Unge mennesker prepper næsten ikke — er det en katastrofe?

Med spartlen i hånden

I Blommenslyst, lidt udenfor Odense, står 23-årige Tóki Skoralíð med spartlen i hånden. Nidkært glider den ned over gipsvæggen, der snart skal blive til endevæggen i et køkken-alrum. Han er dybt fokuseret på sit arbejde, og der er kun få øjeblikke, hvor han har tid til at se sig over skulderen og svare på spørgsmål. 

”Jeg tænker som regel ikke længere frem end én dag”, fortæller han.

 ”Og russerne, ja, de kommer nok ikke i morgen”, griner han, placerer spartlen i spartelmassen, vender den og spartler videre. 

Og Tóki er langt fra den eneste unge dansker, der ikke tænker i katastrofer.

Ifølge Rasmus Dahlberg, der er katestrofeforsker og historiker, er det ikke nødvendigvis katastrofalt, at mange unge danskere ikke har preppet:

”Det vigtigste for de unge er ikke nødvendigvis de tre dages forsyninger. Det er at give dem mentale strategier til at håndtere trusler og usikkerhed. Det er vigtigere end dåsemad.”

De unge sakker bagud

Trygfondens Tryghedsmåling 2025 viser, at kun hver femte unge har en batteridrevet FM-radio, og blot 16 procent har mad og drikke nok til tre døgn. Det skyldes især, at unge aldrig har oplevet alvorlige sikkerhedskriser, forklarer Dahlberg:

”Hvis man er under 30, er man vokset op i dyb fred.”

At myndighederne har svært ved at få unge til at preppe, undrer ikke Dahlberg:

”Jeg forstår godt, hvis Styrelsen for Samfundssikkerhed ikke bliver ved med at bruge millioner på at ramme unge. Det er op ad bakke, og det er måske at smide gode penge efter dårlige.”  Han mener, at unges manglende kriseberedskab ikke skyldes dovenskab, men derimod unges natur: 

”Det er naturligt, at unge ikke tænker over kriser – de er lige begyndt på livet.”

Ikke så stort et problem, som man skulle tro

I Danmark er fokus stadig på fysiske forsyninger – men måske burde vi tænke mere i mentale strategier. Netop derfor peger Dahlberg på Sverige som forbillede: 

”De har en myndighed for psykologisk forsvar, der styrker befolkningens mentale robusthed. Det tror jeg faktisk er vigtigere end dåsemad.”

Hvis en krise rammer, mener han dog, at unge vil klare sig: ”Den aldersgruppe kan nok klare tre døgn. Med toastbrød og skæreost kommer de langt.” 

De fleste vil alligevel søge hjem til forældrene, vurderer han, og fortsætter: ”Derfor er det faktisk vigtigere, at forældrene er forberedte.”

Prepping kommer til Blommenslyst … måske

”Måske holder jeg avis en dag,” siger Tóki og smiler. ”Men ikke endnu. Jeg er glad for TikTok.” 

Han lægger spartlen og tilføjer: 

”Jeg kan godt blive nervøs over verdenssituationen. Vi unge kunne nok godt bruge en plan for, hvordan man overskuer det hele.”

Men en national plan for mentalt kriseberedskab findes endnu ikke, selvom Tóki og Rasmus efterspørger det. Indtil da må de unge – som Tóki – håbe på, at Danmark henter inspiration hos naboerne mod nord.