USA vil have Grønland - Men hvorfor?
Trump mener at eje Grønland er vigtig for deres sikkerhedspolitik, men ekspert i europæisk sikkerhedspolitik forstår ikke hvorfor. Særligt ikke når man kigger på Grønlands rolle historisk set.
Over hver anden dansker mener der er en reel fare for USA kan finde på at overtage Grønland med militære midler, siger en tryghedsmåling fra 2025. Men hvilken rolle har Grønland haft gennem tiden? Har de overhovedet haft en rolle? Og hvorfor vil Trump overtage dem?
Det vil jeg prøve belyse i denne artikel, hvor jeg har allieret mig med Jeppe Trautner, som blandt andet har forsket i europæisk sikkerhedspolitik. Han forstår ikke hvorfor Trump og USA så gerne vil overtage Grønland, specielt ikke når man kigger på deres rolle gennem tiden.
Forsvarsaftalerne
Efter Danmark blev besat af Tyskland i 1940 under Anden Verdenskrig, havde USA i de efterfølgende år bygget flere baser på Grønland, hvor der i 1941 blev underskrevet en forsvarsaftale mellem USA og Danmark.
USA prøvede ligeledes at købe Grønland i 1946, men Danmark sagde nej. Danske politikere blev dog bekymret. Derfor kom der i stedet en ny aftale.
I 1951 blev en ny forsvarsaftale lavet med USA, som stadig gælder den dag i dag. Den aftale blev lavet, for at sikre Danmark havde kontrol over hvad USA gik og lavet på Grønland. Aftalen indeholdte flere artikler, hvor de væsentligste var artikel II og V. De indeholdte, at Danmark skulle underettes om planer om nye faciliteter. De måtte samtidig ikke blive bygget udelukkende på ønske fra USA. Aftalen indeholdte også, at USA frit måtte bevæge sig på Grønland og i forsvarsområderne, herunder til lands, søs og i luften.
Den Kolde Krig
Efter Anden Verdenskrig og fra tidlig Kold Krig har der været en kamp om kontrol af havene omkring Arktis og Grønland. The GIUK gap, som står for området der er mellem Grønland, Island og Storbritanien, har været et af de store temaer. Det er fra USA og NATO's side vigtigt at kontrollere hvad, der sker i det område, da det er en måde for blandt andet Rusland at kunne sejle ud til det Nordatlantiske hav. De lagde derfor undervands systemer og mikrofoner ud i havene, for at kunne høre russiske ubåde.
Udover havene rundt om Grønland, havde landjorden på Grønland også en rolle under Den Kolde Krig
”Amerikanerne brugte Thulebasen til deres missilforsvars-radar og i perioder basens landingsbane til fly med atombomber. Dette fordi Nordgrønland ligger halvvejs mellem USA og Rusland.” Siger Jeppe Trautner, som blandt andet har forsket i europæisk sikkerhedspolitik.
Nutid
The GIUK gap er ikke et område, som kun Vesten har øjnene på. Det fik særligt Putins opmærksomhed og gav ham mulighed for også at holde øje med Vesten.
”Efter Putin kom til magten, har han, ligesom NATO under Den Kolde Krig, bygget sonar-systemer i farvandene øst for Grønland til at lytte og spore efter ubåde” siger Jeppe Trautner.
Snakken om Grønland har siden Donald Trump kom til magten i 2019 taget en drejning. Han har flere gange ydret sin interesse i at overtage Grønland. Han mener, det er yderst vigtigt for USA’s sikkerhedspolitik. Det er dog svært at forstå, hvorfor det er så nødvendigt for Trump og USA at overtage Grønland, mener Jeppe Trautner.
”Det militært set interessante er farvandene øst og syd for Grønland, og specielt under havet, og ikke selve Grønland, så derfor giver det ikke mening for mig, hvorfor Trump vil overtage Grønland”
Grønland har gennem tiden været en strategisk vigtig brik for USA og NATO at føre sikkerhedspolitik. Lige fra forsvarsaftalerne til overvågningen under Den Kolde Krig. Derfor er de amerikanske ambitioner om Grønland ikke uden grund, men der rejser sig spørgsmål, om hvor vidt det handler om sikkerhedspolitik, når de allerede kan bevæge sig frit rundt.
