”Vi er sidste stop før skraldespanden”: Datovare-projekt hjælper både mennesker og klimaet

Køen slanger sig rundt i indergården på Kaløgade, og man mærker septemberluften godt ind i næsen. Forventningens glæde indfinder sig både på dansk, arabisk og ukrainsk. 

De venter allesammen på at gå derfra med en fyldt indkøbskurv til 25 kroner i Skraldecaféen. 

Indenfor, i den gamle garagebygning, står 35-årige Niels Christiansen, og tjekker at alt er klar inden døren går op.

Til daglig er han lærer, og er lige kommet herind fra praktik på Ellevangsskolen. Men i dag er han frivillig uddeler, sammen med fire andre.

Mad får en chance til i Skraldecaféen

Kølediskene brummer i midten af lokalet. Rundtomkring står sorte hylder, der hver især er spækket med æbler, pærer, kartofler og en purløg, der hænger lidt. Og i køledisken er alt fra Bähnke-remoulade til vildt-sovs fra Irma. Der er noget til enhver.

Maden kommer fra butikker, de har aftaler med, som Kvickly, Netto og Rema. "De er flinke til at donere, og så slipper de for udgifter ved at smide mad ud. Det er millioner af kroner, vi sparer dem for om året.”, fortæller Niels, og slår et velmenende slag på kanten af køledisken. Den er også doneret. Og spækket med mælk fra Änglamark.

”De er på sidste dato”, konstaterer Niels. ”Jeg tror, vi er nødt til at skrive at mandagsholdet skal smide dem ud. Vi prøver bedst muligt på at undgå madspild, men det kan vi ikke. Maden får en ekstra chance, men vi er sidste stop før skraldespanden”.

Ved indgangen står to frivillige – begge ukrainske kvinder - med en sort spand og en hvid pengekasse. En hånd lægger en tyver og en femmer i, og i bytte snupper hånden en lille hvid bold. Hver boldt har et nummer. Er nummeret lavt, må du komme ind hurtigst. Og er det højt, ja… så er det spændende at se, hvad der er tilbage for kunden og bananfluerne at slås om.

En kunde trækker nummer 64. Han smiler venligt. Han må vente i noget tid. For det er ikke muligt at bytte sit nummer, som det fremgår af det lille skilt i indgangen.

Klokken slår 16, og køen bevæger sig straks hastigt. En heldig kunde har trukket nummer et, nemlig ukrainske Nataly. Fluks gå hun efter de ting, som inflationen banker priserne op på i øjeblikket. ”Beef, cheese and eggs”, som hun formulerer det. 

En ældre gråhåret ukrainsk frivillig, Marijana, giver Nataly et brød med på vejen ud. De snakker ukrainsk til hinanden, da Nataly tager brødet under armen. ”I come here because it is cheap”, siger hun smilende på vej ud.

Prisstigninger har konsekvenser

Netop sidste ord - billigt - er vigtig i øjeblikket. For mad er blevet dyrere. 

Siden 2021 er fødevarepriserne steget med næsten 30 procent, og danske fødevarepriser er næsthøjest i EU, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Dermed skal danskerne bruge mere af deres løn på mad i supermarkedet. 

Basisvarer som f.eks. smør er ikke alene skrumpet, prisen er også steget med over 15% på et år. Derfor er behovet for dagligvarer, man kan have råd til, også tydeligt i Skraldecaféen.

Niels fortæller, at hvis ikke de var der, så er der nogen, der formegentlig skal ned og stjæle i Rema. ”Vi får tit henvisninger fra socialrådgivere om enlige mødre, der ikke har flere penge halvt inde i måneden. Så får hun dispensation fra at betale 25 kroner”.

Niels tøver. ”Det er ikke fordi, vi skal. Men vi vil jo gerne hjælpe”.

Langsomt men sikkert streger Niels’ kolleger en stor talplade ud med de numre, der bliver råbt op ud af døren.

Pludselig er der trafikprop ovre ved bananerne, så Niels åbner den hvidmalede sidedør og går over mod lagerrummet. Han konstaterer for sig selv, at det nok er en god idé også at tage noget knækbrød med, da han i rekordfart samler en frugtkasse. 

”Det giver mig et fællesskab at være hernede – men allermest giver det mening at give maden en ekstra chance”, siger han.

Udover at stoppe madspildet, har det frivillige arbejde også fået ham til at sløjfe sit fitness-abonnement, på grund af alle de tunge ting, der skal løftes, som Niels lettere grinende fortæller, i samme øjeblik som han griber fat i kassen med bananer og knækbrød, og med raske skridt går tilbage til kunderne.

”En svampe og to melk”, bliver der sagt på ukrainsk dialekt, da en kunde vælger de sidste varer og pakker dem på det lille bord ved hylden med purløg, som stadig hænger. De blev ikke taget i denne omgang.

Næste uge vil de gøre det hele igen. Frem til årets udgang, hvor de – forhåbentlig – har fundet nogle nye lokaler.