Unge vælger frihed fremfor foreningsliv

Snørrebåndet på træningsskoene strammes, og musikken skrues op, inden opvarmningen starter, og bassen pumper når den 22-årige Mathias Nørskov Nielsen og 24-årige William Hellmann en onsdag aften mødes for at træne. 

De har valgt foreningslivet fra og træner nu i fitness samt organiserer selv padle og andre aktiviteter. Der er ingen træner, instruktør eller specifik træningstid, blot de to unge mænd, som selv har valgt tid og sted for deres træning.

“Jeg har selv spillet fodbold på eliteplan igennem min ungdom, derfor er det rart at have friheden til selv at kunne styre min træning,” siger Mathias. 

Selvorganiseret motion dominerer

Ifølge Idrættens Analyseinstitut (Idan) og rapporten Danskernes motions- og sportsvaner 2024, motionerer hele 81 procent af voksne danskere på egen hånd, hvilket gør selvorganiseret motion til den klart mest udbredte, måde at dyrke fysisk aktivitet på.

Det er et niveau, der ligger væsentligt højere end deltagelsen i både foreningsidræt (41 procent) og motion i kommercielle centre (24 procent). 

Tendensen er ikke ny, men de seneste år har styrket den markant. For mange voksne handler motion i dag om fleksibilitet. Man vil selv bestemme tid, sted og intensitet, og det passer ikke altid ind i rammerne for en forening eller et hold.

Det gælder særligt de yngre voksne, hvor tendensen er tydeligst. Ifølge Idan er det netop 20 til 39-årige, der i størst omfang vælger selvorganiserede aktiviteter. “Efter at have gået meget til gymnastik, håndbold og fodbold, synes jeg, at det er rart, at jeg kan lægge min egen plan og træne det, lige præcis min krop har behov for,” siger William. 

 Fællesskab uden forening

Bølgerne og pulsen går højt, når der spilles padle, og lyden af bolden, som rammes af battet, runger højt i hallen. William og Mathias spiller ofte padle, fodboldgolf og meget andet for at være sammen med vennerne og være aktive imens, måske en rolle som foreningerne havde før? 

De to unge mænd foretrækker at styrketræne i fitness, men spiller også padle, som de fortæller kan noget af det samme som foreningssport. 

“Du kommer jo stadig ud, og du sidder lige og snakker med vennerne inden og efter kamp, ligesom i et omklædningsrum til fodbold,” siger Mathias. 

Coronakrisen som vendepunkt

Udviklingen tog især fart under Coronanedlukningerne, hvor danskerne blev tvunget ud i naturen, ud på vejene og ind i hjemmet for at finde nye måder at holde sig aktive. 

Idan peger på, at 2020 skabte et varigt skift i folks motionsvaner en slags ”tidsåndseffekt”, som stadig kan spores i dag. I alle aldersgrupper fastholdt voksne danskere efter pandemien en langt højere grad af selvorganiseret motion end tidligere målt. 

De mest populære motionsformer

De mest populære motionsformer i Danmark er typiske soloaktiviteter gå og vandreture, styrketræning og løb topper listerne i både Idans undersøgelser og i SDU’s store bevægelsesundersøgelse Danmark i Bevægelse, hvor 74 procent af danskerne angiver, at de dyrker fritidsmotion på egen hånd. 

Netop disse aktiviteter kræver hverken udstyr, medlemskab eller faste træningstidspunkter, og det gør dem attraktive i en travl hverdag.

 Foreningslivet står stadig stærkt

Det er dog ikke kun skidt nyt for foreningslivet, som blev hårdt ramt under coronakrisen. Foreningerne har en tilslutning på et stabilt niveau igen og har tilmed fået en lille stigning, så de nu ligger på niveau med inden Corona. De ligger nu på niveau med tilslutningen i 2011, som er det højeste vi har ligget siden da.