Unge mænd hopper på elcykel-trend, men de dropper hjelmen
Danskerne elsker deres elcykler, og antallet af elcyklister på vejene er steget eksplosivt i de seneste år. De unge er også med på trenden, men mange af de unge mænd fravælger cykelhjelmen. Det kan få store konsekvenser, hvis uheldet er ude.
”Det er godt, at det var hjelmen, der flækkede, og ikke cyklistens hoved”, siger Jonas Ipsen, som er forsker på Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.
Han står med resterne af en hvid cykelhjelm, som han har fisket op af en papkasse med andre hjelme, der er blevet kasseret, efter ejerne var styrtet på cykel.
Det eneste, der er tilbage af den hvide hjelm, er et stykke skal med et logo i pink og tre fartstriber – og så nogle flækkede dele af det stødabsorberende skum, der findes under den hårde, blanke skal på en cykelhjelm. De hænger stadigvæk fast i den grå rem, man spænder under hagen.
Jonas Ipsen og Ulykkes Analyse Grupper holder til i et gammelt rødt hus, som engang hospitalets kapel. Her registrerer de data fra mange forskellige slags ulykker på Fyn. Det er alt fra ulykker i trafikken, arbejdsulykker, vold og ulykker i fritiden. Formålet med deres arbejde er at forstå, hvor ulykker sker, hvem der er involveret og hvorfor, de sker. Og så deler de deres viden med både borgerne og myndigheder, for eksempel kommunerne, sådan at man kan være med til forebygge ulykker i fremtiden.
I september i år offentliggjorde de nogle tal, som handlede om elcyklister, som er blevet et almindeligt syn i trafikken over hele Danmark.
Farvel til fordommene om elcyklister
En ældre kvinde, der pludseligt accelererede på vej op ad en bakke og gav medcyklisterne baghjul. Det har været det billedet på den typiske elcyklist i årevis.
Men i dag bruger danskerne elcykler på tværs af køn, alder og hvor de bor. Så hvis du er hoppet på en elcykel inden for de seneste år, så er du langt fra alene.
Danskernes kærlighed til elcykler er nærmest eksploderet. I 2011 var der ingen elcykler på det danske marked. I 2023 var næsten hver fjerde cykel, som danskerne købte, en elcykel. Og ifølge Vejdirektoratet ser det ud til, at vi skal vænne os til at se lige så mange elcykler i trafikken som almindelige cykler i løbet af de næste år.
Der er stadigvæk flere ældre end yngre elcyklister, forklarer Vejdirektoratet i en rapport fra 2023.
Men udviklingen går i retning af, at flere unge vælger at sætte strøm til deres cykler, fordi de oplever elcyklen som en nem måde at transportere sig på. Man kan køre hurtigt, uden at man skal have et kørekort eller en forsikring.
En dansk succeshistorie om cykelhjelme – men mest for kvinder og børn
Cyklisterne på de danske veje og cykelstier har generelt taget cykelhjelmene til sig som måske ikke særligt smart men ret nyttigt tilbehør i hverdagens outfits. Chefkonsulent Pernille Ehlers kalder det for en dansk succeshistorie.
Rådet for Sikker Trafik har registreret danskernes brug af cykelhjelme siden 2004, og det kun gået én vej for brugen af cykelhjelme, og det er opad.
Seks procent spændte cykelhjelmen, før de cyklede ud i trafikken i 2004. Tyve år senere er tallet hele 51 procent i gennemsnit. For elcyklister er tallet helt oppe på 61 procent. De helt suveræne topscorere er skolebørn op til 10 år, hvor over halvfems procent bruger cykelhjelm. Det skriver rådet i Rapporten Brug af cykelhjelm 2024
Cykelhjelmen ødelægger frisuren
Når børn bliver teenagere, går det dog dramatisk ned ad bakke med brugen af cykelhjelm. Det gælder især for de unge mænd. De 16-25-årige mænd ligger på sidstepladsen i hjelmbrug: kun tre ud af 10 får taget hjelmen på. Og mænd ligger hele livet igennem lavere i statistikken end kvinder.
