Venter dit barn på udredning? Her er psykologens tre råd til dig
Børn og deres forældre må flere steder i landet vente over et år på udredning af autisme og ADHD. Psykolog Katrine Juul Hansen har tre gode råd til de ventende forældre.
Familier landet over venter længe på udredning af autisme og ADHD. Nordjyderne topper aktuelt ventelisterne med Danmarks længste ventetid på 1½-2 år. Sådan fremgår det at esundhed.dk. Desværre kan den lange ventetid have kedelige konsekvenser.
”Ventetiderne øger risikoen for, at symptomer forværres, og at der udvikles andre samtidige psykiske lidelser eller udfordringer.”
Psykolog Katrine Juul Hansen genkender risikoen fra hendes daglige opgaver i Børne- og ungdomspsykiatrien. Her ser hun, at nogle børn og unge udvikler belastningsreaktioner som fx angst, depression eller spiseforstyrrelse, når de går for længe uden tilstrækkelig hjælp og rette pædagogiske tilgang.
”Den vigtigste forebyggende indsats er tiltagene i hverdagen. Derfor er det vigtigt at sætte gang i de pædagogiske tiltag allerede inden udredning.”
Sådan anbefaler psykolog Katrine Juul Hansen.
Katrine Juul Hansen er ansat i Tværfagligt Udgående Team (TUT) i børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg. Her rådgiver hun blandt andet kommuner, fagpersoner og forældre, hvis der er tvivl, om et barn skal henvises til psykiatrien, eller hvis der opstår forværring af barnets tilstand i ventetiden.
Psykologens tre råd
Ventetiden skal nedbringes, men den opgave ligger hos politikere og embedsmænd.
Imens fokuserer psykologen på det, hun kan hjælpe med: At klæde familierne og netværket bedst muligt på til at håndtere ventetiden.
Hun har tre råd til forældre, der venter på udredning:
1. Samarbejd med kommune, PPR og dagtilbud/skole.
”Børn og unge henvises kun til psykiatrien, hvis deres udfordringer giver en funktionsnedsættelse,” siger psykolog Katrine Juul Hansen.
Hun uddyber, at forskningen viser, at børn med psykiatriske udfordringer ofte er født med anderledes fungerende hjerner. De kan fx have svært ved at leve op til de samme krav som deres jævnaldrende – også selvom det ofte er deres største ønske.
Disse børn udtrættes ofte hurtigere og har brug for justering af forventninger og krav på tværs af miljøer - noget forældre ikke kan gøre alene.
Det tværfaglige samarbejde mellem kommune, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), daginstitution/skole og hjem er derfor ifølge Katrine Juul Hansen én af de vigtigste indsatser.
2. Skab struktur derhjemme
Det er ofte et vilkår for børn med anderledes hjerner, at aktiviteter skal give mening og bygge på lyst, før de kan deltage - særligt når de er belastede.
Børn med anderledes hjerner bruger ifølge Katrine Juul Hansen ofte det meste af deres energi i skole eller dagtilbud.
Psykologen anbefaler derfor forældre at skabe en struktur derhjemme, der tager højde for barnets energiniveau: Tal sammen om, hvad der er svært, hvad der giver energi, og hvor der er brug for støtte. Lav derefter en tydelig plan for lektier, pauser, skærmtid, samt hvornår forældre hjælper ekstra, fx med at pakke tasken eller sørge for nemme snacks.
Hun beskriver, at de udmattede børn ofte har brug for mere støtte, end deres forældre forventer.
3. Gå efter mening og lyst
Det er ofte et vilkår for børn med anderledes hjerner, at aktiviteter skal give mening og bygge på lyst, før de kan deltage - særligt når de er belastede, forklarer Katrine Juul Hansen.
Psykologen har bl.a. sin viden fra den amerikanske psykiater William Dodsons teorier om motivation hos børn og unge med ADHD.
Hun anbefaler derfor forældre at tale med barnet om, hvorfor de skal indgå i en aktivitet. Samtidig skal de støtte barnet i at prioritere de aktiviteter, der er mest lystfyldte. Disse aktiviteter giver nemlig mere energi og trivsel over tid.
Hverdagsindsatser kan ikke stå alene
Ifølge psykologen er der stadig brug for udredning, selvom forældre følger hendes tre råd.
En diagnose kan ifølge hende give en fælles forståelse og være afgørende for justering af miljøet. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens Kliniske Retningslinjer for behandling af ADHD hos børn og unge også, at nogle børn og unge har brug for medicin, hvis de pædagogiske indsatser i hverdagen ikke er tilstrækkelige til at sikre barnets trivsel.
