Ulighed i søvn - hvad din uddannelse siger om din søvnkvalitet
Uddannelse har længe været tæt forbundet med sundhed og livschancer. Nu viser en ny rapport fra SDU, at forskellene også gør sig gældende, når danskerne går i seng.
Det er sent, og tankerne begynder at drive af sted i mørket. For nogle er søvnen ikke den rolige afslutning på dagen, man kunne ønske sig. Men hvad sker der egentlig, hvis man løfter blikket og ser på søvnen fra et samfundsperspektiv? Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at hver femte med grundskole som højest fuldførte uddannelse har været meget generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Blandt personer med en lang videregående uddannelse gælder det kun hver tiende.
Veluddannede har bedre forudsætninger
”Personer med længere uddannelse har typisk bedre ressourcer og vaner til at opsøge information om søvn,” lyder det fra Liselotte Rønne, som driver sin egen søvnvejledningsklinik.
Personer med længere uddannelse får ikke kun bedre søvn. De har også i højere grad overskud til at opsøge viden og derefter handle på problemerne, uddyber hun.
54-årige Anne Mette Thorøe har en lang videregående uddannelse og er til daglig rektor på et gymnasium. Når bekymringer holder hende vågen om natten, trækker hun på et redskab fra studietiden, som hun stadig oplever virker.
“Jeg forsøger at angribe de irrationelle bekymringer med fakta”
Hun fortæller, at hun i en periode med flytning, ny skole til sønnen og bekymringer om huset lå meget vågen i løbet af natten.
”Jeg læste mig ud af det. Jeg søgte viden om børn, der flytter skole, og om trafikstøj når man lige pludselig skal bo ud til en vej”
Arbejdsliv kan påvirke søvnen
Personer med kortere uddannelser er oftere ansat i job med varierende arbejdstider.
Jan Ovesen, der er søvnspecialist, oplever særligt udfordringerne, når han arbejder med mennesker, der har skæve arbejdstider.
“Det er svært at få dem ind i en normal søvnrytme”
Det mærker 45-årige Hajar Tani Abdulkader, der har en erhvervsuddannelse og arbejder som portør på Skejby Sygehus, samtidig med at han er vagt i Aarhus’ natteliv.
“Når jeg kommer hjem klokken seks om morgenen, og det er lyst udenfor, har min krop svært ved at forstå, at jeg skal sove,” siger han.
Selv på fridage fortæller han, at kroppen har svært ved at koble af efter mange år med nattevagter og skiftende døgnrytmer.
“Min krop kan ikke rigtig forstå, at jeg har fri”
Selvom eksperter anbefaler syv til ni timers søvn, fortæller han, at han nøjes med omkring fem timer.
Information er ikke nok
Ifølge Anne Vinggaard Christensen er søvnproblemer ikke kun et spørgsmål om individuelle valg eller gode råd før sengetid.
Hun er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed og forklarer, at mennesker med forskellige uddannelser ikke har de samme forudsætninger for at handle på information om søvn.
”Det er tit, hvis man laver en oplysningskampagne om søvn, så rammer det ikke nødvendigvis dem, der har behov, men dem som allerede sover godt,” fortæller hun.
Ifølge forskeren kræver det derfor mere end information at mindske uligheden i søvn.
Hun peger især på arbejdstider som en mulig forklaring på sammenhængen i søvnkvalitet og uddannelsesniveau.
“Skiftende vagter, aftenarbejde og nattevagter er nogle af de steder, man kunne sætte ind for at skabe en stabil døgnrytme og faste søvnvaner”
Derfor mener hun, at ansvaret ikke alene ligger hos den enkelte, men også hos arbejdspladser og politikere, som kan være med til at ændre de strukturer, der påvirker søvnen.
Søvnproblemer er individuelle
Selvom der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og søvnkvalitet, understreger Liselotte Rønne, at årsagerne bag søvnløshed altid er personlige.
”Årsager til søvnløshed er jo ikke ens for alle, men forskellige fra person til person. Alle har deres egen historie med sig om, hvorfor de døjer med søvnløshed”
Dog søger mange "hurtige løsninger" i stedet for en dybere forandring.
Liselotte Rønne oplever ofte et mønster, hvor mange primært søger simple, hurtige fixes.
”Når jeg går ind på Facebook-sider for søvnløse, så søger mange enkle løsninger: “Har du prøvet at lægge noget under hovedpuden?” og “Hvad for noget medicin har du fået af din læge?””
Ifølge Liselotte er det sjældent at løsningen bliver et grundigt søvnkursus, skabe nye vaner som at mindske bekymringer og forhindre negative tanker i at kører i ring.
“I stedet dominerer ønsket om en hurtig mirakelkur - typisk i form af medicin, kosttilskud eller andre genveje,” vurderer hun.
