Uden regning?: Knap hver tredje elektriker svarer klart ja

En hurtig søgning på Krak, Google eller Facebook. Et opkald. En kort samtale. Og hvis du selv spørger, så har du en reel mulighed for at spare momsen og få udført din elektrikeropgave uden regning. 

Resonans har gennemført en anonym rundringning til 60 elektrikere fordelt på landets tre største byer – København, Aarhus og Odense.

I undersøgelsen svarede 18 af de 60, at de gerne ville lave arbejde ‘uden regning’, da de blev spurgt enten indirekte eller direkte (læs her hvad elektrikerne sagde, da Resonans efterfølgende konfronterede dem). Yderligere 11 af de 60 svarede uklart og på en måde, der kunne indikere, at de gerne ville lave arbejdet uden regning. De svarede ting som “det ser vi på derude”, “måske”, “helst ikke”, “sådan noget aftaler man ikke over telefonen.” 

Ifølge forsker i sort arbejde ved Rockwool Fonden, Camilla Hvidtfeldt, er den type formuleringer ikke et udtryk for afvisning. Hun mener i stedet, at det er et udtryk for at elektrikeren gerne vil tage snakken og eventuelt udføre arbejdet ‘uden regning’.

HØR HER HVORDAN DET LYDER, NÅR EN ELEKTRIKER GIVER ET UKLART SVAR: 

Bekymrende, men ikke overraskende 

For professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Bent Greve, er det ikke overraskende, at knap en ud af tre elektrikere siger klart ja til sort arbejde.

“Jeg synes, det er bekymrende, men det overrasker mig ikke. På den ene side er det utroligt, at det stadigvæk foregår. På den anden side, så ved vi, at det i Danmark typisk foregår i håndværksbranchen,” siger Bent Greve. 

Camilla Hvidtfeldt finder til gengæld undersøgelsens resultat overraskende og hæfter sig ved omfanget – særligt når det gælder elektrikere. 

“Hvis det er sådan, at man kan ringe til en håndværker og man under mere eller mindre pres kan få dem til at sige ‘okay, du kan godt få det sort’, så synes jeg, at det er ret mange.” siger hun. 

Koster staten milliarder 

Sort arbejde koster hvert år staten flere milliarder kroner. Hver femte dansker har i løbet af et enkelt år lavet sort arbejde ifølge en rapport af Rockwool Fonden, der baserer sig på danskernes selvrapporteringer.

Samlet set koster sort arbejde staten 13,7 milliarder kroner om året. Af det samlede beløb stammer 5,7 milliarder kroner fra kontant sort arbejde mens resten knytter sig til vennetjenester og andet uregistreret arbejde. 

Ifølge Camilla Hvidtfeldt har sort arbejde og de manglende regninger direkte konsekvenser for samfundet og fællesskabet. 

Professor fra Roskilde Universitet, Bent Greve tilføjer:

“Dem der arbejder i den sorte økonomi, unddrager fællesskabet de midler, som er nødvendige for at finansiere de fælles aktiviteter, vi har i det danske samfund.” 

“I det omfang man kan få bragt penge fra den uofficielle økonomi, ind i den officielle økonomi, så letter man presset på det, som andre mennesker skal betale i skat, og det der skal finansieres i den offentlige sektor,” forklarer han.

Netop de samfundsmæssige konsekvenser er en af flere årsager til at elektriker Peter Søndergaard Kristensen afviser at lave sort arbejde. Se videoen her: 

Peter Søndergaard Kristensen, indehaver af Skæring El ApS, er en af de 31, der ved rundringningen sagde nej til at lave en elektrikeropgave uden regning. 

"Det er fjollet” 

Hos Dansk El-Forbund, der repræsenterer den enkelte elektriker i et firma, vækker undersøgelsen opsigt.

“Det overrasker mig, at tallet er så højt – det vil jeg være ærlig at sige,” fortæller næstformand Lars Kræmer.

Hos Dansk El-Forbund kender de ikke til omfanget af sort arbejde, derfor har de ikke på nuværende tidspunkt fokus på problemet. Lars Kræmer forklarer dog efter at have hørt resultatet af denne undersøgelse: 

“Hvis jeres undersøgelse viser, at 50 procent af de adspurgte, siger ja til sort arbejde eller indikerede, at de ville lave sort arbejde, så synes jeg, kunne være fornuftigt at bringe en artikel i vores fagblad og gøre opmærksom på problemet,” siger han. Han hæfter sig dog ved, at undersøgelsen primært er lavet blandt virksomheder og ikke enkelte elektrikere (som er medlem hos Dansk El-Forbund).

“Vi har jo bygget et samfund op omkring, at vi støtter hinanden, så jeg er jo selvfølgelig ikke stolt af at elektrikere eller enkeltmandsfirmaer og småfirmaer i den grad laver sort arbejde.” 

Desuden påpeger han, at det kan være et problem, hvis nogle virksomheder tilbyder at lave en billigere pris uden regning. Ifølge ham vil dem, der ønsker at arbejde med regning derfor blive udfordret af dem, der gerne vil arbejde uden. 

