Unge piger bliver tabt i teenageårene: Forskning peger på sammenhæng mellem livskvalitet og motionsvaner

15-årige Frederikke Stefanek går i 8. klasse på Tranbjergskolen i det sydlige Aarhus. Tre gange om ugen pakker hun håndboldskoene og cykler mod den lokale håndboldklub. Frederikke har bemærket, at snakken om karakterer og gymnasieuddannelse fylder mere i klasselokalet, og hun kan selv mærke, hvordan snakken presser.

“Hvis jeg har lektier for, vil jeg i hvert fald droppe træningen, for at lave dem færdige, for det er karakteren, der betyder mest.” 

Det bedst mulige liv 

I aldersgruppen af danske børn mellem 7 og 15 år er det de unge teenagepiger, der er mindst glade for dem, de er. Blot fem procent af 13-15-årige piger lever det bedst mulige liv. Det kommer til udtryk i rapporten Danskernes Motions- og Sportsvaner af Idrættens Analyseinstitut. Her ser man en markant nedgang i livstilfredsheden blandt piger ved optrækket til folkeskolens udskoling.

Danske piger i niende klasse prioriterer skolen højt. Uddannelsesambitioner og karaktergennemsnittet bliver pludselig toneangivende, og det får flere piger til at droppe idrætten. Det kan føre til særlige konsekvenser for livskvaliteten.

Forskningen peger nemlig på en tydelig sammenhæng mellem livskvalitet og motionsvaner. Det tegner et foruroligende billede for de unge teenagepiger.

Teenagepigerne bliver tabt 

“Der er en sammenhæng mellem dem, der oplever at trives godt, og dem der dyrker idræt i deres hverdag,” siger Stephanie Hougaard, Ungekonsulent for Danmarks Idrætsforbund (DIF), og peger på den sociale betydning i idrættens fællesskaber.

I DIF oplever man, at unges fastholdelse i idrætten afhænger af, om trænere og ledere møder dem med interesse i velvære og personlig udvikling.

“Vi er meget bevidste om, at vi taber især unge piger, når de rammer teenageårene,” siger Stephanie Hougaard.

Idrættens Analyseinstitut peger i rapporten Danskernes Sports- og Motionsvaner (2024) på den samme udvikling. Af piger i alderen 7-9 år svarer 23 procent, at de lever det bedst mulige liv – det falder til fem procent i alderen 13-15 år. En af årsagerne til dette fald, er et usundt forhold til præstation.

Anstrengende forhold til præstation 

Stephanie Hougaard ser frafaldet i idrætten som en konsekvens af perfekthedskulturen. Når piger oplever et krav til at præstere 100 procent, i klasselokalet og på fodboldbanen, bliver fodboldstøvlerne ofte lagt på hylden.

Den vurdering deler Maja Vain Gilbert, psykolog og leder af UngTerapi, som peger på unges forhold til præstation, som én af årsagerne til, at trivslen vakler blandt unge teenagepiger.

“Børn og unge vokser ofte op med et meget anstrengt forhold til præstation, som det eneste parameter for, om de er gode nok mennesker”

Maja Vain Gilbert fremhæver to former for præstationsadfærd: Den perfektionistiske, der er præget af at yde en ekstra indsats, og den opgivende, karakteriseret af afmagt og beslutningen om at give op på forhånd.

Hun slår fast, at ansvaret i idrætten ligger hos foreningerne og trænerne. Det er op til dem at skabe en klar balancering mellem sport og udvikling, som inkluderer fællesskab og hygge.

Når Frederikke binder snørebåndene inden håndboldtræning, studser hun over, hvad hun skal lave efter folkeskolen.

“Jeg synes, det er tarveligt, at der er et stort pres for at komme ind på en gymnasieuddannelse.”