Vestjysk viljestyrke: Knud Erik gør sit for at bevare Ukraine

I en råkold lagerhal, med lige så kolde grå vægge, er det eneste farverige de gennemsigtige plastikposer med brugt tøj. ”Du kan godt se det er ved at svinde ind, hva’?” spørger en stærk vestjysk accent iført kedeldragt, mens han kaster to poser på plads. Farven på stripsene indikerer hvor tøjet skal kastes hen. Gul strips for kvindetøj, sort for herretøj, og rød for børnetøj. Han retter på kasketten med pelsøreklapper og går hen mod en gammel træbjælke, med to udfoldede Jem & Fix flyttekasser hæftet fast i toppen. Venstre side af det hjemmelavede skilt er skrevet på dansk, mens højre halvdel er oversat til ukrainsk.

”Det er lidt nemmere, når der er system i det. Så ved de også hvad der er hvad, når det kommer ned til Ukraine,” siger manden, der er så vestjysk, at den sidste stavelse i de fleste ord bliver sparet væk. Knud Erik Lynggaard er navnet, og han er formand for foreningen Bevar Ukraine i Holstebro-afdelingen. 

Siden krigens begyndelse d. 24. februar 2022, har han været altafgørende for, at 121 lastbiler er blevet fyldt op med generatorer, vakuumpakkede kager, samt hundredvis af stole og borde, og sendt til de hårdeste ramte områder af Ukraine. Og det krigshærgede folk tager imod alt den hjælp, de kan få. Rustikke spånplader kan erstatte vinduer blæst i stykker af bomber, mens gamle fiskenet, der tidligere blev brugt til at fange havørreder i Vesterhavet, nu fanger russiske angrebsdroner i Donetsk-regionen.

Efter den russiske invasion, har den 68-årige pensionist brugt adskillige timer som frivillig på betongulvet i udkanten af Holstebro. Noget der strækker sig langt udover en 37-timers arbejdsuge, da weekenderne også snildt kan bruges på at modtage varevogne fyldt op med tennissko, madrasser og køleskabe. Årsagen til de mange timers indsats er simpel. ”Det handler om næste kærlighed,” fortæller Knud Erik.

Han er uddannet maskinmekaniker, så han ved hvordan der skal skrues på de generatorer og vandpumper, der finder vej til hallerne. I hans lange arbejdsliv avlede han grise på sin gård i Tvis, lidt udenfor Holstebro. ”For mange år siden solgte vi 2.000 grise til Rusland. Det var en god forretning dengang, men jeg er lidt led ved det i dag,” fortæller han med et lille smil.

Når lokalsamfundet skyller ind med hjælp 

På den anden side af vejen ligger Holstebro Minkfodercentral. Før den firedobbelte lagerhal blev forvandlet til en nødhjælpsstation for Ukraine, var det et frysehus for minkfoder. ”Så det er Mette der har betalt for, at vi kan bruge det,” fortæller Kjeld Rasmussen, der er næstformand i Holstebro Nødhjælp, som samarbejder tæt med Bevar Ukraine. ”Det var et dyrt stunt, statsministeren havde gang i der,” tilføjer Knud Erik, mens de griner deres vej ud af lagerets midterste frysehus.

Men helt utilfreds med statsministerens stunt er Knud Erik alligevel ikke. Det har nemlig gjort sådan, at lokalafdelingen i Holstebro har fået lov til at benytte hallerne til opbevaring nødhjælp. Og med fire haller – hver på størrelse med en fodboldbane – bliver pladsmangel ikke forløbelig et problem. Det er på trods af, at de modtager nok til at sende en hel lastbil afsted på ugentlig basis. 

Selvom det er tre år siden, at Putins tropper invaderede det østlige Ukraine, strømmer mængden af nødhjælp fortsat ind ad den hvide port på Bülowsvej. Det var på sit højeste i krigens begyndelse, hvor de frivillige til tider var nødt til at stå midt ude på vejen og pakke, men så voldsomt er det ikke længere, bekræfter Knud Erik. Støtten fra lokalsamfundet er dog fortsat stor. 

En af dem der fortsat støtter op, er Fluesmækkeren fra Skave. En lokal kendis i det vestjyske, der har fået kaldenavnet grundet hans abnorme store hænder. En mand der går rigtigt mange rygter om i lokalområdet. En vaskeægte jysk krejler, der intet giver væk ved dørene, og altid skal have lidt mere end nypris for hans skrammel. ”Men så skulle de bare vide, hvor meget vi har hentet ude ved ham”, siger Knud Erik. Hele bagenden af den første hal er fyldt op med stole og borde, men også håndvaske og toiletter, der alt sammen kommer ude fra Fluesmækkeren. 