Også Bent Greve pointerer, at det har konsekvenser for elektrikerne: 

“Det skaber en unfair konkurrence mellem de virksomheder, der gør det og de virksomheder der ikke gør det. Hvis nogen kan arbejde uden moms og uden indkomstskat, og derved tjene det samme på en lavere timeløn end dem, der er ansat på normale overenskomstmæssige vilkår, så er det ikke kun det store fællesskab, der har et problem. Det er også et problem med forskellen på de virksomheder der kan og de virksomheder der ikke kan eller ikke vil.

Et kulturelt problem 

Ligesom Dansk El-Forbund kender Tekniq, der repræsenterer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv – heriblandt enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med 2-5 ansatte – ikke til omfanget af problemet, da det ikke er noget, der lander på deres bord, forklarer underdirektør Linda Nordstrøm Nissen.

Ifølge hende rækker problemet langt udover el-branchen. 

“Vi har alle sammen et fælles mål, et fælles ansvar om at komme sort arbejde til livs, fordi det handler helt tydeligt om kultur. Kulturen skal ændres på tværs af håndværkerne. Kulturen skal ændres på tværs af virksomhederne. Og kulturen skal også ændres hos kunderne.” 

Tekniq vil gerne oplyse om det i det omfang, det kan lade sig gøre, men det er i virkeligheden i hele håndværkerfaget og i samfundet, at vi, i følge dem, skal ændre kulturen. 

Svært at løse med lovgivning 

Skatteordfører for Danmarksdemokraterne, Hans Kristian Skibby, kan godt forstå, hvorfor man som håndværker laver sort arbejde, mens han samtidig pointerer, at han mener, at sort arbejde grundlæggende er problematisk.

“Jeg har egentlig stor forståelse for, at der er mange der siger ja (til sort arbejde red.), fordi de oplever måske at deres egen dagligdag er presset. Jeg kan godt forstå deres bevæggrunde,” siger Hans Kristian Skibby, der desuden mener, at det er vanskeligt at lovgive imod det. 

HØR HER HVORDAN DET LYDER AT SIGE JA TIL SORT ARBEJDE: 

Men hvad kan man så egentlig gøre? Ifølge Camilla Hvidtfeldt handler løsningen heller ikke nødvendigvis om en ny lovgivning, men om normer, betalingsformer og holdninger. 

“Det handler om måden, vi indretter vores betalingssystemer, men selvom man måske droppede kontanterne, ville man stadigvæk kunne betale i andet, der har værdi.”

“Hvis vi gerne vil respektere privatlivets fred i bare en eller anden lille udstrækning, så tror jeg ikke man kan gøre særlig meget andet end at lave kampagner i forhold til norm-påvirkning.”, siger Hvidtfeldt.  

Ikke uden risiko for kunden 

Over halvdelen af danskerne har fået udført sort arbejde indenfor et år, viser en undersøgelse fra 2010 lavet af Rockwool Fonden. 

Selvom sort arbejde kan fremstå billigere og attraktivt ved første øjekast, indebærer det en række risici, der er i sidste ende, kan koste kunden dyrt. Et stykke elektrikerarbejde uden regning betyder som regel også ingen dokumentation og dermed ingen garanti eller klagemulighed, hvis noget går galt. 

“Du risikerer at miste garantien for, at det bliver lavet ordentligt. Hvis arbejdet ikke er udført ordentligt, så kan de ikke klage over det nogen steder, og forsikringen dækker heller ikke. Der er den risiko, at du betaler for noget, hvor du ikke får det, du mente, du havde aftalt. Og så er der ikke rigtig noget at gøre,” fortæller Lars Kræmer. 

HØR HER HVORDAN DET LYDER AT SIGE NEJ TIL SORT ARBEJDE: 

Samtidig peger Bent Greve ligeledes på, at regningen i sig selv fungerer som en form for sikkerhedsnet for kunden. 

“Regningen er jo også et instrument, som borgeren kan bruge, hvis noget har været forkert eller hvis noget er gået helt galt.” 

Og faktisk er det også ulovligt at købe sort arbejde, selvom det er meget sjældent, at nogen bliver dømt for det (kilde: Skattestyrelsen). 

Skatteministeren er blevet kontaktet med henblik på en kommentar på undersøgelsen. Hun havde ikke tid til udtale sig.

Skattestyrelsen er blevet kontaktet med henblik på at belyse deres indsats mod sort arbejde. I et skriftligt svar oplyser styrelsen, at langt de fleste danskere betaler deres skat korrekt, men at der fortsat findes sort arbejde, som ikke bliver angivet. Siden 2020 har Skattestyrelsen styrket kontrollen, herunder indsatsen mod sort arbejde, med flere medarbejdere og øget brug af data fra blandt andet betalingstjenester og digitale værktøjer. Ifølge styrelsen kombineres kontrol med vejledning og informationskampagner, så det bliver lettere at betale skat korrekt – og sværere at snyde bevidst.