Tyveri: 40.000 eller 4000 kroner?
Efter fire år starter en sag om skrottyveri til en værdi af op mod 40.000 kr. To mænd, barndomsvenner, står nu tiltalt
Klokken er 08:55. Retssagen bør starte om fem minutter. Salen er fyldt. 26 folkeskoleelever og deres lærer har taget plads.
Forsvarerne udveksler få ord og skeler mod døren. De tiltalte er ikke ankommet endnu. Forsvarerne ligner hinanden: jeans, brune bælter, forvaskede poloer i henholdsvis blå og grøn, og samme frisure; skaldet.
Trafik på Lillebæltsbroen har forsinket de tiltalte fra Sjælland, som er anklaget for tyveri og medvirken til tyveri af skrotmetal til op mod 40.000kr.
Den blå forsvarer går op til den dør, dommeren sidder bag, banker forsigtigt, og kort efter rejser salen sig, mens dommeren og domsmænd skridter hen mod deres sædvanlige plads.
Den veloplagte mand
Den første af de to tiltalte sætter sig ved vidneskranken.
Sort hår, kraftigt skæg, smilende, og veloplagt. Han nægter sig skyldig.
Anklageren viser overvågningsvideoer med en varebil.
Den veloplagte mand bliver spurgt, om han genkender køretøjet som sin varevogn. Han letter lidt på stolen, læner sig frem, trækker skærmen imod sig og kniber sine øjne sammen.
”tjaeh, ja” siger den veloplagte mand til retten og bemærker, at bilen ikke er udstyret med nummerplader.
Anklageren viser flere overvågningsvideoer.
“Genkender du bilen?”
“Ja.”
”Genkender du nogen på videoen?”
”Nej”
Ny video.
”Genkender du bilen?”
”Ja.”
“Genkender du nogen på videoen?”
Den veloplagte mand fniser kort.
”De maskerede jo, det i hvert fald ikke mig” svarer den veloplagte mand lidt humoristisk om videoen, der viser tre mænd, der bærer metal ind i en varevogn.
Han forklarer, at han sjældent brugte bilen. I øvrigt meldte han nummerpladerne stjålet d. 23. marts, fortæller han.
Den blå forsvarer spørger den veloplagte mand ”hvad lavede du om eftermiddagen d. 5 marts 2022?”
”Jeg var på arbejde, det kan jeg huske, fordi politiet spurgte mig dengang, og jeg tjekkede min arbejdsplan”
”Har politiet efterforsket det?” spørger forsvareren
“Nej.”
Den grå mand
Den anden tiltalte sjosker op. Gråt joggingsæt og han ser ligeglad ud.
Hans svar er korte: “Nej,” “Det husker jeg ikke,” og “Det erindrer jeg ikke.”
Til spørgsmålet ”Kan du genkende dig selv på videoen?” er svaret ”Det erindrer jeg ikke”
Når svimlende beløb bliver knap så svimlende
Fire vidner forsøger at sætte pris på det stjålne skrot – men jo flere forklaringer, jo lavere bliver beløbet.
Usikkerheden er gennemgående, og vurderingerne falder, efterhånden som de bliver presset.
De 40.000kr bliver, på få minutter, justeret til godt 4000kr.
Dårligt politiarbejde
Den blå forsvarer mener, hans klient skal frifindes.
“Det eneste, der kobler ham til sagen, er en sort varebil. Politiet har ikke efterforsket alibiet og svigter objektivitetsprincippet. Der er intet bevis for, at min klient har stjålet skrot for en værdi vi ikke kender”
Den grønne forsvarer mener, den grå mand er uskyldig.
Anklageren mener at kunne genkende ham på video, men forsvareren kan ikke.
Hvis han dømmes, bør værdien af det stjålne, som vidnerne har undermineret, tages i betragtning.
Dyr dom
Den veloplagte mand frifindes.
Den grå mand dømmes, men får ingen yderligere straf.
Staten og dermed skatteborgerne betaler sagens omkostninger.