Pernille Ehlers har været med til at undersøge hvad der står i vejen for de cyklister, som ikke bruger cykelhjelm, og det billede, der tegner sig for de mandlige cyklister, vil måske overraske på nogle punkter.
”Mænd er også forfængelige,” fortæller hun. ”De er trætte af at skulle sætte frisuren igen, når de kommer frem. Det er bare ikke rigtig mandigt”. Rådets undersøgelser peger også i retning af, at nogle af de miljøer, som mænd kommer i, ser negativt på det at tænke på sin sikkerhed”.
Flere og flere havner i ulykker på elcykel
Selv om danskerne er vilde med elcykler, er det desværre ikke kun ren lykke i trafikken. Det har de tal på i Ulykkes Analyse Gruppen, hvor Jonas Ipsen arbejder.
Elcyklister fylder mere og mere i ulykkesstatistikkerne. Jonas Ipsen forklarer, at man ikke kan sige helt præcist, om det simpelthen bare er mere farligt at køre på elcykel end på almindelig cykel. Eller om stigningen i skader passer til antallet af elcykler i trafikken. Han hælder mest til det sidste, da antallet af solgte elcykler blev fordoblet i fra 2019 til 2023.
Forskerne i Odense finder den samme tendens som Rådet for Sikker Trafik: elcyklisterne er bedre til at bruge cykelhjelm end de almindelige cyklister. Og det betyder faktisk, at de ikke kommer mere til skade end de almindelige cyklister, selv om de oftere må en tur i asfalten.
”Cykelhjelme virker,” slår Jonas Ipsen fast. Han nævner en stor norsk rapport fra sidste år, som har samlet resultaterne fra mange forskellige undersøgelser af cykelhjelmes effekt. Resultaterne er klare. Cykelhjelme halverer risikoen for hovedskader eller død.
Fysikkens love gælder også i trafikken
Forklaringen på resultaterne fra Ulykkes Analyse Gruppen og fra den norske rapport finder vi i fysikkens verden. Det er ikke kun færdselsloven, der gælder, når du kører på din elcykel i trafikken. Det gør fysikkens love også.
Cykelhjelmene i papkassen på Odense Universitetshospital har tilhørt cyklister, som kom på skadestuen efter et cykelstyrt, men som slap for at blive indlagt takket være hjelmen. De kan ikke bruges i trafikken mere, men forskerne bruger dem nu at vise, hvordan en cykelhjelm virker. Det er en af teorierne fra fysiklokalet i skolen, der er i aktion i trafikken på cykelstier og veje.
”Hjelmen har absorberet den kraft, der ramte den, da cyklisten styrtede og ramte jorden med cykelhjelmen først”, forklarer han. ””Den har gjort det, den skulle”.
Det handler om kinetisk energi – eller bevægelsesenergi på almindeligt dansk. Og når du kører afsted på din elcykel, beregner man din bevægelsesenergi ved hjælp af to ting: den samlede vægt af dig og din cykel (m for ”masse”), og den fart, du kører med (v) (for velocity).
Det meste af tiden kan du heldigvis være ligeglad med din bevægelsesenergi. Men den bliver interessant for dig, hvis du bliver indblandet i en ulykke, fordi den bestemmer, hvor hårdt du slår dig, når du rammer jorden.
Den vigtigste faktor er din hastighed. Du kører derudaf på cykelstien på din elcykel. I vejer samlet 100 kg. Og fordi der er god plads og ingen modvind, sætter du farten op fra 25 km/ til 30 km/t. Det betyder, at du får 44 % mere energi med dig i et styrt — selv om du selv oplever, at du kun kører en lille smule hurtigere.
