Verdensholdsfølelsen:
Kom med 6 minutter i show-start
Marie Mørup Pallishøj er én ud af 28 gymnaster, der er udtaget til DGI Verdensholdet. De er samlet til show, inden de om få uger drager ud i verden for at vise glæden og holdånden ved bevægelsen i gymnastikken.
”Vi går på gulvet om seks minutter!”.
Lyden af dybe, pulserende vejrtrækninger og highfives genlyder i håndboldhallen, som i dag tjener et helt andet formål end normalt. En skrap lugt af tigerbalsam blander sig med harpiks i luften.
Lysstofrørene i loftet kaster et kunstigt skær over hallen, hvor 28 gymnaster samler fokus, inden flere måneders intens træning kulminerer i endnu et show foran flere hundrede tilskuere.
Gymnasterne samles i en tæt rundkreds med armene slynget om hinanden. Sammentømret og med en fællesskabsfølelse, som normalt kun findes i årelange venskaber - selvom gymnasterne kun har kendt hinanden i få måneder.
Showet, som venter dem om seks minutter, er et af de sidste, de skal lave, inden de om få uger forlader de vante rammer i Danmark for at sprede gymnastikglæden på tværs af kontinenter.
De trækker vejret langsomt, så deres kroppe i takt bevæger sig op mod lysstofrørene og ned mod det halvklistrede halgulv igen. Tre gange trækker de vejret ind, og puster det ud igen. En. To. Tre. Det ser næsten koreograferet ud, når pigernes hvide skørter vifter i takt med vejrtrækningerne.
Gymnasterne bryder tavsheden og rundkredsen, og på et splitsekund opløses cirklen til et mylder af kroppe, der spreder sig ud over det klistrede halgulv i den gennemtrængende lugt af tigerbalsam.
Nåleøjet
Marie Mørup Pallishøj er én af de 28 gymnaster, der er kommet igennem nåleøjet og har sikret sig en plads på DGI Verdensholdet. Hun har gået til gymnastik, siden hun var lille og startede til ”mor-far-barn”-gymnastik, hvor det mest af alt handlede om at tumle rundt på halvslidte, blå madrasser sammen med andre vuggestue- og børnehavebørn.
Men sådan er det ikke længere. DGI Verdensholdet er nemlig et hold bestående af nogle af Danmarks bedste gymnaster, hvor bevægelse, engagement og en sprudlende udstråling af foreningsliv rammer plet i definitionen. I februar 2025 var 180 gymnaster til udtagelse i håbet om at kunne kalde sig verdensholdsgymnast.
En win-win pakkeløsning
Drømmen om DGI Verdensholdet har fulgt Marie Mørup Pallishøj længe.
”Det er en fuld win-win pakkeløsning,” griner hun og forklarer, at kombinationen af at dygtiggøre sig som gymnast og rejse verden rundt er en helt unik oplevelse, der næsten virker skræddersyet til hende.
Det var første gang, at hun prøvede kræfter med udtagelsen, og derfor var det både surrealistisk og tårefremkaldende at modtage mailen om, at hun var blandt de kommende verdensholdsgymnaster.
”Jeg begyndte bare at hoppe og skreg på mine veninder, at de skulle komme og hoppe med mig,” siger Marie Mørup Pallishøj med rørt stemme og skuer ud over håndboldhallen.
”Dansk gymnastik er unikt”
Som gymnast er det naturligvis en stor cadeau at blive udtaget til DGI Verdensholdet. For bag succesen ligger utallige timer i glohede gymnastikhaller iført gennemsvedt tøj og med høj koncentration. Det er hårdt arbejde, som munder ud i beundringsværdige shows - både i Danmark og resten af verden.
Men udover imponerende shows handler det at være en del af DGI Verdensholdet også om at sprede glæden ved gymnastik. Fællesskab og samhørighed er en lige så vigtig faktor som tekniske færdigheder.
”Dansk gymnastik er meget unikt i verdensbilledet. Vi rejser for at promovere selve foreningslivet i lige så høj grad som gymnastikken,” fortæller hun, mens en ung verdensholdsgymnast med stramt opsat hår og sølv stjernespænder nikker anerkendende til hende.
For i resten af verden fylder konkurrencegymnastikken langt mere end foreningsgymnastikken. Det kræver dyre faciliteter, dedikation fra barnsben og det er i langt højere grad en individuel sport, hvor fokus ofte ligger på individuelle præstationer fremfor inkluderende holdånd.
”Til en workshop skal vi på én time vise glæden ved gymnastik. Og det er 100% workshopsene, der skal fylde i vores hverdag, når vi kommer ud i verden,” forklarer Marie Mørup Pallishøj med henblik på DGI Verdensholdets slogan: ”Vi bevæger verden”.
Smagsprøven
De workshops, som verdensholdsgymnasterne senere skal facilitere ude i verden, fik Marie Mørup Pallishøj og de øvrige gymnaster en smagsprøve på til opvarmningen inden showet.
Klokken er 18.02. Håndboldhallen er kold og ekkoer af bare fødder, som rammer gulvet. Verdensholdsgymnasterne gør klar til at varme op til deres show sammen med et væld af ivrige og håbefulde minijuniorholdsgymnaster.
En høj fyr med mørkt overskæg og mullet vikler beige sportstape stramt om sin fod, mens en anden gymnast sprinter hen over det klistrede håndboldgulv, så hans lyse hår flyver bagud.
Klokken 18.03 strømmer et hav af børn iført turkisblå gymnastikdragter med glimmer hen over livet ind til verdensholdsgymnasterne og gør hallen, der ellers er badet i et kunstigt lys, levende.
Opvarmningen domineres af latter, sus og lyden af highfives imellem børn og verdensholdsgymnaster. Smilene smitter tydeligvis, og i løbet af få minutter forvandles den kølige hal til en varm sauna, hvor fnisene overdøver hallens ellers rungende ekko.
Fokus
Verdensholdsgymnasterne samles i midten af det halvklistrede halgulv kort efter, at minijuniorholdsgymnasterne har forladt håndboldhallen.
Med armene slynget om hinanden i en tæt rundkreds skæver Marie Mørup Pallishøj til de øvrige gymnaster. Et smil breder sig på gymnasternes læber, inden træneren tager opmærksomheden og bryder den næsten rungende stilhed i hallen, som står i stor kontrast til larmen fra børnene for kort tid siden.
”Nu lukker I øjnene, finder ro i maven. Hvad vil I præstere i dag?”
Verdensholdstræneren, som har rødt, svedabsorberende tøj på dækket af logoer, stiller spørgsmålet. Men han forventer ikke et svar. Gymnasterne trækker vejret ind og ud i harmoni. En. To. Tre.
Klokken er 18.54. Showet starter klokken 19.
