Viktor Skafte slap med livet i behold: Nu er der igen fokus på unge trafikanter 

Med 80 km/t rammer en varevogn fronten af 21-årige Viktor Skaftes bil, da han triller bilen frem for at orientere sig. Han har vigepligt, men det er svært at se, om der kommer modkørende. Bilen bliver slynget rundt på grund af kollisionen, og ender op ad et træ. Det første Viktor Skafte tænker, da han stiger ud af bilen er: 

“Holy shit skete det der lige?” 

Rattet i bilen havde ramt ham lige i ribbenene, så alt luft var blevet slået ud af ham. Mens han uden held prøver at få vejret, ringer den anden bilist 112.

“Træk vejret, træk vejret, træk vejret,” tænker han. 

Der går ikke meget mere end ti minutter, før ambulance og politibil ankommer, hvorefter de tjekker både Viktor Skafte og den anden bilist. Konklusionen er klar: De har været heldige. 

Høj ulykkesprocent blandt unge 

Viktor Skaftes trafikulykke er et billede på en større tendens blandt unge bilister. I følge Vejdirektoratets rapport for trafikulykker i 2023 udgjorde unge mellem 18-24 år 14 procent af alle tilskadekomne i trafikken, selvom aldersgruppen kun udgør 9 procent af den samlede danske befolkning. På trods af dette, har regeringen fremsat en forslag, om at lade 17-årige køre uden ledsager.

På Transportministeriet hjemmeside skriver de, at tiltaget skal fremme mobiliteten blandt unge, ved at lade dem køre uden ledsager mellem klokken 05 og klokken 20. Desuden vil der være en nultolerance overfor alkohol, og om natten vil der stadig være krav om en ledsager. Forslaget kommer i forbindelse med at løse problematikken om dårlige transportmuligheder for unge i yderområderne, og vil derudover medfølge omkring 70 millioner kroner til kollektiv trafik uden for storbyerne.

På trods af dette løsningsforslag er flere eksperter bekymrede for de konsekvenser, som forslaget vil medføre. 

Nyt lovforslag bekymrer Rådet for Sikker Trafik 

Administrerende direktør for Rådet For Sikker Trafik, Jakob Arendt, ser på forslaget om at lade de 17-årige køre uden ledsager med skepsis:

“Vi er bekymrede for, at ordningen bliver ændret, fordi vi ved, at det ville betyde, at flere vil komme til skade eller dø i trafikken.” 

Jakob Arendt peger på, at de unges trafikulykker bl.a. skyldes manglende erfaring, som den nuværende ledsagerordning sikrer, inden man som 18-årig må køre selv. Han anerkender idéen i, at forslaget skal løse udfordringerne omkring den offentlige transport i yderområderne i Danmark, men mener samtidig, at der findes andre løsninger end at lade 17-årige køre uden ledsager. Jakob Arendt mener blandt andet, at man kan lave samkørselsordninger eller sætte mere ind ift. den offentlige transport. Dog pointerer han, at det i sidste ende er politikernes beslutning: 

“Det er vores rolle som råd at sige, hvilken betydning forskellige tiltag vil have for trafiksikkerheden. Og så ved vi godt, der kan være nogle hensyn, som trækker i en anden retning, men sådan er det at leve i et demokrati, hvor det er politikernes opgave at fortage den afvejning.” 

Det er ikke kun gæt og spekulationer, når Rådet for Sikker Trafik vurderer, at der vil ske en stigning i trafikulykker, hvis forslaget bliver vedtaget. I 2016 blev en lignende lovændring indført, hvor aldersgrænsen for at køre lille knallert blev nedsat fra 16 år til 15 år. Her viser tal fra Vejdirektoratet, at der skete en markant stigning fra 2016 til 2017 i dræbte og alvorligt tilskadekomne blandt 15-årige. Derfor mener Jakob Arendt, at det samme vil ske, hvis man lader 17-årige køre uden ledsager, hvilket bekymrer Rådet for Sikker Trafik: 

“Hvert lille klik i statistikken er jo et menneske, der er kommet til skade eller har mistet livet. Så det er ikke bare et tal, det er skæbner derude.”

Trafikulykker sætter sine spor 

Selvom Viktor Skafte slap med livet i behold, var trafikulykken ikke uden konsekvenser. For udover et par trykkede ribben og en overnatning på sygehuset har han fået en betinget frakendelse af sit kørekort, og skal betale en bøde. Det betyder, at han beholder sit kørekort, men både skal tage teori- og køreprøve igen. Dog kan man mærke på Viktor Skafte, at han forstår alvoren af den ulykke, han har været involveret i: 

“Jeg synes, det var billigt sluppet.” 

Ulykken har ikke skræmt Viktor Skafte fra at køre bil igen, men han er blevet mere opmærksom på at orientere sig i trafikken. Han vælger nu også at køre en anden vej, end den han plejer: 

“Man kan enten køre den vej, jeg har kørt, eller man kan køre en lille omvej. Så nu tager jeg så omvejen for at komme igennem det område, hvor ulykken skete.” 

Risikovillighed og gruppepres

En del af forklaringen på, hvorfor unge kører galt, ligger i hjernens udvikling. Når man er 17 år, er hjernen langt fra færdigudviklet, og dette kan være en forklaring på at unge mennesker mellem 18-24 år, er den aldersgruppe i Danmark, som oftest havner i trafikulykker. Marie Elbinger, som er børne- og unge psykolog, forklarer, hvilken sammenhæng der er mellem hjernens udvikling og trafikulykker: 

“Frontallapperne er ikke vokset sammen før omkring 25-årsalderen for drenge, og omkring 22-årsalderen for piger. Man kan sige, at frontallapperne er hjernens dirigent. Det er dem, der gør én i stand til at beregne konsekvens, tænke langsigtet og hæmme impulser. Altså de sørger for at tænke strategisk.” 