”Noget af det første russerne gør, når de overtager et ukrainsk landområde, det er faktisk ikke at skyde en mand. Det er at stjæle et toilet,” fortæller Knud Erik, inden han fortsætter med at forklare, at mange russiske husstande mangler toiletter. Inden længe skal det hele sendes til et børnehjem for forældreløse børn i Lviv, nær den polske grænse, langt væk fra de toiletstjælende russere.

Nødhjælpen hjælper

Og donationerne fra bl.a. Fluesmækkeren batter noget. Også i det store billede. Bevar Ukraine har indtil videre doneret tøj og anden nødhjælp for 45 mio. kroner, og afdelingen i Holstebro udgør omkring en tredjedel af alt det, som er blevet sendt fra Danmark. Det kan synes som en dråbe i havet, men Anne Margrethe Rasmussen, antropolog og chef for Red Barnet i Ukraine, slår fast at det er et betydeligt beløb, der gør en reel forskel.

“Det er rigtig mange penge, når det kommer til nødhjælp. Man kan hurtigt lade sig forblænde af alle de penge, der bliver brugt på våben i sådan en konflikt, men det her er en helt anden ting. Det gør absolut en stor forskel.” 

Og selv hvis konflikten skulle slutte i morgen, ville det ikke være ensbetydende med, at Knud Eriks arbejde ikke længere er nødvendigt. Anne Margrethe Rasmussen vurderer nemlig, at der stadigvæk vil være stort behov for nødhjælp længe efter krigens afslutning. 

“Indstilling af militær aktion betyder ikke, at de mange folk uden noget, lige pludselig kan klare det selv. Jeg kan ikke sige det præcist, men det kommer til at tage lang tid før nødhjælp til landet ikke længere er nødvendigt.”

Derfor har Bevar Ukraine også allerede nu fokus på genopbygningsarbejdet af Ukraine. Særligt i områder hvor noget af civilbefolkningen allerede er vendt retur, men hvor huse og veje er totalsmadret. For nyligt blev der sendt 100 hospitalssenge og andre materialer til et hospital, der er i gang med at blive genopbygget. Foreningen oplyser på deres hjemmeside, at de har holdt samtaler med et mineryddefirma, som har fokus på at fjerne miner i bolig- og landbrugsområder, og håbet er at de kan komme i gang med arbejdet inden længe.

Ompakket operationsstuer på rejse gennem ‘møg-farlige’ ruter

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Knud Erik var leder af en bande der har røvet samtlige offentlige bygninger i Holstebro kommune. ”Vi har tømt så mange skoler og hospitaler, det halve ku’ være nok” beretter Knud Erik. I forbindelsen med opførelsen af det nye superhospital i Gødstrup, fik Knud Erik sammen med en håndfuld ukrainere lov til at ribbe en hel operationsgang på Herning Sygehus. 

”Vi fik simpelthen alt inde fra de operationsstuer. Det eneste vi ikke fik, det var operationsbordet. Det fyldte sådan en hel city-trailer”.

Det er den måleenhed Knud Erik bruger. City-trailere. Fylder det én city-trailer er det vildt. Fylder det to, er det ”rætti vildt”. City-trailerne bliver kørt om til lagerhallerne, pakket og sorteret, inden en lastbil kommer og henter det. Derefter bliver kursen sat mod Ukraine.

”Noget af det blev kørt ned til Donbass-og-alt-det-der. De røde områder. Det var jo møg-farlig, rigtigt møg-farlig. Og der blev kørt rigtigt meget over,” fortæller Knud Erik videre.

Men det når frem, forsikrer han. Og på telefonen, med det obligatoriske pensionist-klapcover, er der beviser nok. Forleden fortalte nogen ham, at de havde hørt, at en stor del af nødhjælpen bare blev brændt af dernede. Det ville Knud Erik ikke høre på, så op kom telefonen, coveret klappet om på siden, så magneterne i det sorte læder tog fat i bagenden og gav et lille ekko i hallen. Han har nemlig nok billeder at fremvise:

”Den anden dag fik vi et af to ældre damer, der sad ude i kanten af vejen. De sad på stole og borde, med en af de der vakuumpakkede kager i hånden, og så ved siden af dem var en pose tøj med en gul strips. Jeg kunne nemt genkende det hele. Alt det de sad med, havde vi sendt derned”.