstreme udvikling er spidset til i løbet af de seneste år, og særligt er forståelsesgrundlaget blevet meget omskiftelig, bl.a. fordi grænserne mellem online og offline er blevet mudret, og symboler og ideologier er blevet forøget.

”Som det er nu, er forskningen et skridt bagud i forhold til udviklingen,” afslutter Susi Meret.

I en stikprøve på 10 kommunale 2025-beredskabsplaner for forebyggelse af ekstremisme, fremgår der stadig ikke nogen konkrete tiltag udelukkende rettet mod højreekstremisme.

Info-husene har ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med denne artikel.