Unge er mest bekymrede for klimaet – men løsningen er ikke færre nyheder

Når 18-årige Nora Ølum scroller gennem sin telefon, dukker der næsten altid en klimanyhed op. En ny oversvømmelse. En varmerekord. En tsunami.

“Det gør mig bange, når temperaturen ikke passer til årstiden. Og det gør mig bange, når mennesker mister deres hjem, fordi vejrforholdene bliver for voldsomme.” 

Hun er langt fra alene. En rapport fra maj i år udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen viser, at 77% af unge mellem 18-29 år er bekymrede for klimaet i høj eller nogen grad – flere, end i nogen anden aldersgruppe. 

Tallene understøtter en tendens, både psykologer og unge selv peger på; klimakrisen påvirker ikke kun vejret. Den påvirker også unges mentale helbred.

Hvad er problemet? 

Rapporten taler sit eget tydelige sprog: de fleste bekymringer ligger hos ungdommen. Mens kun 51% af personer over 70 år udtrykker samme bekymring, topper unge statistikkerne.

Ifølge 18-årige Nora skyldes det, at unge konstant bliver eksponeret for nyheder på diverse sociale medier. 

“På TikTok er der videoer med oversvømmelser, og jord, der er så tør, at der er revner i den. Det gør, at jeg føler mig meget magtesløs, fordi der ikke er noget, jeg kan gøre ved det. Som ung føler jeg en byrde og et kæmpe ansvar. Det er jo min fremtid, det handler om.” 

Rapporten viser, at Nora ikke er alene om sine bekymringer for fremtiden. 

Der står i rapporten, at det kan være en af årsagerne til, at det netop er den yngre befolkningsgruppe, der er plaget af bekymringer og frygt for klimaforandringerne.

Ifølge praktiserende psykolog Grethe Thomsen, som arbejder med metakognitiv terapi, ligger løsningen hos de unge selv.

“Alle bliver eksponeret på internettet. Problemet er, hvor lang tid der bliver brugt på bekymringerne. Jeg erfarer, at der hos den unge målgruppe bliver brugt længere tid på at snakke om det svære, og på at dyrke det.” 

Sociale medier skubber til bekymringerne – men løsningen er ikke at lukke øjnene 

Selvom det vrimler med bekymrende nyheder på de sociale medier, mener psykolog Grethe Thomsen ikke, at løsningen er, at unge bliver mindre eksponerede.

“Vi bliver nødt til at ændre kulturen om at dvæle ved ting, der bekymrer os. Tanker og bekymringer løser ikke noget. Og unge mennesker bliver nødt til at lære, at de ikke bliver dårligere mennesker af ikke at bekymre sig om klimaet konstant.” 

Hun forklarer, at overdreven bekymring ikke løser problemerne — tværtimod kan den fastholde unge i passiv uro og følelsen af, at alt er ude af kontrol.

18-årige Nora kan spejle sig i tankegangen. 

“Når jeg snakker med mine venner, der også er bekymrede, bliver det svært, fordi det hober sig op. Og klimaforandringerne findes jo. Så jeg vil gerne øve mig i at finde en indre ro omkring det.” 

“Jeg vil æde tankerne før de æder mig” 

Nora slutter af med at pointere, at det i høj grad er hjælpeløsheden, der skaber frygt. Men at hun godt ved, at der ikke kommer noget positivt ud af at bekymre sig. 

“Det er ude af mine hænder, selvom det er virkelig frustrerende. Men jeg vil gerne øve mig i at give tankemylderet mindre opmærksomhed.” 

Grethe Thomsens konkluderer med pointen, at unge ikke skal have færre klimanyheder — de skal have bedre mentale redskaber.