Unge fædre under pres: En ny rolle reducerer trivslen

De er med på legepladsen, henter i vuggestuen og står i køkkenet. Men samtidig med at den nye generation af fædre tager mere ansvar derhjemme, stiger deres stressniveau. For mange mænd bliver det en svær balancegang mellem at være den nærværende far og den hårdtarbejdende medarbejder.

Unge fædre mistrives på arbejdsmarkedet 

Ifølge en ny rapport fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har forældreskabet en mere stressende effekt på mænd, end det har for kvinder. 

I takt med en udvikling i opfattelsen af familiestrukturer forventes mænd i højere grad at løfte mere af omsorgsarbejdet i hjemmet, end det har været tidligere. Mænd har gennem tiden været mindre vant til at regulere deres arbejde, når hjemmelivet i stigende grad kræver deres opmærksomhed end mødre. 

Nu deltager mænd mere i husligt arbejde og børneomsorg, og dét kan spille en væsentlig rolle i den stigende stress blandt fædre. Det er en tendens som Kenneth Reinicke, som er mandeforsker på RUC, kan genkende. 

“Fædre forventes i højere grad at deltage i det huslige arbejde og mere omsorg, hvilket kan medvirke til den stigende stress,” fortæller Kenneth Reinicke. 

Nogle arbejdspladsers forventninger til mænd har dog ikke ændret sig i takt med omstillingen af faderrollen. 

“De unge fædre kan arbejde nogle steder, der ikke har tilpasset sine forventninger til det mandlige arbejde og stadig har nogle mere traditionelle opfattelser om, hvad mænd bør, skal og gør,” uddyber Kenneth Reinicke. 

En ny måde at mistrives 

I takt med de nye forventninger til faderrollen er den mistrivsel, som man ser blandt fædrene, ifølge Steen Baagøe Nielsen, som er lektor for RUC og har en ph.d. i kønsstudier, et tegn på nye udfordringer. 

“Det er en ny form for mistrivsel og udfordring for fædrene i dag, da det er et nyt ideal, at fædrene skal tage del på lige fod med mødrene, hvad angår hjemmet og børn.” fortæller Steen Baagøe Nielsen. 

Traditionelt set har blikket været rettet mod mødre og deres trivsel i forhold til at blive forælder og arbejdslivet i den forlængelse. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation valgt at lave en undersøgelse, hvor der er fokus på fædrenes trivsel på arbejdsmarkedet efter at være blevet far. 

“Helt generelt er trivselsspørgsmålet noget, som optager os som fagbevægelse, og det er fordi, at vi generelt kan se, at der er sket en stigning i mistrivslen og særligt hos de unge forældre,” fortæller Kasper Dlugatch Stisen, som er konsulent for Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

Ifølge Steen Baagøe Nielsen har den klassiske måde at være far på førhen været, at man er gået hurtigt tilbage på arbejde og gået op i tid efter sit første barn. Der har man suppleret ved at påtage sig forsørger rollen i hjemmet ved at tjene mere og på den måde håndteret den usikkerhed, som det for mænd har medfulgt at blive far. 

Det fleksible liv 

For Troels Nedergaard Bleicken på 28 år, som arbejder ved Mjølner i Århus, har muligheden for et fleksibelt arbejdsliv betydet meget, da han for to år siden blev far til en lille pige. 

Efter hans datter kom til verdenen, er han gået fra fuldtid til 32 timer om ugen. Hans arbejdsplads giver ham mulighed for selv at tilrettelægge hans dage i en vis grad. Det giver bedre plads i hverdagen til de pligter, som følger med forældreskabet. 

“Vi har den ekstra tid til at ordne de huslige ting, så når vi henter, har vi fuld tid til hende. Så skal hun ikke sidde og passe sig selv, mens vi laver mad eller gør rent. Det giver en meget bedre opdeling af tiden,” fortæller Troels Nedergaard Bleicken. 

Den fleksible arbejdsdag kan ifølge Steen Baagøe Nielsen være et redskab til at skabe en bedre trivsel blandt fædrene. 

“Generation Z tænker i højere grad, at de gerne vil skrue ned, når de har små børn og være sammen med dem. Så kan de skrue op, når børnene er store,” tilføjer Karen Christina Spuur, som har forsket i ledelse af unge og nu er selvstændig ledelseskonsulent. 

Det er også den økonomiske sikkerhed, som Troels Nedergaard Bleicken har gennem sit arbejde, som giver ham en ro. Hans job, som ingeniør hos Mjølner, er lønnet i sådan en grad, at familien sagtens kan få det til at fungere økonomisk. 

“Man kan sørge for, at den økonomiske dækning er god. Der er mange ting man kan gøre i forhold til fleksible ordninger, så folk er hjemme nogle dage og kan strække deres orlov på forskellige måder,” peger Steen Baagøe Nielsen på som løsning. 

Selvom det ifølge Troels Nedergaard Bleicken godt kunne fungere, hvis han skulle arbejde fuldtid, vil det dog ikke være uden konsekvenser. 

“Det ville gøre man havde den her time mindre om dagen, så der er jo nogle ting man ville stresse mere over,” afslutter Troels Nedergaard Bleicken. 

En kulturændring 

I 2022 blev der indført nye barselsregler, så nu er der øremærket 11 ugers barsel til hver forælder. Det er et politisk initiativ, som skal give en kulturændring. Ifølge Jens Joel, som er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, ses der allerede ændringer i kulturen. 

“Jeg mener, at alt tyder på, at vi har fået sat en kulturændring i gang, både hos arbejdsgiverne, men først og fremmest hos fædrene. Og når det ligesom sætter sig, så tror jeg også, at arbejdsgiverne vil følge med, fordi så vil de opleve, at det er der flere og flere fædre, der gør. Og så bliver det ligesom en naturlig ting,” fortæller Jens Joel. 

Karen Christina Spuur peger på, at en dialog om forskellighederne mellem generationerne kan være en løsning, så der på den måde kan gøres op med nogle af de indlejrede stereotype forestillinger om faderrollen på barsel. 

“De fleste vil gerne tage barsel, så de har mulighed for at være sammen med deres børn, men føler sig mødt af en forestilling på arbejdspladsen om, at de burde gøre noget andet end det, som de faktisk vil,” fortæller Karen Christina Spuur. 

Der er behov for strukturelle ændringer for at mindske mistrivslen blandt unge fædre påpeger Steen Baagøe Nielsen. 

“Man kan gøre noget i forhold til at lave fædregrupper, understøtte arbejdsgivere i at lave barselsfonde, overenskomster eller forskellige økonomiske understøttelser. En del mænd går stadigvæk ned i løn, når de går på barsel, så man kan ændre strukturelt i forhold til arbejdsmarkedets indretning og arbejdsgiverne,” uddyber Steen Baagøe Nielsen som en løsning på problematikken. 

Jens Joel mener dog, at den øremærkede barselslov skal nå at blive ordentligt implementeret før, at der kan foretages flere politiske tiltag. 

“Jeg tror det vigtigste greb i den her sammenhæng er øremærkningen. Jeg tror, det er klogt at vente en smule, inden man skubber mere politisk. Øremærkningen skal nå at blive ordentligt implementeret på arbejdsmarkedet. Vi forsøger at ændre strukturen for at skubbe til kulturen for at gøre det mere socialt acceptabelt,” afslutter Jens Joel.