Vesthimmerlands Kommunes ordning giver bagslag. Mere asbest dumpes i naturen

Hvor Svenstrupvej møder Blærevej nær Aars Grusgrav, ligger en isbelagt sø halvt omgivet af januars grønneste marker.

Fra en lille rasteplads kan man belejligt nyde udsigten. 

Dæksporet i gruset afslører en tilbagevendende aktivitet, men denne vinterdag er synet blændet. Ikke af solen, men af mosklædte og rå tagplader, der samler sig i en bunke ned ad skråningen mod søen.

Et syn som er blevet mere almindeligt i Vesthimmerlands Kommune, og en aktindsigt afslører, at problemet er tiltagende. 

Der blev i 2023 ikke indrapporteret nogen hændelser af ulovlig dumpning af asbest. Derimod oplevede man et enkelt tilfælde i 2024, og senest i 2025 blev otte tilfælde rapporteret til kommunen.

Udviklingen er sket sideløbende med en ændring af asbestlovgivningen, der trådte i kraft d. 1. januar 2025, hvor man nationalt skærpede reglerne for håndtering af asbest.

De danske kommuner står selv for implementeringen, og derfor ser man også store prisforskelle for bortskaffelse af asbest. 

Asbest på taget 

Otte kilometer vest for den frostdækkede bunke bor Stine Brügger-Binderup og Tommy Laursen. De bor, sammen med deres to børn og hunden Frede, i et 120 kvadratmeter stort parcelhus i Hornum lidt nord for Aars. 

Huset har blankt sort tag – men indtil for nyligt var synet et andet. Parret har siden købet af huset i 2007 haft asbest liggende på taget i form af tagplader.

Efter næsten 20 år i huset er børnene inden længe på vej videre, hvilket har givet anledning til, at Stine og Tommy er begyndt at overveje, hvor længe huset skal danne rammen for deres hjem. 

Og udsigten til et salgsopslag med asbesttag gav dem ønsket om at få det skiftet. 

Ved bortskaffelsen af asbestplader står de enkelte kommuner for ordninger, der sikrer, at håndteringen sker på forsvarlig vis – hvilket betyder, at prisen kan variere meget fra kommune til kommune.

Netop prisen i Vesthimmerlands Kommune har overrasket Stine og Tommy. 

“Når prisen er så høj, som den er, så tror jeg da, at man vil se flere asbestplader smidt i naturen”, siger Tommy Laursen. 

Ordningen i kommunen dikterer, at afhentning af asbest skal foregå gennem Vesthimmerlands Forsyning. Forsyningsselskabet varetager kommunens fire genbrugsstationer, hvor man kan købe og afhente såkaldte “bigbags” til asbestaffald. 

Stine og Tommy har i alt brugt lige under 6.500 kroner på bortskaffelsen af deres asbesttag – og kan godt forstå, at prisen spiller en væsentlig rolle hos nogle. 

“Jeg har ro i maven over, at vi har gjort det rigtige, men jeg kan godt forstå, hvis der sidder nogen, som tænker, at det er mange penge,” siger Stine. 

Stigningen i asbestaffald smidt i naturen er heller ikke gået parrets næse forbi. 

“Der er en bevidsthed blandt borgerne om, at det er noget, der sker. Vi støder jo selv på asbestplader, når vi går tur med hunden i skoven”. 

Sundhedsskadeligt støv 

Det er ikke ufarligt, at asbestpladerne ligger i naturen, da det kan være skadeligt for både dyr og mennesker, fortæller Hans Sanderson, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. 

Når asbestpladerne knækkes, udløser de asbestfibre som kan blive indåndet. 

“Når det bliver inhaleret af dyr, eller mennesker kan det give skade på åndedrætssystemet, give inflammation og sidste ende give anledning til mutationer og kræft”, uddyber Hans Sanderson. 

Det er dokumenteret, at særligt udviklingen af kræft i æggestokkene, lungerne og struben kan hænge sammen med indåndingen af asbeststøv, viser en rapport fra DTU. 

Har man været udsat for støv fra asbestplader, er der ikke nogen akutfarer, men følgerne kan vise sig “mange år efter eksponering”, forklarer Hans Sanderson. 

Forureneren betaler selv 

Faren ved asbest er også anledningen til den nye ordning i kommunen, som vil tage mere hensyn og beskytte mennesker, der arbejder med asbesthåndtering. 

Ordningen er udarbejdet af Vesthimmerlands Forsyning og godkendt af Natur-, Teknik- og Klimaudvalget i kommunen. 

Den indebærer blandt andet, at man, udover ved brugen af bigbags, ikke må aflevere mere end tre asbestplader om dagen, og kun på én ud af kommunens fire genbrugsstationer. Derudover skal asbestpladerne dobbeltemballeres i plastik ved aflevering.

“Vi har lavet det på den her måde for bedst muligt at beskytte vores medarbejdere. Støvet fra asbest kan være svært at styre, særligt hvis nogen kommer med store mængder”, fortæller Peter Holdt, projektleder hos Vesthimmerlands Forsyning. 

Han mener dog ikke, at deres ordning kan være grunden til, at flere smider asbestaffald i naturen. 

“Det er ren dovenskab det her, hvor nogen ikke gider at køre ud på genbrugsstationerne”, siger Peter Holdt, og fortsætter “man har jo altid set, at folk har smidt affald på rastepladser og i grøfterne”. 

