Ung mands skæbne afgjort i Odense: Slipper for udvisning

Denne artikel er oprindeligt udgivet d.11/11 2024 på Mediajungle.

Der hersker en højtidelig ro i den lille retssal i Odense. Ved siden af en blazerklædt advokat sidder den 24-årige tiltalte.

En nat i april på Odenses kendte narko-gade parkerede en 24-årig mand sin bil i jagt på pizza. Klokken var 2.10 d.20. april 2024, da hvad politiet anså en overdragelse af euforiserende stoffer fandt sted på Sankt Annæ plads i Odense. Tiltalte nægter sig skyldig i hvad vil blive bekendt som sagens ”forhold 1”.

Tiltalte, en ung fyr iklædt et grønt joggingsæt, kigger forundret på de mange ankomne i det kongeblå retslokale. Han står overfor et væld af anklager: Besiddelse og salg af euforiserende stoffer og peberspray, samt narkokørsel. De fleste erkender han, og retten skal derfor primært tage stilling til én ting.

For i luften hænger et skæbnesvangert spørgsmål. Allerede tildelt én advarsel om udvisning står den unge mand måske til at blive sendt til et land, han aldrig har besøgt. De somaliske aner er langt fra hans danske virkelighed i Voldsmose på Fyn, hvor både familie og venner hører til. 

Det er tiltaltes ord mod politiet. I to forskellige udlægninger forklares begivenhederne, der kan komme til at ændre tiltaltes liv dramatisk.

Under anholdelsen beslaglagde politiet to telefoner, 3500 kroner kontant og 80 euro. Dette udgør hovedparten af anklagerens bevisbyrde. I hvad ligner en søforklaring beskriver tiltalte, hvordan pengene stammer fra at have skrottet sin Ford Fiesta et par dage forinden. Men det er ikke alle, der køber den forklaring.

”Det var tydeligt, at han skulle købe,” siger politimanden til stede ved anholdelsen den nat på Sankt Annæ plads i foråret. Men han husker ikke, hvem der overdrog stofferne til hvem. Faktisk virker hele politimandens hukommelse om aftenens forløb, hullet. Det andet vidne dukker ikke op, og anklagen står udelukkende på politimandens usikre gengivelser. En pointe, forsvaret hæfter sig ved.

Anklageren gennemgår monotont udlændingeloven. Han slynger paragraffer af sig som slanger, der bugter sig på retslokalets bonede trægulv. Den tiltalte stirrer tomt for sig. Han forestiller sig måske slangerne kvæle hans fremtid i Danmark.

Anklageren mener, at beviserne er overvældende, og at det ”klokkeklart indikerer salg af narko”. Han fremhæver den plettede straffeattest og tiltaltes ”manglende engagement i det danske samfund”. Anklageren kræver, at han udvises.

Under udlægningen af sit liv, og afgørelsen om sin fremtid sidder tiltalte nu roligt og lytter. ”Nu hvor jeg er kommet lidt op i alderen, prøver jeg at rette op på tingene”, fortæller han håbefuldt til retslokalet. Et ellers altoverskyggende misbrug til de smertestillende tremadol-piller er et overstået kapitel, siger han. Han planlægger at tage et vagtkursus og komme på rette kurs.

En udvisning ville være ”katastrofalt og livsødelæggende”, begrunder forsvareren. Han baner en flugtvej for den unge tiltalte, da han som endegyldigt punktum i sin forsvarstale stiller spørgsmålet:

”Var tiltalte blot det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, med en forkert hudfarve?”

Dommen falder på 40 dages ubetinget fængsel og en bøde på 1500 kr. Den 24-årige tiltalte kigger sig over skulderen og sender et lettet grin til sin ven.