Utryghed breder sig i Aalborg op til kommunalvalget: Er det følelser eller fakta?

Det er blevet mere utrygt at være aalborgenser. I hvert fald, hvis du spørger flere af de kommunalvalgs-aktuelle politikere i Aalborg Kommune. 

Logger man ind på de sociale medier og læser opslag fra byens politikere, vil du for tiden få en oplevelse af, at byen vrimler med hårdkogte kriminelle, der står på spring.

I virkeligheden er situationen en anden. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af straffelovsovertrædelser i Aalborg Kommune faldet med knap seks procent siden denne tid sidste år. 

Derudover er der blevet indført såkaldte ”Safe Zones” i Jomfru Ane Gade, mens den verserende bandekonflikt i byen også har vist sig kun at vedrøre et fåtal af byens bandemedlemmer, ifølge kommunens vicepolitiinspektør, Niels Kronborg.

Den oplevede tryghed

Kronborg peger på, at det især er bandekonflikten i Aalborg, der får folk til at føle sig utrygge. Alligevel ser han ingen grund til, at aalborgenserne skal frygte for deres egen sikkerhed.

“I min optik synes jeg ikke, der er nogen grund til, at almindelige borgere skal være utrygge, netop fordi de (bandekriminelle, red.) går efter hinanden og ikke efter den almindelige borger.”

Han mener, at en del af utrygheden skyldes den store omtale af bandekriminalitet.

“Det er i min optik klart, at jo mere vi taler om det, jo mere utryghed skaber det. Når man ser på, hvor mange hændelser (af bandekriminalitet, red.) vi har haft det sidste års tid, så er det jo relativt få.”

Kronborg peger på, at der er forskel på, hvor trygge borgerne er, og hvor trygge de føler sig.

“Der er forskel på en tryghed, der er reel, og den oplevede tryghed. I min optik kan man skrive så meget om det, at man skaber utryghed.”

En gratis omgang

Utryghed i valgkampen handler ikke kun om aalborgensernes oplevelser på gaden – det kan også være et strategisk valg i valgkampen.

Ifølge lektor og ph.d. i politisk retorik hos Københavns Universitet Kristine Marie Berg, er utryghed en effektiv mærkesag i valgkampe.

”At løfte utryghed frem som en mærkesag kan være en stærk følelsesappel, som giver politikerne mulighed for at vise, at de tager borgernes bekymringer alvorligt,” skriver hun i et skriftligt svar.

Man skal dog også være på vagt overfor politikerne, da utryghedsretorik er nem måde for dem at score billige point hos vælgerne:

”Når politikerne gør det på et tidspunkt, hvor antallet af straffelovsovertrædelser er faldende, er det jo på en måde lidt gratis. De behøver ikke gøre andet end at sige, at de tager det alvorligt og vil lytte og se nærmere på problemet.”

Et problem for få - men en frygt hos mange

For Maja Torp, byrådsmedlem for Venstre i Aalborg, er utryghed et legitimt valgtema – også selvom statistikkerne peger i en anden retning:

"Det kan godt være, at statistikkerne viser, at der kun er tale om enkeltstående tilfælde (af bendekriminalitet,  red. ), men tilfældene har jo været der, og de skaber en oplevet følelse af utryghed. Vi skal tage dem alvorligt."

For Maja Torp er det ikke en løsning at undgå emnet i valgkampen. Selvom bandekriminalitet kun berører et fåtal af aalborgenserne, mener hun ikke, at det vil hjælpe at tie emnet ihjel:

"Uanset hvad statistikkerne viser, er der en oplevet utryghed hos mange – og den skal vi ikke negligere"

Hos Moderaterne er bekymringen den samme, men med en anden begrundelse. Mohammad Rona, kommunalpolitiker i kommunen, peger på, at bandemiljøet er uforudsigeligt, og at situationen hurtigt kan ændre sig i kommunen:

"Bandemiljøet kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Hvem ved? Der kan pludselig komme en ny bande ind i byen."

Ifølge Rona handler debatten ikke kun om frygt, men også om forebyggelse. Han fremhæver, at selvom antallet af hændelser er lavt, er volden blevet mere brutal:

"Selvom antallet af hændelser er lavt, er volden blevet markant hårdere. Vi så jo for et par måneder siden macheteangrebet i midtbyen."

Hvad så nu, Aalborg?

Selvom kriminaliteten i Aalborg ifølge de nyeste tal er faldet, fastholder flere politikere, at den oplevede utryghed skal tages alvorligt. Ved kommunalvalget den 18. november vil det vise sig, om aalborgenserne lægger størst vægt på statistikkerne – eller på deres egen fornemmelse af tryghed i byen.