Det stigende antal tilfælde af asbestdumpning bekymrer dog Allan Ritter Andersen, formand for Natur-, Teknik- og Klimaudvalget i Vesthimmerlands Kommune, som frygtede, at dette ville blive konsekvensen af den nye ordning. 

“Den her udvikling siger mig, at når man skal betale det, som det koster - så vil nogle hoppe over, hvor gærdet er lavest”, siger Allan. 

Grundlaget for prisen er, ifølge Peter Holdt, at ordningen skal gå i nul. Vesthimmerlands Forsyning tjener altså ikke penge på, at borgerne afleverer deres asbestaffald. 

“Vi har valgt at sige, at på det her område betaler forureneren selv, men budgettet bliver fastlagt af kommunen, der er myndighed på området”, fortæller Peter Holdt. 

Allan Ritter Andersen mener, at kommunen stadig kan håndtere den nuværende mængde, der bliver smidt i naturen, men anerkender, at “otte hændelser, kombineret med de mørketal vi forestiller os, der er, hvor folk kører det i grusveje og smulder - så det ender ude i vores fælles natur - giver anledning til en refleksion over vores ordning”. 

“Det handler om, at folk vil spare penge” 

At skovene, grøfter og rastepladser skal være modtager for de miljøskadelige fibre, er et samfundsproblem, og noget man bør handle på, mener Torben Sigsgaard, der er professor v. Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. 

“Set fra et samfundsmæssigt perspektiv ville det smarteste være ikke at tage nogle penge for modtagning af asbest”, fortæller Torben Sigsgaard.

Denne tanke var også en del af overvejelserne for Allan Ritter Andersen, da ordningen skulle godkendes, men blev bremset, da det ville kunne føre til andre udfordringer i kommunen. 

“Vi var nervøse for, at hvis det blev gratis, ville vi blive modtagerstation for hele Jyllands asbestaffald, men vi var samtidigt også bekymrede for, at hvis vi lavede det for dyrt, ville folk smide det i naturen”, fortæller han. 

Det kan være en svær balance, som andre kommuner også har skullet forholde sig til. Derfor svinger prisen også på køb og afhentning af en bigbag i de nordjyske kommuner fra alt mellem 100 kroner i Aalborg Kommune til 2195 kroner i Brønderslev Kommune. 

“Vi ser en mulig sammenhæng mellem, hvor høj prisen er, og de kommuner, hvor man oplever problemer (red. med asbestdumpning). Det giver et større incitament, hvis der er en høj pris, og det er besværligt at komme af med – det handler om, at folk vil spare penge”, fortæller Torben Sigsgaard. 

En mulighed kunne være, at de enkelte kommuner kiggede udover egne grænser, og fandt et fælles fodslag. 

“Prisen har en kæmpe betydning. Det er bare svært at gøre noget ved som ene kommune, og derfor kunne det være smart, hvis man aftalte en fællespris”, afslutter Allan Ritter Andersen. 

Landsdækkende regler 

Ændringen i asbestlovgivningen fra d. 1. januar 2025, som var anledningen til skærpelsen i Vesthimmerlands Kommune, har medført en stigning i antal tilfælde af asbestdumpning på nationalt plan, forklarer Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

“Vi kan se, at stigningen er kommet, efter man har skærpet reglerne. Regelskærpelsen er lavet med gode intentioner, nemlig for at have en mere sikker håndtering af asbestaffald, men realiteten er, at man er endt med det modsatte”, siger Anders Frandsen. 

I løbet af 2025 er der sket flere nationale ændringer, der skærper straffen og opmærksomheden på natur- og miljøkriminalitet. 

Regeringen lavede i juni en bred aftale med Folketinget, hvor bødestraffen for naturkriminalitet blev skærpet med 100 procent, og senest har man aflagt midler til et naturpoliti, hvor det, der svarer til 12 politibetjente, skal efterforske og opklare natur- og miljøkriminalitet. 

“Vi synes, det er godt, hvis man har en spydspids, der kan undersøge nogle mønstre. Vi frygter dog, at sager, hvor Hr. Jensen smider sit asbestaffald i naturen, ender med, at det kun er 12 betjente, der undersøger de her sager – som bør ligge ude ved de enkelte politikredse”, fortæller Anders. 

Derimod mener han, at man bør kigge på de nuværende regler og i stedet sikre “nogle ensartede landsdækkende regler, så der ikke er forskel i kommunerne, og vigtigst af alt sikre, at asbest ikke ender i skovene”. 

I parcelhuset i Hornum er der ingen umiddelbar udsigt til, at prisen bliver ændret – og om de nyeste tiltag vil kunne aflaste naturen, er endnu uvist. 

For Stine og Tommy er svaret, på hvorfor problemet er voksende i Vesthimmerlands Kommune, simpelt. 

“Det er jo i bund og grund prisen for at komme af med det, der skulle gøres noget ved, hvis ikke folk skal smide det i naturen”, siger Stine Brügger-Binderup. 

Og parret håber, at man vil forsøge at finde en fælles ordning, for ifølge Tommy Laursen “burde prisen jo være den samme, uanset om du er i Vesthimmerlands, Rebild eller Mariagerfjord Kommune”. 

En løsning, der måske kan gøre det mindre sandsynligt for Stine og Tommy at støde på asbestplader, når de har Frede med i skoven.