Vi prepper kun til egen næsetip: Men hvad med fællesskabet?

Vi forbereder os til kriser, men vi snakker ikke med naboerne om det.

Over 80 procent har ikke snakket med andre der bor i nærheden, om hvad de gør hvis der skulle opstå en alvorlig krise. Det viser rapporten ’En usikker verden’, udgivet af TrygFonden, der har et fokus på, at med fællesskab bidrager vi til hinandens tryghed.

Projekt chef på rapporten Peter G. H. Madsen siger:

”Beredskab, hjemmeberedskab, privatberedskab eller hvad man nu vælger at kalde det, er blevet italesat som noget du gør for dig selv.”

Han formoder, at tallene afspejler en opfordring fra myndighedernes side om, at man har ’preppet’ til sig selv og husstanden. Men en større orientering ud i det bredere samfund har ikke haft den samme taletid i medierne.

I Beredskabsstyrelsens pjece om ’Forberedt på kriser’ er den første sætning man støder på ’Forbered dig - for din egen og fællesskabets skyld’.

Dog er det først på side syv, man kan læse to og en halv linje om, at vi skal være opmærksomme på andre udover egen husstand. Her opfordres der til at skrive vigtige telefonnumre ned på en fysisk seddel, og hænge den på køleskabet.

Derefter er man hurtigt videre til næste punkt omkring varsling og alarmering.

Menneskelige instinkter

I rapporten ses det også at omkring 60 procent mener de har forsyninger nok, til de tre dage myndighederne har rådet til.

Så danskerne er ikke bange for at preppe, og være beredte på en mulig krise.

’Preppe’ er en naturlig drift i mennesket. Vi er samlere, og vi samler på mange ting, forklarer Camilla Holst der er praktiserende psykolog. Hun henviser til at vi ikke taler højt om det vi har forberedt til mulige kriser, i frygten for andre mennesker.

” Det er noget, der bor i alle mennesker, at hvis man har for meget, kan det blive stjålet.”

Hun fortæller yderligere, at der er en iboende angst i mennesket om ikke at være på forkant.

”Tænk hvis det går galt, så skal man ikke være den der er den dumme som ikke fik samlet de der 20 konservesdåser. For tænk nu hvis der sker noget helt forfærdeligt, og du så ikke er forberedt.”

Fra det individuelle til det kollektive

”Generelt tror jeg man kan sige, at preppe er et fy ord, med nogle lidt halvnegative konnotationer.”

Siger Peter H. G. Madsen og fortæller, at mange nok får billeder i hovedet af amerikanere der er i gang med at lave bunkere og kæmpe lagre af konserves mad. Med antagelsen om at danskerne gerne vil distancere sig fra det billede.

”Jeg synes, der er behov for at vi får flyttet debatten fra, at det handler om mig og min familie til det kollektive."

Han lægger vægt på, at den negative og selvcentrerede samtale om ordet prepping kan skabe kløfter mellem folk og mener, at der kun er måde at modarbejde den tendens på:

"Jeg tror, at det som kan hjælpe er, at give danskerne et nyt sprog. Hvor vi i højere grad taler om fællesskaberne, det kollektive og hvad vi kan gøre for hinanden. ”

Han henviser til at i de samfund, hvor der er kontakt og dialog med omgivelserne og hvor man hjælper hinanden. Er de tryggere, lykkeligere og er de stærkeste i en krisesituation.