Hun uddyber, at man som ung kan have svært ved at finde de gode beslutninger frem blandt de mange impulstanker. Dette skyldes, at unge ofte er meget risikovillige og har svært ved at konsekvensberegne. Desuden er unge mellem 18-24 år ikke nær så bekymrede, som ældre aldersgrupper, og man kan have en følelse af udødelighed. Dette kan derfor være en forklaring på, hvorfor unge oftere er involverede i trafikuheld.

Til daglig beskæftiger Marie Elbinger sig med børn og unge, og hun kender derfor til deres bekymringer og daglige problemstillinger. Hun peger på, at det langt fra kun er mangel på hjernens udvikling, men at sociale faktorer i lige så høj grad spiller ind hos unge, når de fortager beslutninger: 

“De fleste unge mennesker på 17 år kan være påvirkelige af gruppepres ved bl.a. at blive opfordret til at køre for stærkt.”

Hun understreger dog, at det kan være svært at generalisere alle unge, og derfor kan det være svært at vurdere, om det er fornuftigt at lade 17-årige køre uden ledsager: 

“Det er svært at sige, fordi der er så stor individuel forskel på 17-årige. Den ene 17-årige kan virke som en på 22 år, og den anden 17-årige kan virke som en på 13 år.” 

Mobilitet eller trafiksikkerhed?

Transportordfører for Moderaterne, Peter Have, ser forslaget som et skridt i den rigtige retning, når det kommer til at øge mobiliteten for unge i yderområderne. For Moderaterne er det vigtigt, at de unge får flere muligheder: 

“Der er mange ting, der taler for i det her lovforslag, og så er der nogle få ting, som taler imod. Havde vi vurderet, at der var flere minusser, så havde vi jo haft nogle indvendinger i forbindelse med regeringens eget forslag.” 

Han forholder sig alvorligt til konsekvenserne af forslaget, som Rådet for Sikker Trafik har fremsat, men konkluderer, at problemet omkring mobilitet ville være svært at løse på andre måder end at lade de 17-årige uden ledsager. Peter Have peger på, at flere penge til offentlig transport i yderområderne ikke vil være tilstrækkeligt for at øge mobiliteten: 

“Det viser sig jo gang på gang, at når vi sætter de her trafikselskaber ind til at øge mobiliteten ude i landområderne, så går der alligevel ikke ret lang tid, før de nedlægger busruterne igen.” 

Afslutningsvist pointerer han, at lovforslaget blot vil være ét af mange redskaber, som skal forbedre mobiliteten for unge i yderområderne. 

Et digitalt alternativ

Viktor Skafte fik selv kørekort som 17-årig og har derfor været underlagt ledsagerordningen: 

“Jeg var glad for, at jeg lige havde et halvt år, hvor jeg kørte med mine forældre. Så kunne man sidde med dem, hvor de kunne se en køre. Jeg havde i hvert fald fuldstændig ro i maven dengang.” 

Også Tove Hels, som er forsker i Forskningsgruppen for Trafik på AAU, mener, at den nuværende ordning har en positiv effekt for unge. Derfor peger hun på en mulig løsning om en ‘digital ledsager’, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

I et debatindlæg i Altinget skriver Harry Lahrmann, som er leder for Forskningsgruppen for Trafik ved AAU, om, hvordan man muligvis kan lade 17-årige køre uden ledsager og samtidig forhindre, at ulykkestallet stiger. Fra 2010 til 2013 gennemførte Harry Lahrmann, og andre forskere i trafik, forsøget ‘Pay As You Speed’, som var en ordning, der gav bilister rabat på deres bilforsikring, hvis de kørte indenfor fartgrænserne. Dette kontrollerede man ved hjælp af ISA, som er den hastighedsassistance, der er i de fleste biler i dag. Forsøget viste, at ordningen var med til at mindske farten markant på landevejene, og at der kun var 6 procent af testgruppen, som kørte over 5 km/t for hurtigt i perioden for forsøget.

I debatindlægget overvejer Harry Lahrmann, om man kan indføre en lignende ordning, for at mindske ulykker blandt unge. Han pointerer, at det med stor sandsynlighed vil kunne spare dræbte og kvæstede i trafikken. 

Også Tove Hels bakker op om denne teori: 

“Hastighed er en af de væsentligste årsager til uheld og forøger samtidig alvorlighedsgraden i uheld. Så hvis man forhindrer, at man kører for hurtigt, vil det have en gavnlig effekt på både antallet og alvorlighedsgraden af ulykker med unge.” 

Dog tvivler administrerende direktør for Rådet For Sikker Trafik, Jakob Arendt, på, hvordan sådan en ordning ville kunne fungere i praksis. Han mener, man skal fokusere på andre metoder: 

“Hvis det her forslag bliver gennemført, hvilket alt tyder på, så synes jeg, at jo flere ting man kan gøre for at afbøde de negative konsekvenser, jo bedre.” 

Med dette mener han hårdere straffe for fx at køre over fartgrænserne eller køre spirituskørsel. 

En politisk beslutning 

Lovforslaget er i høring indtil januar, hvor partierne skal stemme for eller imod. Hvis der er flertal for lovændringen, forventes det, at 17-årige kan køre alene fra næste sommer.