Selv om farten betyder mest, så betyder dit valg af cykel stadigvæk lidt. Der er ca. 15 kg forskel på din racercykel og din elcykel. Hvis du kører med 30 km/t på din elcykel og styrter, så rammer du jorden med en sjettedel mere kraft, end hvis du havde valgt din racercykel den dag.
Hvad sker der for dit hoved?
Ja, hvad sker der egentlig for hovedet, når det rammer asfalten og skal absorbere den energi, du lander med? Det kræver nogle svar fra læger, der behandler cyklister, som har slået hovedet.
Christina Rosenlund er cheflæge på Neurokirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun ser både de lettere og de sværere hovedskader.
En af de mest almindelige hovedskader i cykeluheld er hjernerystelser. ”Man kan ikke se en hjernerystelse på en scanning, men det betyder ikke, at det er ufarligt. Man kan få det rigtig dårligt med fx hovedpine, kvalme og lysfølsomhed,” forklarer hun.
Hvis du får et kraftigere slag på hovedet, kan nogle af de små blodkar i hjernen blive revet over, og det kan føre til en blodansamling. ”Man kan sige, at hjernen får en form for blåt mærke,” tilføjer hun. Hvor alvorligt det er, afhænger blandt andet af, om blødningen kan stoppes igen, og hvor meget hjernen hæver inde i kraniet. Slaget påvirker også de milliarder af forbindelser, der er imellem hjernens centre.
Cykelhjelmen skal på hver gang, siger Christina Rosenlund: ”Man skal ikke tro, at det er lige meget at få en hjernerystelse. Man kan få langvarige eller endda livsvarige skader, også selv om uheldet ikke var særligt dramatisk. Det kan for eksempel være problemer med koncentration og hukommelse. Det kan andre ikke nødvendigvis se på en, og så får man måske ikke den forståelse, man har brug for”.
Overlæge Henrik Schytz har samme holdning til cykelhjelme. Han arbejder på Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet og har været med til at forske i kronisk hovedpine efter hjernerystelser. Omkring tredive procent af dem, der har fået en hjernerystelse, har stadigvæk hovedpine tre måneder efter skaden. Og de fleste har enten moderat eller svær hovedpine.
Vennerne overhaler
Henrik Schytz fortæller også, at unge mennesker kan være mere sårbare over kronisk hovedpine efter en hjernerystelse, fordi deres hjerner er så velfungerende. Det betyder, at deres hjerner er bedre til at registrere smerter og desværre også til lave en negativ programmering i forhold til smerter og følsomhed over for lyd og lys.
Den unge hjerne er følsom. Det er det unge liv også. Når man er ung, er man i fuld gang med at udvikle sig på alle fronter: uddannelse, arbejde, venner og kærester.
Stine Harbech er unge- og udviklingschef i Hjerneskadeforeningen og øverste tovholder for foreningens tilbud til unge, som hedder Unge Hjerner. Tilbuddet støtter unge, der har fået en hjerneskade. Hun har talt med mange unge mennesker, som har oplevet store forandringer i livet enten for en tid eller for resten af livet.
”Det kan betyde rigtig meget at man ikke kan være med, selv om det bare er et års tid. Vennernes liv buldrer afsted for fuld kraft, og så bliver man overhalet. Det kan betyde, at man ender med at blive isoleret”. Og isolationen kan blive til en ond spiral med triste tanker og angst.
Skal vi sælge elcyklen igen?
Risiko for hovedskader, kronisk hovedpine, et liv alene hjemme, mens vennerne fester og får kærester. Betyder det så, at det er en dårlig ide at køre på elcykel?
Det synes Jonas Ipsen fra Ulykkes Analyse Gruppen i Odense bestemt ikke.
”Elcyklen er et godt alternativ til en almindelig cykel, hvis man gerne vil have lidt hjælp eller til at tage bussen eller bilen. Man får jo noget motion” siger han. ”Og når man tager hænderne op af lommen, så kan der jo ske noget. Man skal bare huske at tage en cykelhjelm på!”
