Undersøgelse viser at de små hverdagsrelationer er afgørende for vores livskvalitet

Manglen på tilhørsforhold i storbyerne 

På Randersvej i Aarhus Nord haster folk hjem efter arbejde eller skole uden at løfte blikket. I en opgang på Tåsingegade fortæller beboeren Jens Krogh, som har boet i Aarhus det meste af sit liv, at han sjældent hilser på sine naboer. Ifølge ham handler det om en anderledes tankegang til naboskab i storbyen. "Det ikke mange, jeg hilser på i opgange. Jeg tror, folk har en anden tankegang i byen." fortæller han. 

I en tabel fra rapporten "Vores livskvalitet", der måler livskvaliteten fra 0 til 10, fordelt på landets kommuner, ses det, at storbyerne gennemsnitligt ligger på 7,39, hvorimod de små landkommuner ligger på 7,58. Disse resultater indikerer at selv små handlinger, som at hilse på naboen, kan have en overraskende betydelig indvirkning på den enkeltes livskvalitet. 

Ifølge Karen Lumholt, journalist og forsker i lokalsamfundets trivsel, undervurderer mange betydningen af de små hverdagsrelationer. 

"Det har vist sig at være meget afgørende for livskvaliteten, om man føler sig hjemme i et område, og at man føler sig set, helt bogstaveligt talt." siger hun. 

Direkte kobling mellem trivsel og mødet med naboer 

I en undersøgelse fra analyseinstitutet Gallup, ses samme mønster som i de danske studier. Denne undersøgelse viser at antal regelmæssige møder med naboer kan kobles direkte til bedre trivsel. Undersøgelsen viser mere konkret, at når man går fra at hilse på ingen naboer til at hilse på seks naboer regelmæssigt, stiger den enkeltes mentale helbred. 

Jens Krogh genkender skiftet når han vender tilbage til storbyen. "Jeg tænker på da jeg kom hjem til Århus efter Skanderborg festival. Jeg lagde mærke til at ingen kiggede mig i øjnene eller hilste som jeg ellers havde følelsen af at man gjorde på festivalen." fortæller han. 

Byens fysiske rammer 

Data fra Realdanias rapport peger på at udfordringen ikke kun handler om kultur, men også byens fysiske rammer. Altså at disse rammer har en effekt på hvor meget beboere i etageejendomme omgås med deres naboer.

Blandt personer med et godt eller meget godt gårdmiljø svarer 48,7% at de deltager i naborelateret aktiviteter, mens det kun gælder 30% af dem der bor i ejendomme med dårlige gårdrum. 

Rapporten konkluderer at selvom et godt gårdmiljø ikke direkte skaber nære naborelationer, er det alligevel med til at øge sandsynligheden. En investering i disse mødesteder, kan derfor blive et værktøj til at styrke trivsel i de større byer. 

Vi skal genopdage værdien af naboskab 

Statistikken fra Realdania viser at anonymiteten i storbyen har sin pris. Ifølge rapporten og andre forskere, kan de små daglige relationer være en del af løsningen. Et hej over hækken eller en kort snak i opgangen kan for nogen virke ubetydelige, men i det store billede, er det det der gør os trygge og giver også følelsen af at høre til.