Vanekriminel undgår varetægtsfængsling
Rehabilitering fylder meget i det danske retssystem. Både under en afsoning, men også i rettens strafudmåling. Det viste sig at blive afgørende for en 55-årig mand, der, trods en lang række domme bag sig, undgik varetægtsfængsling efter en overbevisende forklaring om at være på vej mod et liv væk fra den kriminelle løbebane.
Kl. 09:30 står verden stille i retten på Frederiksberg, en solrig efterårsmorgen. Datoen viser den 19. september 2025, og det er blevet afgørelsens timer for en 55-årig mand, som i de seneste tre måneder har siddet varetægtsfængslet for en række indbrud, og for at udøve vold mod sin kone, efter et indbyrdes skænderi.
Dommer, anklager og forsvarer sidder klar ved hver sit bord og døren pludselig går op. Ind kommer en karseklippet mand med rød polo, og en betjent i hver arm, fra sit venterum i en af kælderens celler. Han er dækket af tatoveringer fra fingerspidserne og helt op til halsen.
Han kigger rundt i rummet, da han bliver sluppet af betjentene og anvist til pladsen ved siden af sin forsvarer. Han begynder straks at snakke til forsvareren og fortæller ham om, hvordan fængselslægen har givet ham kodimagnyler imod hans vilje.
«Det er squ blodfortyndende, det lort, og det må man squ ikke give en, som har haft kraniebrud, og det fik jeg jo tre steder dengang.»
Han afbrydes midt i sin sætning af en kvinde, som kommer ind ad døren. Det er hans støtteperson fra kommunen, som er kommet for at overvære sagen.
Sagens gang
Der bliver stille i retten, og sagen begynder. Tiltalte vises over til vidneskranken, og da anklageren har læst anklageskriftet op, spørger hun ham om, hvor meget han kan huske fra de givne datoer. Han fortæller, at han har PTSD, og at han derfor ikke husker mange af de ting, der skete. Han pådrog sig nemlig kraniebrud tre steder efter et overfald et år forinden og lider nu af PTSD og en mildere hjerneskade.
Han har en meget lang fortid som stofmisbruger og kriminel og har tilbragt det meste af sit voksne liv bag tremmer.
Han benægter de fleste af de forhold, han er tiltalt i. Herunder 3 forsøg på tyveri, og 3 egentlige tyverier, hvor han også er tiltalt for at stjæle en ladcykel hos en børnefamilie, en sort The Northface doufflebag og to danske pas hos en anden familie med en voksen, hjemmeboende søn og sidst 500 kroner og et smykke hos en enlig mor med to børn i skolealderen.
Den første til at afgive forklaring er tiltaltes kone. Hun er iklædt et par blomstrede Energetics sneakers, har håret i en løs knold og mange tydelige tatoveringer.
Hun sætter sig i stolen og gør i første sætning klart, at hun nægter at afgive forklaring og i øvrigt mener, at tiltalen i det forhold, hun er involveret i, er opdigtet af de betjente, som var tilstede den aften, hvor hændelsen fandt sted. Hun bliver for at lytte til resten af sagens gang.
På skift kommer alle vidnerne ind og afgiver forklaring, til sidst politibetjenten som foretog anholdelsen.
"Jeg vil sgu gerne have en normal hverdag"
Inden dommer og to domsmænd går i dialog om dommens udfald, ytrer forsvareren, at han finder 4 måneders betinget fængsel passende. Anklageren mener 8 måneder.
Tiltalte får også lov at komme til orde.
«Jeg er ved at få et job hos en cykelsmed, som ansætter tidligere misbrugere og kriminelle, og jeg vil squ gerne have en normal hverdag.»
Dommen lyder på 6 måneders ubetinget fængsel.
Efter kun ganske kort snak med sin forsvarer vælger tiltalte at anke sin dom. Spørgsmålet lyder nu bare, om han så skal sidde varetægtsfængslet indtil en ny afgørelse.
Der bliver lagt stor vægt på, at han kan få job hos cykelsmeden, som hjælper tidligere misbrugere og kriminelle i job. Derudover får han tæt støtte fra sin støtteperson og sagsbehandlere fra kommunen.
Han løslades derfor, indtil sagen kommer for landsretten.
