Tvangsflytninger i Gellerup står fortsat stille efter EU-kritik
Flere sager om tvangsflytninger og nedrivninger i Gellerup er fortsat sat på pause, efter EU-Domstolen rettede kritik mod dele af ghettoloven.
Nedrivninger i ghettoer har været under kritik fra EU som blandt andet omhandler ghettolovens brug af kriteriet “ikke-vestlig baggrund”, som eventuelt kan tolkes som diskriminerende
I flere af de boligblokke, der oprindeligt var udpeget til nedrivning, bor der derfor stadig enkelte familier tilbage.
“Det hele står lidt i stampe derude,” siger Michael Christensen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Michael Christensen mener, at omdannelsen af Gellerup er nødvendig for at skabe et blandet boligområde.
For flere beboere betyder sagen samtidig, at usikkerheden fortsætter.
Rabia Mustafa har boet i Gellerup i 21 år og er en af de beboere, der stadig ikke ved, hvad der skal ske med familiens bolig.
Hun oplever, at processen er gået for hurtigt, og at der ikke bliver taget hensyn til de familier, der bor i området.
“De skulle tænke lidt mere grundigt. Når de snakker om områder, så skal de også tænke på, hvilke mennesker og familier der bor der.” siger hun.
Sociolog John Andersen fra Roskilde Universitet mener, at problemerne i området kunne være håndteret anderledes.
“Der er ikke en sammenhæng mellem det problem, man siger, man vil løse, og så de midler, man bruger,” siger han.
Højesteret forventes senere at tage stilling til, hvordan EU-Domstolens kritik skal påvirke ghettoloven fremover.
